Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 30.12.2018 16:06
I den fattigste ende af beboelseskvarteret, nær skumringskvarteret, ligger rottebandens opholdssted. Et lille, vakkelvornt hus i to etager, bygget uden fundament, så det hælder bare en smule til den ene side, hvor det læner sig klods op af nabohuset, der ligeledes er en smule skævt.

Står man på gaden og ser på det, fører en trappe på tre trin op til døren og efter mørkets frembrud kan man se lyset indefra strømme igennem den, hvor den er utæt, medmindre en af beboerne har fået stoppet et stykke stof i revnen.
På højre side læner huset sig op imod nabohuset og på venstre er der en smal og mørk gyde. Fire vinduer pryder facaden, to på hver side af døren og to på hver etage. I gyden er der også et enkelt vindue i stueetagen ind mod køkkenet og to på 1. Etage, der hvert leder til et soveværelset. I køkkenet kommer der dog sjældent lys ind, takket være bygningen overfor. På bagsiden af huset er der ingen vinduer, men blot en gyde der ender blindt ved det større nabohus.

Der er ingen lås på døren og går man op af trappen og indenfor bliver man mødt af en smal entre. Her hænger jakke og trøjer og der er også sko og støvler smidt hulter til bulter.

Direkte efter entréen kommer man ind i stuen. For enden af stuen, midt på bagvæggen er en pejs, der er alene om opgaven med at varme huset op i de kolde måneder. Med de mange utætheder er det en svær opgave, især oppe på 1. Etage og der er flere af bandens medlemmer, der om vinteren vælger at sove i stuen i stedet.
Foran pejsen står et makeshift spisebord, af en dør lagt på to trækasser der holder den hævet. Herpå står der ofte tekopper, både rene og brugte, samt en tekande. På hver side af bordet står der to slidte sofaer, en grøn én til venstre og én, der er så slidt, at hvert eneste del af den er dækket af tæpper i stedet, til højre.
Tæpper i forskellig kvalitet flyder ofte på begge sofaer og gulvet.

På venstre side af stuen, ved vinduet ud mod facaden, står der et lille, vakkelvornt, men antikt og smukt udskåret bord, og på hver side af det står en stol. Herfra kan man holde øje med hvem der går forbi ude på gaden, og på bordet ligger der løst tobakspapir og en æske med tobak, der vidner om at det er her bandens leder ruller sine cigaretter. Alt andet i huset er frit for alle, men tobakken deler han kun med Hector.

Til højre for stuen ligger køkkenet. De to rum er adskilt af en døråbning uden dør. Køkkenet er langt og løber langs den anden side af entréen og stuen. I det står der et næsten lige så langt køkkenbord med stole og skamler af forskellig slags langs dem. Der er plads til 12 siddende mennesker ved bordet, hvis man udnytter de to pladser for hver ende også. Endepladsen tættest ved døren tilhører bandens leder, Juno Kadwell, og selvom det er tilladt at sidde der, når han ikke bruger pladsen, er det forventet at man flytter sig, når han skal bruge den.

Køkkenet roder altid med opvask og pladserne er ikke behagelige, men det er populært at opholde sig her, fordi det som regel er varmt takket være pejsen i stuen og ovnen i køkkenet.
Der er som regel også friskbagt eller frisk-stjålet brød eller anden mad herude, som er til fri afbenyttelse af alle i banden.

I den anden ende af stuen går der en trappe op til 1. Sal. Her er der tre værelser, der ligger på rad og række. Det, der ligger ud mod gaden, tilhører bandens leder og hans højre hånd, Hector. Det er småt og koldt, larmen fra gaden når det nemt, og det eneste derinde er en slidt madras, tøj der ligger spredt i bunker på gulvet og i kasser, og en solid trækasse, der bliver brugt som bord, hvorpå bandens sjældne regnskaber bliver holdt. Regnskaber, der kun rigtigt bliver holdt i vintermånederne, eller generelt når de har brug for at planlægge hvor mange krystaller der bliver brug og på hvad.

Værelset ved siden af ligner deres, med et vindue ud mod gyden, og værelset for enden ligner også, dog lidt større, og også med et vindue ud mod gyden. Herinde sover de tre piger Max, Freja og Lily, der deler en seng.

Huset står i Junos navn og er købt med krystaller han har lånt af en anden banden der tager tårnhøje renter for det, som Juno sandsynligvis aldrig vil kunne betale af, men det er tydeligt at han elsker det, og det er hjem for enhvert barn, der har brug for et varmt sted at sove.
Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 30.12.2018 16:47






Juno

Juno

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 177 cm

v0idwitch 30.12.2018 16:49
//
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Muri Læremester, jack
Lige nu: 2 | I dag: 9