Mina ville så gerne op på land, men det svært at tage skridtene de første par gange. Det var svært at gå på to ben, og det var tørt, noget hun slet ikke var vant til, men hun ville se hvad der var inde på landet. Så hun var begyndt at ligge på lur ude på strandene. De var nemme at komme til, og det var ikke alt for svært at kravle op på land og så forvandle sig.
Så nu lå hun her, halvt oppe på stranden, med hendes hale der stadig lå og flavrede i bølger der kom og nogen gange gjorde hende helt våd. Lige som hun var ved at være tør endda.
Hun havde nok ligget der en time eller to efterhånden, ikke fordi at Mina tænkte over det. Hendes blik kørte ligeså stille forbi hvad der var på stranden, som hun overvejede endelig at tage sig sammen til at rejse sig og prøve at gå tættere på hvad end der var inde på landjorden. Og det var også der at hun opdagede noget. Havde det været der før? Det var en stor svampe lignende ting. Sådan nogle havde hun nemlig set før. Den så... blød ud.
Ligeså stille kravlede Mina op, og den lange hale, og fangearme blev forvandlet til et par menneskeben og fangearmene var væsentlig kortere. Hun var dog stadig ved at snuble som hun prøvede at rejse sig op. Hun var stadig ikke vant til at hun kunne komme til at træde i dem.
Det var også med meget usikre ben at hun bevægede sig hen mod svampen, men det var tydeligt at den nu meget lave pige havde et mål. Hendes lange halv usynlige fangearme kørte langs sandet, og de blev langsomt mere og mere sandet, hvilket gjorde dem nemmere at få øje på.