Krystallandet
Hobbit 06.12.2018 19:39
Det var en skam at turen tog så lang tid. At Klaus skulle bruge flere døgn på at vralte distancen fra sit hjem i skoven, over sumpenes bløde grund til han nåede kanten af det dejlige sumpede miljø, til den ublide kyst. Han befandt sig der aldrig længe. Sandet var som sandpapir mod hans følsomme bløde krop, og selvom vandet var fugtigt og dejligt, udtørrede salten ham i løbet af ganske få timer. Alt i alt, var havet et livsfarligt miljø for den knap en meter høje svamp der vraltede hen over det sparsomme græs og kiggede ned på sandkanten med sine blanke sorte øjne. Men der var så pænt. Havet bølgede smukt i horisonten og fik Klaus til at tænke. Overveje om der var flere naturfænomener han mistede at se, fordi han kun var i sin trygge skov, og i jævne perioder besøgte den fugtige sump.
De lange svampestilke bevægede sig let i vinden, som klaus gjorde sig klar til at sætte sig ned i sandet. Vinden var ikke kraftig denne dag, men alligevel sad han i læg ved nogen sten større end ham selv. Et suk forlod skabningen, som han fik sine små stilkeben til af bevæge sig lidt over sandet, let sprællende, som var de utilfredse med ikke at kunne nå den fugtige jord længere.
Havet var nu så pænt.
