Tid: En ikke så sen aften
Vejr: Blæsende og råkoldt, men tørt
Ved første øjekast kunne det godt se ud som om, at Randall sad og sov, placeret ved det lille bord med fødderne smækket op på en stol og et afslappet udtryk i ansigtet. Men det gjorde han ikke. Han havde lige spist en god portion aftensmad og sad nu bare med halvt lukkede øjne og nød varmen, larmen og stemningen i kroen. Der var ikke mange steder, han følte sig mere hjemme end på en kro fyldt med mere eller mindre fulde væsner og med en krus med mere eller mindre god øl i hånden. Han havde udført et job et par dage før og øllen i hans hånd var af den bedre slags.
At se Randall så afslappet og så endda alene var ikke helt normalt, men han havde virkeligt forsøgt at gøre livet bedre for sig selv, som den gamle gråhårede byvagt havde forsøgt at overtale ham til, og det havde overraskende nok virket. Han havde det bedre. Han havde stadig lidt problemer med at sove på grund af de diffuse mareridt og nogle dage var stadig hårde at komme igennem, men han var tilbage på sporet. Han spiste, sov og havde fundet den ubetingede glæde ved kvindfolk igen. Og hans arbejde lykkedes mere end det mislykkedes, hvilket var godt, for det var ved Zaladin dyrt at holde en bare nogenlunde selvforkælende livsstil!
Nej, så lige nu brugte han et øjeblik på at nyde sin fyldte mave og halvt følge med i de samtaler, han kunne høre. Når kruset var tomt, ville han få det fyldt op og derefter finde sig en gruppe af væsner at glide ind i, som havde han moret sig med dem hele aftenen. Det burde ikke være så svært, kroen var fyldt overraskende godt op og det eneste bord, der så ud til at have pladser tilbage, var det han sad ved, som ingen havde udset ham som aftenens underholdning. Han så nu ellers tilforladelig nok ud som han sad der i sin røde læderjakke med et svagt smil på det snuskede (og overraskende rene) ansigt. Kniven på ryggen havde han efterladt på det værelse, han havde købt sig til for natten, så det var kun sværdet ved hans side, der fortalte, at han ikke var helt fredelig. Men et sværd var vel ikke så unormalt i en kro i byens mest farlige kvarter.
Krystallandet
