Endt i Lindeskoven... Af ALLE skove der måtte findes, og være så var det blevet til Lindeskoven, i fucking Elverly, se det var slet ikke planlagt, ja hvordan havde det lige sket, og endt. Tja det hele skete at Dimitri havde været flabet og et svin overfor flere elvere i Elverly, og dermed havde nogle af elverne nærmest sparket ham ud ad byen, og mens han fik trukket hans bukser op, og hurtig havde den sorte skjorte i hånden, var han løbet ud ad byen, hen mod skoven, som han slet ikke anede hvad var for en, han så bare en skov og tænkte ja hvorfor ikke. Så han endte med at være på flugt fra elvere, der enlig bare gerne ville cutte hans nedre dele af, og fodre ham med dem, og dog så var der også nogle elvere der nærmest ville have fat i ham kun fordi de fandt ham tiltrækkende, og ville have hans blod. Men det var kun meget få elvere, de fleste elvere var søde, og blide væsner, de ville enlig ikke gøre nogen ondt, ja de ville enlig heller ikke skade ham, men nu havde Dimitri selv sørget så pænt og fint for at de nu var efter ham, jamen han var bare ham, hvordan kunne det være hans problem at de var efter ham nu, kunne de ikke lide selskab af en vampyr, eller havde de aldrig haft fint besøg af en vampyr før, godt nok var han ikke ligefrem den mest fine og pæne vampyr, langt fra.... 

Så nu stod han lænet op ad et træ dybt inde i Lindeskoven, med armene hvilende over kors, og blikket hvilende rundt på omgivelserne. Der var ikke nogle elver at få øje på, hvilket var et held, godt nok kunne de jo bare komme hen til ham hvis de ville have mere, men han ønskede heller ikke at dø pågrund af de ting, ja han ønskede bestemt ikke at hans liv skulle være i hænderne på nogle fine og smukke elvere, niks ikke tale om!. Han havde et skævt smil på læben, og morede sig lidt over hele situationen, men vejret var alt for lyst, og varmt til hans smag, så han holdte sig lidt i skyggen, den her skov begyndte mere og mere at genere ham, det var virkelig ikke en skov i følge ham, han hadede den mere og mere... Der var ingen han kendte, og ikke engang nogle af elvere kendte han, eller havde set før, men de var vel pæne, bare ikke ligefrem hans smag, og dog, så kunne han godt hygge sig lidt mere sammen med nogle af dem igen, det var slet ikke noget problem. Han kunne godt lide tanken, og begravede en hånd ned i hans ene bukselomme, han kunne godt dufte og fornemme hvis de var i nærheden, eller nærmede sig"Haha tåbelige elvere..."mumlede han for sig selv, med en kynisk latter, og han lænede hovedet lidt tilbage, og stod nu bare afslappet. Gad vide om der ville komme nogen forbi, han havde ikke set nogle, men skoven her var vel fyldt med væsner, eller diverse dyr også, han havde skam set nogle vilde dyr, og havde skygget nogle væsner samt få mennesker.

Males var ude i skoven, som sædvanligt. Solen skinnede og han lå egentlig på det varme, lune græs og nød livet som fri, noget han havde været for næsten tretusind år nu. Han havde netop lige snakket og hygget med nogle af elverne, hvorefter de havde trukket sig (grundet noget han havde allerede glemt. Arbejde, måske?) og derfor lå nymfen nu alene med øjnene nydeligt lukkede, og med dybe, beroligende suk som han kærtegnede sit eget, store og krøllede hår. Han havde ikke travlt - og det så ud til at han ville blive liggende for et stykke tid.

Som han lå der og lullede hen, hørte han en svag latter i det fjerne som fik ham til at sidde op, og han trak let det hvide, ret afslørende stof en anelse over skulderen som han prøvede at se, hvad det kunne være, men det kunne selvfølgelig havde været en af elverne... "Hallo?" kaldte nymfen ud, med den blide, dog yderst delikate stemme og som han intet svar fik, besluttede han sig for at ligge sig igen med et tungt, nydende suk. Det lod ikke til han skulle være bekymret.

Lyden af en stemme fik Dimitri til at kigge rundt, han vidste han hørte noget, ikke ligefrem en stemme han kendte, eller havde hørt før. Han følte sig nysgerrig, og havde lyst til at følge efter stemmen, dog var det ikke fordi han var så kendt inde i den her skov her, som i øvrig var alt for lys, og man skulle næsten tro det var sommer. Han hadede det, utrolig meget, der var næsten ikke noget værre, så hvorfor kunne der ikke bare være koldt, og regne, ja alt andet end solskin, og varme. Han stod lidt mere op ad træet, og besluttede sig for at sukke lidt og derefter smillede bredt, og var snart hurtig væk fra det sted han stod. Han ville undersøge det nærmere, hvor den stemme kom fra, han fulgte den hurtigt, og var nød til at se efter hvem det kunne være, eller hvad det var. Bare det ikke var en eller anden elver der kaldte, eller prøvede at lokke ham til sig, eller alt muligt andet, fordi han havde bestemt ikke tænkt sig at blive fanget. Endda ikke af elvere, nok var de flotte, og nogle af dem var bestemt også ret så seksuelle, og frække, men Dimitri havde stadigvæk ikke tænkt sig at blive fanget, men pludselig hørte han noget.

Det lød som nogle stemmer, nogle han heller ikke kendte, men da han så pludselig hørte hans navn blev råbt, vidste han godt hvem det var. Pokkers tag de elver, han sukkede dybt, og var hurtig væk fra det sted han havde stået. Uden at vide det, var han så pludselig faldet over noget, eller nærmere nogen, han lå nu på jorden og kiggede op mod himlen, men kiggede irriteret til den ene side, hvem havde nu fældet ham, eller spændt ben for ham"HVAD HAR DU GA..!"nåede han at råbe en anelse højt, så elverne ville sikkert have hørt det, men det havde Dimitri ikke tænkt længere over, han kiggede så lidt mere til siden mens han lå der på jorden, en person, var han virkelig faldet over en person, han kendte ham ikke, men personen så da meget interessant ud"Var det dig der kaldte, eller sådan noget"lød det fra ham en smule koldt og irriteret mens han langsomt rettede sig op, så han sad op. 

Males lå og følte sig så afslappet, men freden blev hurtigt brudt i det han mærkede noget falde over ham og landede ved siden af ham med et bump. Nymfen satte sig forskrækket op med de krøllede, store lokker til alle siderne og han kom med noget der mindede om en overrasket lyd som - det han gik ud fra var en mand - råbte højlydt. Males sad ret tæt på manden så det gik nemt lige ind i øregangen, og han måtte ryste støjen af sig, som han blot så på manden med de store, runde, brune øjne.

Kaldte? Han blinkede let med øjnene. "Jeg... Det må det havde været," sagde nymfen, en smule uskyldigt hvorefter hans ansigt straks løsnede op og blev blidt - fuldkommen modsat manden som slog sig an som kold og led. Det lod dog til at nymfen lod tvivlen komme ham til gode, som varmen og den evige imødekommenhed ikke blev ændret, trods mandens isnende facon. Han rettede lidt på sig selv på den måde han sad på og lænede sig en anelse mere ind mod manden, med næsen nysgerrigt i spidsen. Han var pæn, men han virkede ikke særlig human. "Hvad er du?" spurgte han, med venlighed der overskyggede alt. 

Dimitri kiggede på manden som han ikke havde set før, og enlig så meget flink ud, men hvem han var vidste han intet om. Så måske han bare lige i øjeblikket havde stirret lidt for meget, uden helt at sige noget, men sådan var det jo. Han havde hurtig fået en fornemmelse af at det ikke var denne mand, som var efter ham, nej det var nogle pokkers elvere er var efter ham, og han vidste jo godt hvorfor, men han kunne da bare ikke styre sig, når det handlede om smukke elvere. Men hvem kunne også det? havde folk set deres udseende, det havde været svært for ham, og han havde da snuppet en tår blod her og der ved nogle af elverne, så også kun fordi de selv tilbød det. 

Da manden lænede sig en anelse ind mod ham, kiggede Dimitri bare på ham med et løftet øjenbryn, okay det her havde han alligevel ikke set før, en mand der nærmest gerne ville være tæt på ham, eller se ham tæt på, ja hvad der nu lå bag mandens bevægelse.  Da denne mystiske mand så spurgte ham hvad han var, kunne Dimitri slet ikke lade være med at smile bredt, og han lænede sig dog ind mod manden med et skævt smil på læben"Jeg er en vampyr, hvad er du"lød det så som spørgsmålet blev kastet tilbage på ham. Han kunne ikke høre nogle elver i øjeblikket, så måske de var gået væk, eller havde løbet en anden vej ind i retningen af ham, hvilket kun var godt, men det var aldrig til at vide.

Denne nymfe var et meget godtroende væsen og det var tydeligt, at han ikke så grund til at frygte manden - ikke endnu i alt fald, og for nogle kunne det være en befrielse hvis man var stemplet som noget negativt bare grundet ens race! Som han lænede sig selv ind med manden, fnes han som han betragtede hans lyse øjne. "Vampyrer?" gentog nymfen, en smule overrasket. "Dem ser jeg ikke tit i det her område...," bemærkede Males, en smule tænksomt. Han kendte elverne godt og de blev ved med at brokke sig over en hvis vampyr der rendte i hælene på dem, men Males lagde ikke to og to sammen - han var bare i nuet, og nu var han her, i selskab med en vampyr.

Han lyste op. "Jeg er en nymfe," sagde Males hjerteligt glad som hans brune, kønne øjne lyste op som sole på en stjernehimmel, med alle fregnerne som små stjerner. "Jeg bor her," og egentlig, så boede han alle steder. Der var ikke noget sted i denne verden han ikke boede, så længe der var skov og floder. Men han nød mest at være her, ved Elverly for der var også alle de kære, søde elvere der bestemt også nød at snakke med nymferne. 

At han lyste op så næsten sjovt ud især fordi han havde nævnt at han var en nymfe, som var noget han aldrig havde hørt eller set før, så det var da lidt interessant. Hvad var en nymfe enlig, han var faktisk blevet nysgerrig omkring det, dog var han næsten sikker på, at han nok skulle finde ud af det, fordi han netop var den han var, og sådan var det vel, dog var det også god nok"Hvad er en nymfe"spurgte han undrende.


Så han boede her, det var da lidt interessant, han havde aldrig været her. Hans øjne hvilede sig en smule på nymfen, sikke en mystisk skabning, aldrig havde han nogensinde mødt en nymfe før. Denne mand her var faktisk den første, men det var nu fint nok, så kunne det være han kunne lære ham noget omkring nymfer.

Hans spørgsmål om hvad en nymfe var, fik ham til at lyse yderligere op - som den lille sol han var, spredte sine stråler ud over det hele, og måske skræmte det vampyren væk der ikke havde ry for at være dem kunne lide at tilbringe tiden ude i daglyset - som jo nok var nymfens favorit tid på dagen. Natten var så kedelig og mørk, og for at være helt ærlig, så var han måske også lidt bange for at færdes ude i mørket, når han ikke havde solen som sin hjælper mere."Det skal jeg fortælle dig!" sagde Males, spændt. "Vi er lidt ligesom naturens børn. Og vi hjælper vores mor med at holde naturen kørende, så blomster og træer kan blomstre, indtil de til sidst falder ned, og det bliver vinter...," forklarede Males, med en uendelig stor, kærlig optimisme. Han elskede sit job - men man kunne sige, han kendte hellere ikke til andet. Han kunne hverken læse eller skrive, og var ikke civiliseret på nogen måde. Udover det, var nymferne også kendt for at være nogle lystige væsner, der havde en enorm skønhed der kunne drage enhver til sig. Det var dog ikke noget Males bed yderligere mærke i, han havde dog ej hellere ikke tal på hvor mange han havde omfærdes med på den måde.

Nymfen lænede sig legesygt ind i vampyrens intimsfære, en smule undersøgende. Han var jo nok en af de mest største modpoler der kunne findes mod nymfen selv, og derfor syntes han det var spændende - og selvfølgelig kunne nymfen jo ikke skjule sin egen nysgerrighed, der var vid og stor. "Hvad laver du så her, vampyr, i Lindeskoven?" spurgte Males, uden nogen form for mistænksomhed eller flabethed, bare en uskyldig nysgerrighed der var til at smile over. 

Da han fortalte hvad en nymfe var havde Dimitri lyttet efter, han havde aldrig vidst hvad en nymfe har, og havde aldrig troet han nogensinde i hele hans liv skulle støde på en, men det skete så. Hans øjne betragtede ham, og at nymfen pludselig lænede sig ind mod ham en smule undersøgende fulgte de gule øjne med. Denne nymfe var ikke bange af sig, og respekt for det fordi det gjorde også at Dimitri fandt ham mere interessant, og spænende. Dog vidste han ikke hvor god en blanding det ville være at en vampyr, og en nymfe var i selskab med hinanden, men sådan var det jo, og han sad blot med det ene ben trukket op under sig, og han sad enlig meget afslappet, og blot kiggede nærmest studerende på nymfen. Så han ville vide, hvad han lavede herude i skoven, en skov der stadigvæk ikke mødte hans præmisser, og behov, men sådan var det jo. For ham var der mange andre spændende skove at være i, men denne her skov skulle vel ses, og opleves, så det kunne ikke være anderledes. 

Han vendte blikket lidt rundt blot for at se på omgivelserne en smule, og han lagde hovedet på skrå, og fik et skævt smil frem på læben. Det gode var at han ikke kunne høre elverne længere, men han vidste godt de sikkert stadigvæk ville være herude et eller andet sted. Han gad ikke løbe videre rundt, og hvis han skulle måtte han hive nymfen med, selvom nymfen ville eller ej, så ville Dimitri sikkert være ligeglad med det, han ville sikkert blot tage nymfen med alligevel"Jeg løb for mit eget liv, hvis man kan sige det sådan"svarede han, og kiggede hen på denne spændende nymfe"Nogle elvere forfølger mig, eller nærmere vil have fat i mig"sagde han og sukkede lidt, hvorefter han så lagde sig bagover ned på jorden, med hænderne bagved hovedet. Hvorfor skulle elverene også være så interesseret i ham, okay han forstod måske godt hvorfor, men stadigvæk.