Dagen var lige begyndt og dyrene i skoven gik og passede på hinanden. Tasja vidste at vinteren var på vej. hun skulle ha ngle pelse. hun var på jagt efter et dådyr pels. hun gik roligt igennem skoven og mærkede på jorden med sine poter efter noget der mindede om et dådyrs vibrationer. hun skulle  nok finde et dådyr der var syg og ikke behøves  iflokken.

Tasjas øjne var store og hun så rundt i den halv mørke skov.  hendes tøj var lettere flænset og hendes hår var flettet. vis hun ville kunne hun blive til en los og derfor gå på jagt, men dyrene der var syge, skulle hun nok kunne fange i sin halvdyrs form.

Tasja var en stor enspænder. hun mente at folk var efter hende og derfor gik hun tit for sig selv og var kun sig selv. nok var hun født i krystallandets gode tider vidste hun ikke om den gamle tid var øvre. hun så en flok dådyr ikke langt fra sig og listede over mod flokken. hun  vidste at der var en syg en. det havde hun kunne lugte i flere dage. hun kom tættere på flokken og stod nu kun nogle meter fra en af dem.  den var dog ikke syg. den var rask og frisk.

hun så rundt efter hendes bytte. hun kom over mod en af dyrene og lugtede til luften denne var syg

Alavara var på jagt i skoven,hun havde været her ude før solen stod op. Hun var på jagt efter dådyr, det var det varmeste pels og det blev snart vinder vidste hun, så der var ikke så lang tid tilbage. for en gang skyld var hun ude at jage i hendes almindelige form. hun gik rundt og kikkede i jorden efter spor, det ville være nemmere i hendes ulve form og det vidste hun, men hun vidste også at det var farligt at blive i formen for læge af gangen. hun var på spordet af en flok dådyr som hun fulgte da hun opdagede nogle mærkelige spor hun ikke havde set før.

Alavara skiftede hurtigt til ulve form og snusete i luften for at se om hun kunne få færten af hvad end der havde lavet de mærkelige fodspor. hun fik hurtigt færdten af dådyrende hun havde været på jagt efter, men der var også en anden fært. hun løb hurtigt og næsten lydløst hen mod den nye fært, hun havde aldrig fået den fært før. Alavara var ikke den der normalt løb hen imod det ukendte, men denne fært var så besynderlig og helt ny at hendes nysgerrighed tog over. 

Da Alavara kom tæt nok på færten satte hun farten ned og listede tættere på, hun gik så tæt på som hun overhoved turde, lagde sig ned og betragtede en kvinde med pæls, Alavara havde aldrig set en som hende før. hun havde hørt om racen før men aldrig set en. hun lå og betragtede halvdyret og hvad det gjorde. 

Teasja kunne mærke den nye tilstede af et andet væsen, hun ville dog ikke forstyrre sin jagt. hun listede ind på det syge dådyr. hun var tæt på da hun forvandlede sig til en los og farede afsted mod dyret. dyret nåede slet ikke at se det komme og før den nåede at komme langt var den lagt ned i lossens mund. hun holdte den stramt i gabet til det gav op på livet og døde. hun sputtede den roligt ud og forvandlede sig tilbage til sin halvdyrs form. hun tog dådyret op på skuldrene med ryggen til ulven. "Du kan godt komme frem. jeg ved du er her. jeg kan mærke dig" sagde hun roligt

hun vendte sig mod ulven position, hun havde monotone øjne, hendes hår var langt og hun var fyldt med pels og hendes hænder var mere poter end hænder men det kunne man ikke se pga hendes handsker. hendes øjne var en los's og hendes race også. hun var halvdyrs los. hun var stolt af det. men hun stolede ikke på andre væsner. hun havde aldrig fået at vide at halvdyr ikke blev jagtet mere så hun så alle som sine fjender fordi de kunne finde på at jagte hende.