Tiderne var skiftet Kille's orden havde taget magten i Dianthos og Alia var blevet smidt ud fordi hun var elver. Det havde været noget værer rod, og hvad skulle hun så gøre med sit reddri? Der var nok at tage fat på især i disse tider, men desværre havde hun måtte opgive det endtil videre. Hun var derfor smuttet en tur til Elverly hvor hun var velkommen.

Hun befandt sig på kroen i skovfortet efter at have været flygtet fra Dianthos sammen med en masse andre elvere. Hun havde fragtet dem noget så pænt over havet og havde måtte gå det sidste stykke til Elverly. Der havde ikke været nogen problemer på rejsen og hun sad derfor i sin rustning og nød det til fulde. Hun glædet sig sådan til at komme tilbage til Dianthos, men det sidste hun hørte var at der var et oprør i gang, og det gjorde hende bestemt ikke noget.
Kroen var fyldt med elver og halvdyr. Ikke sådan fyldt fyldt, der var da stadig borde ledige og der var stadig til at komme rundt. Davian kroejeren stod og snakkede med nogle i baren hvor Alia også sad. Hun hævet sit krus og lagde nogle krystaller på bordet hvor efter Davian kom og skænkede hende et nyt krus øl. Der var intet bedre end et krus øl i denne tid, men det gjorde hende bestemt heller ikke noget at være i Elverly, det var bare ikke der hvor hendes hjerte var. Hendes familie snakkede hun jo ikke med, så hvorfor skulle hun være en del af Elverly? Det var bare noget anderledes over Dianthos. Det var hendes hjem. Elverly ville aldrig blive hendes hjem på den måde. Hun kiggede lidt rundt for at se om der var nogen hun kendte eller om alle bare var nogle nye elvere og halvdyr. Nej hun kendte ingen, men nu havde hun jo heller ikke været en del af Elverly længe. Hvor lang tid var det efterhånden hun sidst havde været der? Et par måneder? Et år? Hun havde ikke styr på det længere. Hun bundede sit nyt krus øl og kiggede lidt ned i baren og et suk kom over hendes læber. Hvor hun dog savnede Dianthos!

Neesja var ofte i skovfortet, men hun satte sjældent kurs mod kroen. Hun drak ikke alkohol, så hun kunne ikke se behovet for at være der. I dag var dog anderledes. Solen havde varmet hende godt op, og hun var nødt til at finde et sted at køle sig selv ned for ikke at overophede. Hun var koldblodet, så hun kunne ikke selv styre sin kropstemperatur, og derfor havde hun nu sat kursen mod kroen for at få noget køligt at drikke og komme ud af solen.

De bare fødder lavede næsten ikke en lyd mod skovbunden, når hun tog et skridt. Kiggede man lidt længere op ad det højre ben, kunne man se en kniv fastspændt i en skede på højre side af skinnebenet. Længere oppe på begge lår havde hun et par tasker siddende, der var spændt fast med lædersnører, der sad i bæltet. Andre snører holdte dem ind til lårene. Benene var ellers bare bortset fra et par lårkorte shorts i en lysebrun farve. Disse så ud til at være lavet af noget blødt skind. På højre side af hoften havde hun et kogger med pile siddende i bæltet og på lænden han en lang kniv, der dog godt kunne forveksles med et kort sværd. På overkroppen bar hun noget der mindede om en bh i samme lysebrune skind som shortsene.
Neesja valgte som sådan ikke denne påklædning, fordi den var udfordrende, men fordi det var varmt, og det var sådan hun bedst kom af med varmen. Herude i skoven var der alligevel ikke så mange at charme sig ind på, så det var på ingen måde relevant. Det handlede mest om, hvad der var mest praktisk til formålet.

Neesja åbnede roligt døren til kroen og kastede et kort blik rundt. Der var godt fyldt, men der var stadig et bord eller to, der var ledige. Neesja valgte dog at sætte sig op i baren, hvor hun bestilte et glas isvand. Hun var som sagt ikke tolerant over for alkohol, fordi hun ikke drak, og lige nu havde hun aldeles ikke brug for vanddrivende drikkelse.
Selvom hun ikke svedte, var det alligevel tydeligt at se, hun havde det varmt, og især hvis man rørte ved hende, ville man ikke være i tvivl. Hun fjernede lettere åndsfraværende en tot af det tynde, blonde hår fra sit ansigt, som krofatter kom ind og satte glasset med vand foran hende. "Tak Davian" sagde hun med en lidt mere hæs stemme end normalt og lagde nogle krystaller på bordet, som han tog imod. Hun tog en tår af glasset, hvorefter hendes tunge instinktivt spillede ude af munden på hende, hvilket hun dog næsten med det samme fortrød. Der var så mange forskellige personer herinde, så hun fik en milliard sanseindtryk af at "smage" så mange forskellige dufte, så et øjeblik lignede hun en, der var blevet godt svimmel. Det tog hende dog ikke ret lang tid at få styr på sig selv, men det var ikke ligefrem en behagelig oplevelse.

Der var ingen grund til at have tænkt over vejret. Vejret for Alia var helt lige meget om det så regnede eller solen skinnede. Det gjorde hende dog intet at solen skinnede nu. Hun havde alligevel siddet på krogen i noget tid og havde dog også fået overnattet der nogle gange efter hånden. Men det var bare som om at der ikke kom noget godt ud af det. Bare det at gå i Elverly igen var en underlig ting, det var ikke et sted som Alia fortrak.

Hun sukkede opgivende som flere kom ind på kroen, hun var lige ved at overveje hvordan hun skulle slippe væk her fra, men det ville ikke komme noget godt ud af at forlade Elverly og tage tilbage til Dianthos. Nej det var bedre at være her hvor hun i det mindste var accepteret lidt endnu.
En velkendt stemme lød i hendes øregang, hun var bare ikke sikker på hvem det var eller hvor den var kommet fra. Stemmen vidste hun dog at hun havde hørt før. Hun vendte blikket lidt rundt for at se hvor det var kommet fra inden hun fik øje på Neesja. Hun smilte lidt for sig selv og rejste sig op. Hun tog fat i sit krus og bevægede sig over til Neesja og lagde en hånd på hendes skulder. "Neesja" kom det roligt fra hende og smilte lidt. Hun fjernede hånden fra Neesja's skulder og tog en tår af sit krus øl.

Neesja havde mere eller mindre siddet i sine egne tanker, så det gibbede i hende, da hun mærkede en hånd på sin skulder, og inden hun drejede hovedet, havde hun lagt en hånd på kniven. Denne blev dog lagt på baren igen, da hun opdagede, hvem det var, og hun slappede nu tydeligt af. ”Åh er det bare dig, Alia. Goddag. Hvad bringer dig hertil? Jeg troede, du holdt til i Dianthos?” Stemmeføringen var venlig, og det var tydeligt, at Neesja anså elveren for at være ven og ikke fjende. Dem der kendte hende, vidste udmærket, at hendes tone ikke var så venlig over for fremmede.

Alia havde ikke fornemmelsen af at hun var en fremmed over for Neesja eller at hun havde kommet truende, dog lagde hun godt mærke til Neesja's hånd ved kniven, dog gjorde hun ikke noget. I stedet fjernede hun hånden fra Neesjas skulder og tog fat i sit krus som hun tog en tår af.

”Goddag.” kom det roligt fra hende og vendte blikket ned i gulvet for at lade det lande på Neesja igen. Hun smilte venligt til hende og trak på skuldrende. ”Kiles Orden. De er grunden til jeg ikke er i Dianthos og må befinde mig her i kedelige Elverly” hun tog en tår mere fra sit krus og kiggede ned i baren.

// Lukket