Tid: Sen eftermiddag/tidlig aften
Årstid: Vinter
Andet: Denne tråd foregår nogle år i fortiden. Hector er kun for nyligt blevet indlemmet i Børnebanden, hvor han hurtigt har flere sammenstød med bandens leder, Juno.
Hector var i et dilemma; at leve alene på gaden og skulle klare sig helt alene var hård - meget hårdt - selv for en erfaren gade unge som Hector, og banden var beskyttelse, et tag over hovedet, og i hvert fald ét måltid om dagen. På den anden side var bandet ledet af en - efter Hectors mening - komplet idiot. Ikke idiot på den uintelligente måde, men på den arrogante-kæmpe-narrøv-jeg-har-hovedet-oppe-i-min-egen-røv-måde. Der var ikke gået mange uger siden, Hector var blevet indlemmet i banden, og han var allerede røget i totterne på Juno flere gange, fordi ingen af dem kunne holde deres kæft. De andre børn i banden holdt sig på afstand af ham, nok mest fordi han var en sur stodder det meste af tiden, og hvis det ikke var, fordi Hector var en ekstremt indbringende del af banden takket været hans skuespilsevner, så ville han være urolig for, at de smed ham ud.
Hector havde indrettet sig i en stor komodeskuffe i stuen. Det lod ikke rigtigt til, at nogle af værelserne i huset blev brug til det, de var bygget til. Køkkenet var fyldt med vasketøj og en gammel lænestol, der var klemt ind i et var hjørnerne. Stuen var både badeværelse med et stort badekar foran pejsen, og soveværelse, hvor ungerne sov i skabe, skuffer, i stole og sofaer, samt på gulvet. Hector havde hurtigt sikret sig en skuffe, der var stor nok til, at han kunne krølle sig op i den, når han skulle sove.
Da han mest arbejdede om aftenen, sov han meget af dagen væk, hvilket kunne være svært med alle de unger omkring sig, men de havde efterhånden lært at i det mindste prøve at være stille i stuen, når Hector sov der. Han kunne ikke lade være med at synes, at det var skide uretfærdigt, at Juno skulle have et helt værelse for sig selv på andensalen, når alle de andre måtte sove på andre åndssvage steder, men han havde holdt det for sig selv indtil videre.
Hector havde ikke sovet godt i løbet af dagen, så han var ekstra tvær og irriteret, da han stod på. En eller anden havde lagt en bamse i skuffen til ham, og han snerrede af den og smed den tværs igennem rummet, da han kravlede ud af sin skuffe. Et par småpiger skyndte sig ud af stuen, da de så hans sure morgenfjæs. Hector var ligeglad. Han trak en strikket uldtrøje over sin bare overkrop. Selvom huset var varmt på grund af de mange kroppe i huset, så var det skide koldt udenfor, og Hector kunne ligeså godt nyde varmen, mens han kunne. Han gabte og kløede igennem sine vilde krøller, mens han begav sig igennem huset med kurs mod køkkenet.
