Dagen var lige begyndt og Hisashi havde valgt at gå igennem skyggen for at komme til marketspladsen. da han kom frem var der så mange mennesker at han ikke kunne vælge hvem han ville udspionere. han forvandlede sig til en sort kat med hvidt ansigt. hvidt bryst og hvide sokker.
han gik roligt over til en gyde og så ud på folke mængden. hans halsbånd glimtrede og vidste at han var ejet. han sad roligt og så på folk der bare gik forbi ham. hans gyldne øjne fulgte familier og ensomme. alle havde deres de skulle. han begyndte at slikke sig på sin pote og vaske sig lidt i hovedet. 
der var nogle familier med børn hvor børnene gerne ville over til ham men forældrene hev dem væk. "den kan være farlig og bide dig" sagde de altid til børnene. Hisashi var ikke van til familie livet. han var jo et kæledyr for en dæmon. han gjorde alt hvad hans dæmon ejer ønskede... og nogle gange ting han ikke ønskede men havde brug for.
Hisashi vidste at folk tit så ned til halvdyr men han var stolt af sin race. måske han skulle spørger Deavás om han måtte få en kammerat at udspionere med. men det gik han sikkert ikke med til.

Dette var da en herlig dag at blive sendt på markede af fruen der stod og manglede lidt blomster til sin stue. Det var sjældent Corrine blev sat til det med blomsterne, men efterhåndden som fruen havde undervist hende i blomsterbinding var Corrine oftere og oftere sat tiil at hente nye nede på marked. Det var en dejlig ting at kunne og Corrine følte sig altid så fin når hun blev sat til at lave buketter.
Men nu var hun her og betragtede de mange blomster en handlende havde taget med sig fra mange steder fra krystallandet. Roligt gik hun rundt og havde entelig lyst til at købe dem alle, men hun havde kun de krystaller fruen havde givet hende til det. Eller så plus lidt ekstra Corrine havvde fået lov til at bruge på sig selv denne dejlige dag, men igen kunne Corrine slet ikke beslutte sig hvad det skulle være, så mon ikke blot hun gemte dem som resten af hendes løn. Trods det ikke var meget havde Corrine snart sparret en god del op og håbede en dag at det kunne blive nok til en fin kjole så hun forhåbenlig kunne komme med til midsommer ballet næste år.

Entelig gik Corrine i sin egen verden lige nu og fantaserede om fine kjoler og andre ting. Hun var iklædt sin brune kjole og hvidt forklæde og hendes hår var sat op i en hestehale.
Dog måtte Corrine bare nød til at stoppe op her! Med et fik hun storre øjne og det var som om hendes hjerte smeltede, der sad jo den sødste kat af dem alle lige der og vaskede sig!
De havde selv 2 katte tilbage på gården da de holdt mus væk fra loftet men de var der næsten aldrig, men der ssad jo en nu.
Corrine kunne næsten ikke styrre sig, men hun gik lidt nærmere katten og satte sig på hug og sagde "Nurh, hej med dig" og rakte sin hånd lidt frem og lod den være lidt fra katten så den lige kunne se hende an. Hvor havde hun bare lyst til at tage den med hjem, men hun kunne se den havde halsbånd på, hvilket hun ikke rigtigt havde set katte have før, men okay dem som Corrine kendte der havde haft halsbånd var alle slaver inklusiv hendes egen fortids jeg.

Hisashi var ganske roligt igang med at vaske sig. han sad og lyttede til alle menneskerne. måske der var noget godt spion opgave i sigte. han hørte nogle skridt stoppe ved ham og han så op med de gyldne øjne han havde. han så på pigen der satte sig ned foran ham og rakte hånden frem. han trak hovedet til sig da han troede hun ville slå ham. men da der intet slag. han så frem for sig og så på hånden. han lagde hovedet på siden og så på hånden. han gik lidt tættere på og snussede til hånden. måske ville han kunne opfange nogle dufte som han ville kunne bruge til sin herre.
han snussede lidt og så op på hende og begyndte at gå nærmere hende og spandt. hun virkede som et nemt ofre. hun havde dog ret i at han var slave. men han kunne lige så godt ha været en rigtigt kat hvor ejeren var rig nok til at gi den halsbånd på.
Hisashi gned sig op af hende og afmærkerede sin duft på hende.  hun virkede alt for nem. men måske hun vidste mere end de fleste vidste om nogle af de rige. hun lignede jo en stuepige.

Corrines hjerte kunne smelte af lykke da katten ligefrem kom nærmere og gned sig op af hendes hånd. Det tolkede Corrine kun som den gerne ville kæles og Koda strøj den blidt ned af ryggen. Nuuurhh den var så blød og dejlig, og fantastisk, og den var nuttet, og den skulle bare kæles og nusses og den skulle med hende hjem, nej det sidste gik nok ikke der var en der ville blive ked af at mangle sin kat hvis det var sådan at Corrine tog den.
"Nurh hej med dig misser... du er da godt nok fin" sagde Corrine og nussede katten lidt bag øret, åhh hun kunne bruge hele dagen med  den søde kat, men nej det gik ikke! Fruen regnede med jhun skulle komme tilbage med blomster.
Corrine nussede lidt katten oven på hovedet og sagde så "Beklager misser, jeg skal arbejde... Kan du selv finde hjem.. godt sød misser"
Der var få på markede der kiggede lidt mærkeligt at Corrine direkte talte med en kat, men hun var jævnt ligeglad. Men til sidste rettede Corrine sig op igen og vinkede kort til katten og gik så viderede for at kigge på de fine blomster trods det skar hende i hjertet at skulle forlade den søde kat der.

Hisashi smilte inden i. hun var alsår noget lignene en stuepige siden hun var på arbejde. da hun valgte at sige farvel tænkte han hurtigt og begyndte at at miave og fulgte efter hende med på afstand. han kunne vel også forvandle sig til sit sande jeg og så følge hende. han stoppede og gik tilbage til gyden. hoppede op på hus tagene og forvandlede sig til et menneske. hans hår blev hvidt og sort. hans jakke var sort og skjorten lidt gul hvid. han så ned fra hustaget ned på denne pige med de gyldne øjne af hans.
"intrassant." han fulgte hende oppe fra taget og så bare ned på hende. da han så et mellemrum mellem menneske mængden, hoppede han ned og landte perfekt på benene. han gik roligt mod hende og kom op på bag af hende. hans hale svang roligt fra side til side.  ikke hurtigt men langsomt. som var han på jagt. "du er alsår et dyremenneske.?" sagde han roligt da han gik bag hende. han kunne sagens finde en måde at få hende til at snakke. han skulel bare bruge lidt charme.

Corrine havde næsten allerede glemt katten igen som der var nogle bag hende der åbenbart talte til hende. Corrine vendte sig forvirret omkring og samlede straks sine hænder bag ved sig og betragtede kort manden foran hende, og straks kunne hendes hjerte smelte endnu engang, et katte menneske!!!.. Nej hov hvor var hendes manere.
Corrine nejede hurtigt for manden og sagde ydmygt "Goddag min herre"

Så skulle hans spørgsmål lige ind og vende i hoved et kort øjeblik og det ente så med Corrine sagde "Ja det er jeg.... eller!! Nej.. jeg mente ikke!!! altså de er jo!!! nej undskyld jeg ville ikke... der var bare en kat.. ikke at jeg er som dem... ikke at de rer noget galt med... undskyld Det hele blev en slags lang panisk smørre over Corrine var kommet til at tror herren mente hun var som ham og så havde peget ud han var et kattemenneske.. Gud hvor var det flovt.. Corrine rødmede fuldstendigt og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

herre. det var han godt nok aldrig blevet kaldt før. han så på hende da hun begyndte at panikke. han gik lidt tættere på hende og så ned på hende med rolige øjne. "jeg spurgte ikke om De var et halvdyr. jeg spurgte plot om De var et dyremenneske. alsår et menneske der godt kan lig dyr" sagde han og kørte den ene hånd over sit øre. som en kat der vaskede sig. han så på hende igen og rakte hånden frem. "kald mig Sashi" han vidste ikke om det var klogt at gi sit fulde navn uden herrens tilladelse så hun fik bare hans kalde navn. 
han så på hende med de smukke gyldne øjne. hun var vidst en meget panisk pige eller også var hun en slave selv. han kunne ikke finde ud af det lige nu. men det skulle nok komme. bare rolig hisashi. tænkte han. det kommer.

Corrine stod blot helt folegn og lyttede til herren, hov han havde måske set det med katten? Ej hvor var det pinligt at skulle klumme sådan i det og så havde den fine herre ment noget helt andet end hun havde sagt. Rødmen begyndte straks i hendes kinder og hun så ned i jorden. Forsigtigt rakte hun hånden frem og hilste pænt og nejede imens.
"Undskyld min herre.. det var ikke min mening... ja jeg kan godt lide dyr" sagde Corrine forsigtigt og skamfuldt over at havde pointeret at den gode herre var et halvdyr. Tænk hvis han bare havde peget af hende og kaldt hende et klamt menneske.. men det var jo ikke sådan ment.
Faktisk kunne Corrine blot kravle ned i et stort hul og dække sig selv til hvis det var muligt, men desværre måtte hun stå her og modtage den straf der nu måtte engang ville komme.
Men Corrine vidste faktisk slet ikke hvad den gode herre ville, hvorfor havde han entelig stoppet hende op?

han var lidt forvirret over alt det der fine tale til ham. han så på hende da hun igen kaldte ham herre. "jeg er ikke en herre" sagde han blot og så på hende og ventede lidt på hendes navn. vis han ikek kom med det ville han blive tæsket. han var ikke nogle fin herre. der var huler i hans tøj. og der var pletter på. den var ikke hvid mere den var gul og jakken var slidt. han så på hende og nikkede. "godt. dyr har brug for nogle der ikke blot ignorere dem når de sider blot og ser på folk og håber en sjæl vel se deres vej." sagde han som om han havde sidet og set på katten hun havde nusset hele dagen.

Corrine hved fuldstændigt forkastet at hun ikke havde introduceret sig selv endnu og lyttede blot til den fine herre som han forklarede ha åbenbart havde set hende kæle med katten, hun forstod bare ikke hvorfor det var at hun skulle tales til a den grund, han havde vel vigtigere ting at tage sig til end blot snakke med en lille tjeneste pige.
"Tak min herre" sagde Corrine blot og det virkede næsten til der var et filter der havde fra sorteret den sætning med at han ikke ville kaldes for herre, men det var alle i Corrines øjne alligevel så det slap han nok ikke rigtigt for om han så ville eller ej.
Corrine betragtede herren lidt og vidste ikke helt hvad hun skulle sige hun talte nomalt ikke med så mange på marked end dem hun købte vare af.
"Men... kan jeg jo hjælpe herren med noget ellers?" Spurte Corrine så venligt om og ville gerne hjælpe hvis der var noget han havde brug for.

Hisashi måtte trække vejret dybt da hun igen sagde min herre til ham. han så på hende da hun spørger om hun kunne hjælpe han gik tættere på hende og så ned på hende.
"hvad arbejder De endelig med frøken?" spurgte han efter to ting. hendes navn og erhverv. hun kunne jo være alt fra en forhandler til stuepige til alt muligt andet i hans hoved.

Frøken? Nej hunnhavde Corrine dog aldrig hørt mage, hun kunne da på igen måde tiltales sådan, det var alt for fin tale og alt forsvandt og en rødmen fandt straks Corrines øre over en fin herre havde tiltalt hende så pænt. Dog fik hun fremstammet lidt flovt over den fine tiltale "Jeg arbejde blot for en ældre frue, hjælpe til i huset" det hjalp så heller ikke at Corrine nu følte sig flov over sit erhverv nu hvor denne fine herre tydeligvis regnede med hun måtte lave noget finere end det.
Åh hun kunne kravle ned i et hul, men hun turde ikke blot sige farvel og gå, det var jo herren der bestemte hvornår hun måtte komme videre.
"Altså... Jeg... ser de.. Jeg tror de har mig misforstået for en anden" udbrød Corrine så igen minde panisk, og hun kunne godt ,ærme hvordan de fik nogle blikke. Et havdyr der fik en ung kvinde til at gå i selvsving på markedspladsen vækkede kun tænker k folk om denne mand var ude på at udnytte den unge kvinde.

"De virker nu mere som en slave end en tjenestepige" sagde han sådan som hun så på ham vidste han at hun ikke var slave men hun havde måske været det. lige som han var det nu.
han så på hende med de smukke gyldne øjne. han rystede på hovedet. "jeg forveksler ikke Dem med nogle anden. De er jo den pige der nussede katten. De ved jo intet om hvordan jeg finder ud af ting" sagde han og tænkte lidt på om hun kunne være en god slave? måske noget for Deavás

Det var som et slag lige i maven at blive kaldt slave, Corrine havde håbet på det var en fortid hun havde lagt bag sig som hun nu blev påpeget at hun stadig lignede. Inderst inde gjorde det godt ondt at blive kaldt det af en vildt fremmede mand der bare havde stoppet hende på gaden.
"De må have mig udskyldt" sagde Corrine blot med tårre i sine øjne, nejede og vendte sig om for at komme væk fra den ubehagelige mand der tydeligvis ikke mente bedre om hende. Selvfølgelig var der ingen der syntes bedre om hende, selvfølgelig var hun dømt til at være slave for evigt, men hun håbede inderligt det ikke passede, men det havde herren der bestemt ment at det gjorde.
Corrine prøvede blot at komme væk, få købt sine blomster og så hjem til fruen for at passe sit arbejde.

Hisashi hun fik tåre i øjnene og han skyndte sig at løbe op ved siden af hende og tog fat om hendes mund og  om hendes mave. han trak hende ind i en gyde. han så ud fra gyden og ingen havde bemærket noget.  han skyndte sig at gå ind i skyggerne og hev hende med. han kom ti km væk og smed hende på jorden. han var tættere på hvor han blev efterladt af sin herre. han så rundt og kaldte. "Herre?"  han kaldte for at se om de skulle længere væk. 
han så ned på corrine og gik nærmere hende. "De for ikke lov at stikke af fra mig... min herre ville elske en kvinde med Deres evner" sagde han med et lumsk smil

Midt i en aftale blev Deavás forstyrrede, som han kunne mærke at Hisashi kom tættere på. Lyset brændte i hans indre, som han irriteret lukkede øjnene og holdt hånden op foran manden foran sig. ”De må have mig undskyldt, men fortsæt endelig” forsikrede han med et strengt blik i øjnene, som han rejste sig fra bordet og kort rettede det mod de mange skriftruller, som var spredt ud over bordet. Derfra forlod han huset uden at se sig tilbage. Hvad havde den knægt nu gang i? Et sådan hop var sjældent en god ting, da han ofte var blevet opdaget eller var i problemer. Egentlig orkede Deavás ikke at redde ham ud af endnu en fejltagelse, men han vidste også godt, at han var nød til at tjekke det ud.

Deavás gik med hænderne plantet i lommen, som hans kurs var direkte og udenom nysgerrige blikke, han var på vej ud af den mindre landsby, indtil han fik øje på Hisashi i det fjerne. ”Hvad har du nu…” ordene løb ud i sandet, som han fik øje på den mindre skikkelse på jorden. Hvad var nu det? Han rynkede på brynene, som han gik op på siden af Hisashi uden et ord. Langsomt hev han hænderne ud af lommen, som han rakte kvinden en hjælpende hånd. ”Er De kommet noget til?” spurgte han roligt. Han havde dog sendt Hisashi et irriteret blik, før at hans fremtoning blev mere rolig og imødekomne. Deavás var ikædt det sædvanlige tøj, men skjorten var denne gang lukket helt til og kappen var bundet rundt om hans hofte med et rødt stykke stof.

Corrine havde bestemt ikke blevet regnet med at blive grebet på åben gade, så hun blev lidt paf, og det var først da de kom ind i guden hun prøvede at skrige, men lige meget hvor meget hun sprællede og skreg, lod denne herre ikke give sig, og pludselig var hun blev et slæbt langt ud fra byen, og nu havde hun igen idé om hvor hun var endt hende.
Et piv kom fra hende som hu blev smidt,på jorden og tårnene greb sig allerede på over den her oplevelse, hvorfor nu hende?

Da der kø en ny herre gående og Corrine kiggede lidt op på ham ganske forsigtigt. Da han rakte hånden ud for at hjælpe hende op, tog Corrine for rigtigt imod hjælpen kg kom op og stå. Hurtigt kiggede Corrine bag dig og var helt nervøs ved kattemaden der havde givet hende med her til. Men hun rettede blikket til den nye here og nejede forsigtigt og sagde stille "Nej tak min gode herre"

Det var meget blandet følelse lige at være blevet kidnappet af herren bag sig og så stå foran sådan en fin kg venlig herre foran hende.

Hisashi lyttede til skridtene. han så at deavás kom og han så straks ned i jorden for ikke at få øjenkontakt. han så mod corrine og kunne mærke hun ikke brød sig om ham mere. "Herre, denne pige ville være en god tilføjelse. hendes lugt og udstråling ligner lidt min" han mente at hendes lugt og dyriske indstinkter fra ham sagde ham at hun var slave. 
han så på deavás og gik lidt tilbage da han hjalp pigen op. hun var heldig at hans herre var sådan et godt menneske mod folk der ikke kendte ham. 
 Hisashi ville gerne gøre hans herres liv nemmere med en slave mere. noget sagde ham at hun ville være en godt eksemplar.

Katten var velopdraget, men det havde også taget noget tid at få ham så vidt, men han var ikke helt sikker på, hvad Hisashi havde i tankerne, når han lige pludselig kaldte på ham på den måde. Han havde været midt i noget, som han helst ikke ville slippe, men vidste godt at de næppe ville fortsætte uden ham. I stedet mødte han Hisashi og en fremmed pige, han kunne ikke andet end at rynke på næsen, som han dog tog sit snit til at være flink overfor hende. Det var altid nemmere på den måde. Han smilte roligt til hende, som han tog imod hendes hånd og langsomt hev hende på benene, hvortil han strøg en hånd ned af hendes tøj for at børste støvet af. ”Det beklager jeg, frøken?” spurgte han ledende, som han forventede et navn. Dog vendte han roligt blikket mod Hisashi. Det var en interessant taktik han brugte til tider, var det en måde hvorpå han selv skulle slippe for opmærksomheden.

”Hisashi.. Hun er jo helt fra den” lød det beklagende fra ham, som han dog ikke lod til at mene det, men Hisashi var noget den eneste, som kunne se igennem det. Dog vendte Deavás blikket tilbage mod hende, som han bukkede hovedet let. ”Navnet er Deavás.” præsenterede han sig med en hånd på brystet.

Corrine var godt forvirret, det ene øjeblik havde hun været på markedspladsen og nu hver fordi denne Hisashi havde åbenbart ment hun skulle møde denne Deavas, og derfor, nej det gav bare ikke helt mening, åh nej hvad ville fruen ikke tænke nu hvor hun ville komme sent hjem og så helt uden blomster. Corrine kiggede forvirret på Deavas som han børstede hende ren og nejede kort efter som tak.
Tilføjelse? Til hvad da? Corrine forstod ikke helt hvad der forgik her.
Og igen blev hun tiltalt så fint så rødmen igen kom frem i hendes kinder, nej altså nu måtte det stoppe hun var ikke fin nok til at blive kaldt frøken.
"Øhm rart st møde dem herre" sagde Corrine forsigtigt og kiggede sig igen lidt over skulderen imod Hisashi og vidste ikke helt om han lige om løb afstemmes hende igen.
"Jeg forstår bare ikke helt hvad der forgår" mumlede Corrine nok mest for sig selv men de to herre ville udemærket kunne høre hvad hun sagde.
Måske den gode herre havde brug for hjælp? Og kattemaden havde været for forlegen til at spørger om hjælp, åh nej var Deavas kommet til skade, kunne hun hjælpe med noget? Åh nej tænkt hvis han blødte! Åh blot tanken om blod gjorde Corrine dårlig.
Pludselig sagde Corrine "Undskyld hvor er mine manere.. mit navn er Corrine... er de okay min gode herre, har de brug for hjælp, er det derfor jeg er h
Er? Nu er de vel ikke kommet til skade, har de brug for en lægekyndig, altså jeg ved hvor man kan finde en, ikke fordi at jeg, men de ser fint ud, men selvfølgelig, nej undskyld" igen panikkede Corrine over sine egne tanker endnu engang.