Krystallandet
Fnuggie 01.07.2018 01:26
Dandels smilede sødt - hans uskyldige ansigt lignede ikke en der kunne gøre nogen fortræd, men det vidste hans ofre alt for godt: han var nådeløs. Dandels gav kæden et hårdt ryk, så han kunne komme nærmere. Det var sødt at han kaldte ham en dæmon... Han kunne godt se sammenligningen, med hornet og hovene. ,,Shh, du larmer alt for meget... Der er slet ikke behov for at hidse dig sådan op. Jeg forsikrer dig, du skal nok have det sjovt...," sagde Dandels med et lummert smil på de bløde læber. Han lod stilheden fylde rummet, inden han med et hårdt, forbløffende hårdt, slag ramte manden i siden, for at dirigere ham over i sengen. ,,Lig dig så. Jeg håber ikke for dit vedkommende, at du ønsker at gøre det her besværligt for dig selv...," påpegede han med en latter, som han gav ham et let skub - i drømmene, havde han en styrke der var umenneskelig og så ulig sin egen i den virkelige verden.,,Nej, jeg er godt nok ikke din far, men...," han betragtede pisken let, som han lod den glide henover ansigtet på den mørke, unge fyr. ,,Men det er mig som bestemmer. Hvis du makker ret, kan det være jeg er lidt blidere ved dig end resten..," sagde han. Han havde ikke rigtigt lavet nogle undtagelser og ham her var intet særligt, udover at han var en møgunge der fortjente en lærestreg.
Ompries kiggede lidt på ham og skulle lige til at sige noget da der blev shh'et på ham. Hvad var nu det for noget? Ikke nok med at man skulle tiltale folk ordentligt nu skulle man også shh''et på! Det var bare ikke i orden lige meget hvad! "Jeg har ikke behov for noget sjov!" kom det fra ham i et vredt tonefald. Han kiggede ned på gulvet og så op igen. Hvad var dette her for noget?! Nu kunne han godt vågne! Dette her var overhovedet ikke sjovt på nogen måder. Endnu engang blev Ompries slået men han udviste ikke nogen form for smerte eller viste svagheds tegn. Det var et af de ting Samson havde lært ham. Så havde Samson da gjort bare en lille smule rigtigt i hans opvækst. "Jeg håber ikke for dig at du skal se mig vågne op!" han kiggede på madressen men rykkede sig ikke ud af stedet. Han blev stående hvor han var, Hans hænder var over kors og han kiggede køligt på personen.
"Nej se det har du ret i at du ikke er, og det bliver du aldrig." han havde kun en far og det var Samson! Lige meget hvordan man vendte og drejede det! Han mærkede pisken der blev kørt hen over ansigtet på ham, men han rørte sig stadig ikke nogen steder, han stod bum stille med lidt spredte ben så han ikke var til at rokke. Der skulle noget til så muskuløs som han var. "Jeg makker ikke ret for nogen, om du så ønsker det eller ej!" han løftede det ene øjenbryn *Du er ikke min fader, så du kommer ikke til at bestemme over mig på nogen områder* tænkte han og stod stadig med det ene øjenbryn løftet.
