Mia var ikke meget for at have en direkte kontakt med Daman Pallihseaf mere end højst nødvendigt, selvom hun havde mange spørgsmål siddende klar på tungespidsen, så hendes anmodning om at komme ud af sit værelse, var blevet forenklet ned til, at hun blot ønskede en gåtur omkring bygningen, hun befandt sig i, frem for at detaljere et bestemt sted. På denne måde kunne hun også nemmere få et bedre billede af palæet.
Så iført den samme beklædning, som da hun var ankommet - godt nok vasket og rent - og med bare fødder, bevægede hun sig igennem gangene. De var tomme, set bort fra hende selv og hendes eskorte; en betingelse på at lade hende gå ’frit’. Hun lagde dog ikke meget til ham. Hendes opmærksomhed havde rettet sig observant mod hver og en lille krog, hun kunne se, mens hun gik med langsomme skridt. Det var hurtigt gået op for hende, at palæet var noget større, end hvad hun havde forventet.
En dør på klem på hendes venstre side, fik hende til at dreje sit blik mod det og så stoppe op. Hun så først ned ad gangen i retningen frem for sig og så i retningen tilbage, hvor hun automatisk så kultisten, der havde fulgt i hælene på hende. Han havde ikke sagt et ord til hende, siden de havde forladt hendes luksuriøse celle, så hun gav ham blot et kortvarigt undersøgende blik, inden hun gik hen til døren og forsigtigt skubbede den op for at se ind.
Biblioteket. De store samlinger af bøger var ikke nye for hende. Ikke nye nok til at hun blev fortryllet af at se dem længere i hvert fald, men de var bestemt ikke blevet ligegyldige. Hun tøvede derfor ikke med at træde helt ind, efter at hun i hvert fald ikke blev stoppet. Og af hvad hun kunne se, var der ikke andre, som hun kunne have kommet til at forstyrre. De abnormalt blå øjne veg straks rundt. Betragtede lokalet, som var hun et barn i en slikbutik. Hun virkede til at have glemt alt om sin eskorte, for hun gik ubekymret og en smule hurtigere end ellers mod den nærmeste reol. Hun havde allerede fået fat i en af de mange bøgers solide ryggen, da hun refleksivt krummede ryggen og sænkede sit hoved for at hoste tørt. Dog fortsatte hun med at fjerne bogen fra dens plads på reolen, da hendes hoste var overstået, som var den ikke engang hændt. Broer af mænd.

"she's profoundly naive; unimaginably wise.
a newborn in a grown woman's body and mind."