Hmm... Det var da ikke ligefrem fordi Judas nød dette her, men uden så meget andet at gøre, spaserede han ind i mod hovestanden. Judas' gamle hest, havde han netop måtte efterlade ved en dyrlæge der kunne tage sig af den, den kunne næsten ikke gå på det ene ben.
Det skulle dog ikke stoppe Judas, der med raske skridt forsøgte at gå i mod hovestanden, han havde nok 20 km forude endnu, men han burde kunne nå det på en 3-4 timer. Han var ikke en mand der sad stille, og han kunne lige så godt gå, nu hvor han ikke vidste om hesten først ville blive rask om et par dage.

Hjemme i hans kiste havde han vidst en nogenlunde opsparing, og med mindre hesten snart var frisk igen, måtte han ud og købe en ny. At kunne komme rundt var noget af det vigtigste når man var på jagt efter en dusør.
Nu havde Judas jo ikke andet at tage sig til, og hans arbejde var hans eneste mulighed for at overleve de lange dage. Lige nu havde han ikke spist længe, og han var træt. Klokken var tæt på seks om aftenen, men han var stædig, og når Judas først var stædig, så var han svær at stoppe.

Sayyida var på vej til Dianthos, på den måde hun foretrak; i en hestevogn. Ikke én, der var alt for pragende eller storslået, men en simpel én, trukket af blot to heste. Hun blev syg, hvis hun læste i vognen, men af ren stædighed havde hun gjort det alligevel, og som resultat sad hun på nuværende tidspunkt, ikke alt for langt fra deres mål, halvt lænet ud af vinduet for at få lidt frisk luft, der forhåbentligt ville kvikke hende op og få hendes køresyge til at forsvinde.

Solen hang lavt på himlen og de farverige skyer var, hvad der optag det meste af Sayyidas opmærksomhed, indtil hun spottede en person til fods længere fremme. En pludselig indskydelse af gavmildhed fik hende til at kalde op til kusken, der trak hestene til holdt da de nåede op på siden af manden.

"Kan jeg tilbyde et lift?" spurgte hun, inden hun overhovedet fik set manden an, og hun fik sig lidt af en overraskelse, da hun åbnede døren og så at en smuk mand, muligvis verdens smukkeste, omend han ikke så helt renskrubbet ud, stod foran hende. Et øjeblik glemte hun helt, hvad hun havde spurgt ham om og sad blot lamslået med en hånd på dørhåndtaget.