Der var et eller andet galt. Det var ikke fordi Kira havde haft det dårligt, men bare. Underligt. Hun havde pludselig lyst til at spise ting hun normalvis ikke gjorde, og hun var også ret sikker på at hun havde taget på. Hendes mave var ikke som sådan blevet blødere, men den var vokset og var mærkelig rundt. Som sad der en bule. I nogle dage gik hun bare og tænkte over det. Kørte sin hånd over maven for at mærke hvad det kunne være, og sagde ikke noget til Hargin. Ikke med det samme. Ikke før hun virkelig fik det dårligt.

Det var midt om natten da det skete. Hun vågnede med et sæt og det skyllede over hende. På intet tidspunkt havde hun haft det dårligt, men kvalmen ramte hende så hårdt, at hele hendes krop rystede. Hun styrtede ud af sengen, løbende med bare fødder over gulvet og lokaliserede det første og bedste der kunne modtage maveindholdet. Heldigvis var det en spand, og ikke en potteplante der stod et stykke længere væk. Hele natten fortsatte det. Hun kunne ikke flytte sig så meget som en meter fra spanden før maven vendte sig igen. Hun var syg.

Havde det ikke været for Hargins bekymring, havde hun nok bare skubbet det væk som værende noget hun havde spist. Men med hans hjælp og støtte tog hun til healerne. Mest af alt ville hun bare gerne hjem og sove, men healerens ord fjernede al søvn fra hendes sind og krop. Med en hånd mod hendes mave, fik Kira præsenteret en nyhed der ændrede hendes liv på en gang. Hun havde ikke engang været gift med Hargin i en uge, før den nyhed kom. Kira troede ikke at det var muligt. Hun var en engel. Hun var logisk set død! Men alligevel voksede der liv i hendes mave. Med en skælvende hånd rakte hun ud efter Hargin. Hun var.. Hun var gravid.

Det var først idet Kirana var blevet syg den nat, at Hargin var blevet gjort reelt opmærksom på at der var noget galt. Hun havde kastet op hele natten, hvilket havde gjort dværgen bekymret da han endelig var vågnet op fra sin dybe, småsnorkende, dværgeagtige søvn. Han havde overtalt hende til at tage til healerhuset efter en længere snak om at det nok var bedst for hende, og han havde derefter ladet healerne undersøge hende uden at forstyrre for meget. Klatøjet og med lettere uglet hår og skæg havde han siddet og ventet til en healer havde hentet ham hen til hende. På vejen fik han nyheden om at hun var med barn, hvilket han for det første allerhelst bare havde hørt fra hende selv, men samtidig var hans hoved et stort rod. Hun var gravid!

Hendes skælvende hånd der rakte mod ham, blev mødt af hans egne, ru, store stærke hænder, der begge tog mildt fat om den og han førte hånden op til sin mund, der gav den et blidt kys, før hans beroligende øjne mødte hendes. Hun var selv rystet, det kunne han meget let se, og selvom han også selv var meget overrasket, så måtte han være hendes urokkelig mur nu. Han ville være der for hende under dette, og prise sig glad over, at det faktisk var muligt for en engel at få børn. Han ville ikke vise lykken før han vidste om hun også var lykkelig, men for nu, ville han bare være den der støttede hende mest i denne hårde tid der var kommende.