Krystallandet
Derag 01.05.2018 19:32
Éir sad i skrædderstilling på en stol, lutten plantet i sit skød. Han sad ved siden af en sygeseng i hvilken der lå en gammel mand. Han havde ikke længe igen, og havde bedt Éir om at holde ham selskab i de sidste stunde, for at spille ham ind i efterlivet med noget musik. Og hvordan kunne han sige nej til sådan en forespørgsel? Dhalia så ud til at forstå, og lod ham sidde og spille sin musik, mens han gjorde sit bedst for at forblive stærk og pålidelig - på trods af at den lystige musik gav ham lyst til at græde.Stemmerne var i det fleste tilfældet faldet tavse da han begyndet at spille, men som altid i helbredelseshuset var der flere, der hellere ville tale end at lytte. Han var hurtigt blevet vant til det, og hørte dem dårligt nok længere når ikke han lyttede efter. De han kunne hjælpe havde han hjulpet for længst - de der blev tilbage blev holdt her af noget stærkere end drengen kunne distrahere dem fra.
Han kiggede på den gamle mand, der lå med lukkede øjne i sengen og et fredfyldt udtryk i ansigtet. Gennem musikken og larmen af stemmerne, kunne han høre det rallende åndedræt. Der var ikke lang tid, før mandens liv var ovre.
á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]
