Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Sakse ChaiaKaldet: Sakse
Køn: Mand
Alder: 307
Fødselsdag: 29/2
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Ingen
Erhverv: Sjælehyrde
Nuværende levested: Omrejsende - Overalt
Race: Blandingsrace - Menneske og Dæmon
Udseende
Højde: 205 cmVægt: 81 kg
Det første man nok lægger mærke til, når man møder Sakse er, at han er meget høj og meget tynd. Hans fremtoning virker meget alvorlig, endda truende, selvom han ikke taler meget. Under hans insisterende, mørke blik ryster de fleste i bukserne. Hans hud er for det meste bleg, men kan godt blive lidt nøddefarvet om sommeren.
Hår: Ravnesort, glat og meget langt.
Øjne: Dybgrønne.
Tøj: Sakse går i løst, flagrende tøj; tøj, der er nemt er bevæge sig i. Det består for det meste af løse bukser, der bindes i livet, samt kimono-lignende overdele, der også bindes om livet. Tøjet er ofte i sorte og mørkegrå farver.


Sakse er søn af en engel og muligvis et menneske eller en dæmon (hans mor er ikke helt sikker på, hvem der er faren), og da morens oprindelige race er ukendt, er det ikke til at sige, om Sakse ligner sin mor eller sin far mest i forhold til race. Han ligner dog umiddelbart et menneske, et meget højt menneske.

Magi
Magisk evne (1): Sjælehyrde:Ligesom sin mor, Liv, ser Sakse det som sin primære opgave at indsamle og indhente sjæle fra de døde og døende. Han er i stand til at sætte sjælen fri fra kroppen og sende den videre til Dødsriget, men kan ikke gemme eller lagre den. Så snart han slipper, forsvinder sjælen og den ejer dør. Han behersker sin evne totalt, men skal dog være fysisk til stede, før han kan frisætte sjælen. Han kan således ikke frisætte sjæle på personer udenfor hans nærhed. Hvis sjælen sidder i et levende væsen, skal Sakse have øjenkontakt, og holde den i et stykke tid, mens han fjerner sjælen. At fjerne en sjæl kræver opmærksomhed og koncentration; hvis den bare bliver flået ud af kroppen, kan den let gå i stykker. Derfor kan Sakse heller ikke bruge denne evne som et angreb, da det er for tidskrævende. Derudover kan man også modsætte sig en fjernelse, hvis man har en høj fysisk udholdenhed og i øvrigt er ved godt helbred, osv.
Sakse kan bruge en del af denne evne som angreb/forsvar ved at tage om en persons sjæl og hive i den eller klemme om den. Dette forårsager en ekstremt ubehagelig følelse hos personen, der ejer sjælen. Hiver han i den, vil det føles, som om ens krop forsøger at vende vrangen ud på sig selv, og hvis han klemmer om den, føles det, som om man bliver kvalt indenfra. Da Sakse har lært at afsky vold, bruger han dog stort set aldrig denne side af hendes evne.
Endelig, kan Sakse mærke på en sjæl for at lære ting om ejeren, som f.eks. deres race, køn, alder, osv. Han kan fornemme sjæle i sin nærhed, hvis han koncentrerer sig, men hun skal aktivt "lede" efter sjæle for at det virker. Det vil sige, at denne evne ikke kan bruges til at forhindre snigangreb, med mindre han forventer det.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol
Magisk evne (2): Tankelæser:
Evnen til at gennemsøge folks tanker og minder efter specifik information.
Sakse kan ikke bare læse alle tanker, der strømmer igennem folks hoveder, men han kan gå ind i deres sind for at lede efter et bestemt stykke information. Han behersker denne evne ekstremt godt, da han har trænet i mange, mange år, men han skal dog stadig være til stedet sammen med personen og helst se dem direkte i øjnene, mens han gennemsøger deres sind. Han kan gennemtrænge de fleste mentale forsvarsværker, men kan dog godt stoppes, hvis personen er ekstremt mentalt stærk eller har en solid evne, der kan blokere for den slags.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol
Personlighed
Sakse er ikke en rar person. Han fremstår som følelseskold, humorforladt, usympatisk og afholdende. Han hverken drikker eller ryger eller elsker, og på den måde er han umulig at overtale, lokke, true eller bestikke. Han har ingen guder, men har helt og fuldstændigt hengivet sig til naturens orden. Som en sand, retmæssig neutral lader han tingene gå deres gang uden at blande sig på nogen måder, hvilket gør ham perfekt som sjælehyrde. Han forsøger hverken er forhindre eller fremskynde døden for folk, men er der blot til at indsamle og videresende deres sjæl, når de skal dø.På trods af Sakses mors udsvævende livsstil - eller måske netop på grund af den - lever Sakse et meget asketisk liv i afholdenhed. Han væmmes ved overflod og grådighed og prøver derfor at levet at så afholdent liv som muligt. Han plages dog af en meget dybfølt grådighed, som han prøver at undertrykke. Den kommer dog til syne engang i mellem, og den udmønter sig i, at han er meget grådig overfor sin familie i den forstand, at han slet ikke kan få nok af dem, især ikke hans yndlingssøster, hans lillesøster Falk. Derudover samler han på sine "ofres" kæreste ejendele. Han bruger sin tankelæsningsevne til at gennemsøge deres sind for at finde ud af, hvad deres kæreste ejendel er. Den tager han så fra dem, når de er døde og gemmer dem i sin samling.
Styrker:
- Fysisk styrke: Sakse er umenneskeligt stærk ligesom sin mor, selvom det ikke kan ses på ham.
- Afholdenhed: Sakse er næsten umulig at bestikke, fordi han ikke (umiddelbart) har nogen laster.
- Sværd- og knivkamp: Sakse er meget dygtig med blankvåben, især sin sabel, som han altid bærer med sig.
Svagheder:
- Grådighed: Sakse kæmper en daglig kamp mod sin hemmelige grådighed, og det kan let udnyttes af andre, hvis de ved, hvilke knapper, de skal trykke på.
- Familie: Sakse vil gøre alt for sin familie, især sin mor og ISÆR sin lillesøster, Falk, som han værdsætter mere end noget andet i sit liv.
- Regelret: Sakse er meget regelret, og det kan godt bruges imod ham, hvis man er lidt snu.
Baggrundshistorie
Som alle sine søskende voksede Sakse op alene med sin mor, Liv. Hans far er ukendt, og Sakse har aldrig været interesseret i at vide, hvem han var/er. Allerede fra helt lille begyndte Liv at opdrage Sakse til at være sjælehyrde, og Sakse viste hurtigt, at han havde gode evner for det. Derfor drog han tidligt ud på egen hånd for at høste sjæle og sende dem videre til Dødsriget. Det gik hurtigt op for ham, at han havde en dybfølt lyst til at beholde alle sjælene selv, men da dette strider imod de regler, hans mor har lært ham, prøvede Sakse at modarbejde sine grådige lyster.Han drog verden rundt og fandt til sidst en gammel elver, der kunne lære ham, at ignorere sin grådighed og kanalisere den over i noget andet, hvilket Sakse gjorde. Han kanaliserede al sin lyst over i sværdkunst, og han blev hos elveren i mange år for at træne. Efter næsten 50 år blev Sakses læremester overfaldet af en røverflok i den nærliggende by, og i stedet for at redde ham, lod Sakse tingene gå deres gang, som han var opdraget med. Han så til, mens det tætteste han nogensinde havde haft på en far, blive banket til døde og høstede derefter hans sjæl. Mens Sakse stirrede ind i den døende mands øjne, så han et glimt af elveren sabel. Sakse vidste ikke, hvordan det skete, men han vidste i det øjeblik, at sablen var elverens kæreste eje. Sakse tog den og følte med det sammen en tilfredsstillelse, han aldrig havde følt før. Han begyndte derefter at finpudse sine tankelæsningsevner, så han fremover kunne indsamle en genstand fra alle de folk, hvis sjæle han høstede og derved få udløb for sin grådighed.
For ca. 10 år siden sendte Liv pludselig Sakses lillesøster Falk til ham. Falk var åbenbart en uvorn unge, som Sakse skulle disciplinere lidt. Men sådan gik det ikke. Sakse havde aldrig haft noget forhold til sine mange brødre og søstre, men han faldt meget uventet pladask for Falk, og selvom han lærte hende en masse, kom hun tilbage endnu mere uvorn og uopdragen end før, fordi Sakse forgudede hende så meget.
Falk er den eneste person, der for alvor får lov til at se Sakses bløde, kærlige side. Han gemmer den normalt langt væk, men hun kan få den frem i ham ved blot at se på ham.

Familie: Mor: Liv Chaia, en omvandrende dødsengel.
Far: Ukendt, men muligvis en vis slavehandler sydfra.
Søskende: Falk (lillesøster), Hayley (lillesøster), Melissa (lillesøster) og Castien (lillebror), Nat og Dag (lillebror og -søster, Sol (storesøster), samt så mange andre, at de umuligt kan nævnes her.
Andet
Sakse rejser altid rundt med to ting: sin sabel, som han tog fra sin lærermester, og sin lædertaske, der på magisk vis kan åbne sig til en enormt lager af alle de ting, han har indsamlet fra sine "ofre" i årenes løb.Derudover har en en hvid ugle, som han bruger som ven og fortrolig. Det eneste magiske ved uglen er, at den lever ligeså længe som ham.

Færdighedspoints
Fysisk styrke: Over middelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel

Chatboks
IC-chat▽