Endelig var dagen kommet! Rofus havde sådan glædet sig til Sofies fødselsdag, han havde skaffet friskt brød, ost og en smule god pølse. Men som hun var stået op og nærmest emmet en aura der skreg Lad-mig-være-i-fred, havde han ikke spurgt mere ind til det. Der var noget der nagede hende så meget var han sikker på, men hun viftede ham af med at det ikke var noget, og at hun ikke ville snakke om det. 

Lidt slukøret havde Rofus gået en tur gennem byen, ret trist over at den dag han havde håbet ville være en solskinsdag, pludselig var blevet en grå regnvejrsdag. Som han gik med hænderne i lommerne og sparkede til løse sten, fandt hans fingre gaven han havde i lommen. Hul i det! Hun skulle have gaven alligevel! Rofus for tilbage til det Halve Svin og sneg sig ind på hendes værelse, hvor han lagde gaven på hendes pude.
Gaven var et viklet ind i et sjal han havde købt, som egentlig havde været den gaven. Men da han gjorde rent havde han fundet bæltespændet fra da hun var blevet til en havfrue første gang, Havde han fået en bedre idé! 
En finsmed hans mor kendte var gået med til at lave det om til et armbånd, hvor Rofus med møje og besvær havde bundet en lille muslig fast på som vedhæng. Oven på Sjalet og armbåndet lå en lap papir hvor der stod:

Tillykke med fødselsdagen!
- Din Rofus

Han ville gerne have skrevet mere, men blæk og papir var dyrt og ikke noget de havde meget af, måske han kunne skrive hende et digt næste år?

Sofie havde ikke troet hun havde flere tåre tilbage. Ikke efter hun havde små grædt sig igennem det meste af natten mellem sporadisk søvn. Alligevel havde hun fældet en tåre da hun opdagede den lille pakke på sin hovedpude.

Hun havde ikke været sur på Rofus, ikke rigtig. Hun havde været træt af sig selv for at have fortalt ham sin fødselsdag, irriteret over at han kunne huske så pokkers godt! Men selvom hun viste det ikke var hans skyld, havde hun vrissen af ham, selvom han bare havde ville fejre dagen med hende! Og han havde oven i købet skrevet hende en seddel og fundet hende en gave, et nyt sjal og.. Hvad var det? Et armbånd med et venhæng?
Sofie havde nær tabt smykket da hun fik øje på vedhænget. En musling. Af alle ting i denne verden så lige en musling.. Hun havde vist ham medaljonen og fortalt hvad den indeholdt, men..

Sofie tørrede arrigt tåren væk med bagsiden af en rystende hånd. Pokker tag Rofus og hans gode hjerte og omsorg og at han var så elendigt dejlig!! Hun tog armbåndet på og trak sjalet om skuldrene inden hun forlod sit værelse igen og smækkede døren bag sig. Ned af gangen nuldrede hun muslingen lidt mellem fingrene. Hun ville gøre det op for ham. Hun ville fortælle ham hvad der gik hende på, også selvom det var fjollet og dumt og ingenting i forhold til hvad hans familie havde været igennem!

Men først.. ville hun lave ham aftensmad!

- Afsluttet