"Hvad fanden mener du med det?!" Logans stemme var en smule grynet af den mængde alkohol han efterhånden havde indtaget. Det var ikke fordi han var blevet slået i gulvet, men ud fra den gennemtrængende varme der var i denne del af landet, var hans generelle væskeindhold begrænset. Han ville hellere drikke øl end vand, og det kunne fornemmes nu på denne sene eftermiddag.

Hvad end det skulle ligne at fortælle ham, at han i denne tilstand ikke på nogen måde kunne samle en kvinde op, var direkte grotesk! Den lurvede mand fik et hårdt blik fra den bredskuldrede mand med alt for tydelige sorte tattoveringer over kroppen. Det var ikke ligefrem fordi han ville have meget tøj på dette sted. Nogle gange havde han noget viklet over hovedet, men ikke nu hvor solen var på vej ned. Så kunne han godt håndtere bare at være dækket af en meget tynd skjorte der ikke havde ærmer.

Logan kiggede omkring sig, så efter ligepræcis det han blev udfordret til at skulle gøre. Samle en kvinde op. Det blev heldigvis ikke specificeret hvordan hun skulle holdes op, selvom den andens lumre blik havde en undertone der ikke var til at tage fejl af. Det kunne stadig udfordres fuldstændig. Og han øjnede sig også sit offer. Det var en finurlig skabning der havde fanget hans interesse, med store smukke øre, en lang hale, ganske fortrinlig krop, omend til den spinkle side og en blodrød rubin i panden. Logan løftede sine øjenbryn et par gange af makkeren, inden han gik målbevidst hen til pigen, bukkede ned i bevægelsen og havde hende derefter smidt over sin skulder. "SÅ! Samlet op. Jeg vandt"

Det første Ahra så var hans skygge, der tårnede sig strakte sig i eftermiddagssolen. Mere nåede hun dog ikke at lægge mærke til, før stærke hænder havde grebet fat omkring hende og så var hun ellers blevet løftet fra jorden, før hun så meget som havde hævet blikket til hans rette øjenhøjde. Hun hvinede forskrækket over både det at pludselig miste sit stable fodfæste og i det hele taget berøringen om hendes talje-parti. Det blev skam heller ikke bedre, da hun blev smidt over skulderen som en sæt kartofler. Hvad værre var, var hvor højt hun pludselig var oppe. Ikke at hun led af højdeskræk, men at hænge faretruende med hovedet så godt som vendt ned ad, hvor udsigten enten var den længere tur mod jorden eller den fremmedes struttende bag, var ikke just hvad hun ville kalde for behageligt.

”Hvad er meningen?!” udbrød hun arrigt og begyndte straks med at vide sig for at komme fri sammen med en piskende hale for en stund. ”Sæt mig ned, dit dumme fæ!” Det lykkedes hende at rette sig nogenlunde op ved at placere en hånd mod hans skulderspids og den anden på den øverste del af hans nakkeområde, hvor hun strakte sig op med armene og smidigt svajede i ryggen. Nu burde hun have et bedre udsyn til, hvem der havde været så uopdragen at have samlet hende op. Til hendes store overraskelse var det en noget robust udseende mand, af hvad hun kunne se. Godt nok havde han farve i huden og svedte som et hvert fjols fra syden, men han stod ud fra, hvad hun normalt forestillede sig sydens drenge. Nu var han heller ikke en dreng. Langt fra.
”Jeg er ikke et dyr til din fornøjelse, så få dine beskidte fingre væk!” hvæste hun og hamrede bevidst et knæ mod hans kraveben. Hendes hvide løstsiddende kjole var allerede alt for afslørende til, hvad hun var til at vise til offentligheden, sådan som hun lå, hvilket til dels var grunden til at hun ikke allerede havde svunget halen højt nok for at placere gløderne i en lussing mod hans ansigt. 

Det var slet ikke svært at mærke, at kvinden var alt andet end tilfreds med behandlingen. Og havde Logan været en tand mindre beruset, havde han nok aldrig gjort det. Men en udfordring var en udfordring, hvordan den end skulle forståes. Han hoppede lidt med skulderen af hendes noget arrige udbrud mens han brummede morende. "Så Så, nu ikke så hidsig" grinede han brummende og skævede over den skulder hun ikke lå på. Det var en skønhed han havde samlet op, og selvom hans tanker ikke havde været andet steds end på den indsidede joke, før han fik set hende ud af øjenkrogen og tog det hele lidt mere ind.

Det begyndte også så ganske langsomt at bemærke hvor meget han kunne mærke af hende, som hans arm lå over lænen, en smule ned over den ganske velformede røv, og der var ikke megen stof til at blokere fornemmelsen. Fristende, selvom hendes hvæsen da bragte en hvis beskrivelse af at hun ikke var videre tilfreds. Forståeligt nok, taget alt i betragtning. Logan kom men en brummende lyd og brugte den anden hånd til at gribe fat om hendes ben, mere eller mindre inde i hendes knæhase og holdte fast. "Roolig" Logan trak måske pinen lidt længere ud end han burde, ved ikke at sætte hende ned med det samme. Men han morede sig. Men fuld eller ej, han havde lidt mere respekt for kvinder, end at bruge den oldgamle metode at hive dem med sig hjem i håret. Han satte hende ned, ved brug af armen over hendes lænd og den hånd der havde lukket sig om hendes ben for at stoppe med at sparke, og havde den omkring livet på hende, som hun kom ned på jorden igen. "Lidt mere arrig end jeg havde ventet" og lille, men det havde han allerede set før han samlede hende op.

Endelig satte han hende ned. Det tog ham da også sin tid at få det gjort. Men nej, han skulle da lige morer sig lidt længere over sin tilsyneladende elendige mandehumor. Det eneste nogenlunde beroligende var det faktum, at han ikke just havde givet udtryk for at have slaviske bagtanker. Man vidste jo aldrig med sikkerhed. Der var kun få folk fra syden der var til at stole på.

Lige straks efter hun var blevet placeret tilbage på fast underlag fnyste hun lettere fornærmet og selv uden at tage et par skridt væk fra ham, gik hun i krig med at børste sine hænder ned over kjolens lyse stof. Både for at fjerne potentielt skridt og for at glatte den ordentligt på plads. Hun frygtede mest bagsiden, hvor hans ene hånd havde ligget og hvilet, men det eneste hun kunne gøre var at håbe, at det slet ikke var så værst som hun forestillede sig i hovedet.
”Det er ofte, hvad der er i vente, når du samler kvinder op ud af ingenting.” Ahra svang så blikket op, og måtte til hendes milde overraskelse være nødsaget til at læne hovedet en del tilbage for at se toppen af manden. Hun var ikke just lav for et halvdyr, men ham her var bestemt høj for, hvad hun antog for at være et menneske. Det var som regel dem der manglede lidt af fornuften. Hun havde set dele af hans arrede ansigt fra sin plads på hans skulder og turen ned igen, men nu med at langt bedre udsyn til det, kom det endnu mere bag på hende, og hun stoppede ikke sig selv i at rynke mere foragtet på den lille næse. Så svært var det altså heller ikke at tage sig bare lidt af sig selv og sin krop selv i barske klimaer. Hun var selv et skinnende eksemplar. Armene lagde hun over kors under sin mindre petit barm.

Hun sendte ham et sidste blik, hvorefter hun med et kast med den store mængde af hår, der dog kun piskede sig ind mod hans brystkasse, svang omkring og bevægede sig mod indgangen til kalkbygningen lige ved siden af dem. Hun bukkede sig fluks ned for at samle en simpel håndflettet kost op fra jorden, fra hvor hun kort tid inden ellers havde fejet det værste sand ud af døråbningen og begav sig videre indenfor.
Hendes forretning var ikke stor, men den var ikke lille nok til at man stod klemt fuldstændig sammen. Kosten smed hun ved indgangen op ad en bunke med friske kaffebønner, der sammen med de ristede og stødte af samme slags fyldte lokalet med en stærk aroma. Der hang ligeledes få hint af bitter sødme og urteligt fra tørrede teblade og rødder. Den svedige lugt eller kraftige duft af krydderier fra mange andre hjørner af Sarghos var ikke til at finde det mindste af når man trådte ind til trods for at døren altid stod åben på hvidt gab i de åbne timer.

Et fornærmet lille kreatur, det var tydeligt hvad hun var. Tydeligt utilfreds med at være blevet samlet op, hvilket Logan faktisk fandt mere morsomt end så meget andet. Han kiggede på hende som hun børstede sin lyse kjole af, faktisk mere ned på hende, specielt som hun løftede hovedet for at tale til ham. "Det plejer ellers at ende helt anderledes når jeg samler kvinder op ud af det blå" sagt i morskab, for det var langt fra sandt. Men han kunne ikke undgå at sige det alligevel, det var for nemt. Hendes reaktion på hans udseende var heller ikke spor uvant - faktisk ret normal. Det arede ansigt, der ligeledes var godt vindbidt efter mange år med en harsk og voldsom tilværelse. Han var kommet til skade nok gange til at hele hans krop var mere eller mindre dækket af ar af forskellig art.

Han lo en brummende latter som hendes hår slog over hans brystkasse og hun vandrede væk. Hen til den kalkbygning der vidste sig at være en butik af en art. En smule undrende lagde han hovedet på skrå og kiggede efter hende, inden han med lidt tunge skridt på den strandede rute gik hen til døråbningen og kiggede ind.

Der lugtede underligt, men ikke ubehageligt. Butikken var fyldt med diverse luksusvare, og duften af kaffebønner var især velkommen i hans næse. Faktisk så han fascineret rundt i de mere dunkle omgivelser end hvad der var udenfor. Det var en tung lugt, der lagde sig omkring hans hoved som han stak sin overkrop halvt indenfor. Der var ikke megen plads, specielt ikke til en af hans størrelse. Men det gav hendes person en dybere mening. Hendes meget højnæsede måde at føre sig på, var ganske forklareligt. "Kan jeg gøre det godt igen?" næsten spurgt udmygt. Han var ikke ligefrem charmerende at kigge på, og alkoholens påvirkning var at spore i hans brune øje. Men han var ikke lummer eller på anden vis næsvis at høre på. Faktisk var det et ganske neutralt spørgsmål, lettere indbydende. Hvor lidt det end kunne betyde for en af hendes mere krævende personlighed. Hun lignede ikke en der umildbart godtog alle og enhver der kom forbi hendes dørtærskel.

Idét hun registrerede lyden af hans stemme igen, vrikkede hendes store ører mere eller mindre automatisk af hvad man muligvis kunne antage var passiv irritation. Han var der stadigvæk! Hvis det ikke havde været for tonen, hvor i han talte, havde hun nok haft lagt ørene en smule mere ned i en provokeret facon, men i stedet drejede hun opmærksomt hovedet og blikket hen mod ham, som han stod i døråbningen. Han burde ikke have meget besvær med at komme indenfor. Der var trods alt højt nok til loftet, hvilket var med til at give lidt ekstra luft til butikslokalet.
Ahra kunne ikke helt undgå at se underligt på ham med svagt rynkede bryn, som hun løftede en lerkrukke fra jorden og stod et øjebliks tid bare med den i sine arme uden andet problem end start-anstrengelse. Halen svang fra side til side med den resterende arrighed, der sad i hendes krop. Det bedste han kunne have gjort for at gøre det bedre, var at lade dem begge gå hvert til sidst. At han lagde mere oven i det, var kun som at træde yderligere i det. Men klog var måske ikke et ord, hun kunne bruge omkring ham. I hvert fald ikke efter, hvad hun indtil videre havde oplevet.

”Du kan flytte sækkene derover ved døren…” Halvdyret kastede hentydende med hovedet mod de brune fletsække, hun havde smidt kosten op ad og drejede efterfølgende halvt omkring for at gøre endnu et kast hen mod et stykke væk ved siden af en reol samt endnu en åbning tildækket med et smukt tæppe. ”…herover at stå så de ikke står i vejen for kunder.” Selv begav hun sig mod samme område, men drejede af for at nå om bag, hvad der skulle forestille at være hendes betalingsdisk, hvor hun stillede krukken fra sig på bordpladen og så tilbage på nordmanden – det kunne meget vel være, at han ikke var fra Nordlandet, men hun var ikke i tvivl om, at han i hvert fald kom nord fra Rubinien.
”Eller du havde måske andre forestillinger?” snappede hun i takt med, at hun satte en hånd mod hoften og lagde sin vægt mere mod den ene side. Hun studerede ham afventende. Alkohol. Hun kunne lige fornemme det i sine næsebor, sådan som det sivede ud igennem hans pore sammen med sveden fra den sydlige hede.

Måske han ikke kunne fortænke hende i at være sur. Irriteret og utilfreds oven i det også. Han havde trods alt løftet hende op ud af ingenting, smidt hende over skulderen, for at vise at han kunne samle en pige op ganske hurtigt og uden problemer. Havde han dårlig samvittighed over at have gjort det? Ikke spor. Det var ikke unormal opførsel fra hans side. Men han var trods alt ikke komplet rødden, hvad end han ønskede at andre, specielt i det kriminelle miljø skulle tro om ham. Logan blev stående i døråbningen, også selvom der var plads til at komme ind i butikken. Han lod kun sit blik vandre kort over de eksotiske vare, men holdte dem derefter på hende. Afventende.

Den irriterede svirpen med halen, ørene der let havde lagt sig ned, uden at være helt nede over hovedet, var faktisk ganske bedårene. Logan fulgte hendes hovedkast og kiggede på de brune sække der stod i et hjørne. Det skulle ikke blive for besværligt. Hans blik fulgte med hende til den nye lokation som hun omtalte som den nye lokation for disse feltsække, hvis indhold var ganske ukendt.

Logans smil blev breddere som hun snappede den sidste kommentar ud. Hentydende til at han kun skulle have en ting i tankerne. Nu hun selv bragte den på banen, var han heller ikke langsomt til at kigge ned af hende. Det lette skub med hoften ud til siden i den hvide kjole, var ganske gavmild for hans øjne, men han brugte ikke lang tid før han løftede blikket igen, stadig med antrækket af et alt for kækt smil. "Ikke før nu." brummede han, men fjernede blikket over til feltsækkene, gik ind i butikken, og tog den første op. De var ikke alt for tunge igen, og det var egentlig udemærket for ham at bære to af gangen, omend det også krævede at hans muskler arbejdede. Hvis det var hvad der skulle til, til at hun ikke var nær så arrig imod ham mere, jamen så måtte han jo arbejde for det. Frem og tilbage til der ikke var flere sække tilbage, og kosten der havde lagt over dem, var blevet sat op af væggen.

Hans lille kommentar fik hende til at løfte øjenbrynene lidt. Et en smule højere end det andet. Det virkede umiddelbart til at være en umulig opgave at knuse hans gode humør, sådan som han ikke på noget tidspunkt gav udtryk for at være fornærme over noget hun sagde eller satte ham i gang med. Indtil videre var det mere som om, at hun havde smidt sprit på flammerne. Men prøvede hun nu også hårdt nok med at komme af med ham? Hun havde tros alt lige sat ham til at udføre noget arbejde, som der mere eller mindre holdte ham i hendes ydmyg butik.
Det var heller ikke helt diskret, at hun holdte øje med ham, som han løftede sækkene frem og tilbage. To ad gangen, hvilket så sin vis var imponerende nok til at hendes øjenbryn hævede sig i samme niveau. Manglen på ærmer på hans skjorte lagde heller ikke meget til fantasien. Og skjortens tynde stof gjorde det ikke svært for hende at se et omrids af hans rygmuskler, der blev sat på arbejde.

Men helt distraheret gjorde han hende nu ikke. Hun skønnede kun kortvarigt sine øjne i hans retning, før hun vendte tilbage til sit eget. ”Så du er ikke en mand helt uden gode manerer.” kommenterede hun efter noget tids stilhed og han så småt var blevet færdig med hendes lille opgave. Hun fjernede det tunge låg fra krukken og fik skubbet en mindre skammel fra sin side og ind foran sig, så hun kunne hæve sig højt nok til at sænke sin hånd – og arm – ned i krukkens dybde uden alt for mange problemer. Der var koldt nede i krukken. En nødvendighed for hvad der var at finde i den lige som hos mange af de andre beholdere, hun havde stået hist og her. Hun rørte sine fingre forsigtigt igennem de små fine klager af chokolade for at sikre sig, at de ikke var begyndt at klumpe sammen. Et par gange tog hun en håndfuld og lod det drysse tilbage i krukken fra en højde.
”Du er ikke herfra, er du vel? Selvom du ser ud til at være… hærdet, håndterer du ikke varmen som en lokal.” Hun tog sin hånd op fra krukken igen, rystede den et par gange for at få vedhængende chokoladeflager af, inden hun drejede sig mod den ældre herre. Hånden løftet til sine læber for at slikke den smule chokolade, der havde smeltet sig fast grundet hendes hånds egen varm, af.

Som Logan arbejdede med at fragte den ene sæk efter den anden hen til det anviste sted, opdagede han godt at hun kiggede. Det gjorde ham sådan set også i et ganske fortrinligt humør, bedre end det var i forvejen. Lidt selvglad var man, og Logan var ikke i tvivl om at han havde muskler, som nogle tøser dånede fuldstændig over. Ikke at hun virkede fuldstændig distaheret med munden på vid gab! Nej, det var mere diskret fascination, som fandt hun det faktisk irriterende at han fangede hendes blik på den måde. Det fik et smil frem på hans egne læber, men han kommenterede ikke spor på det. "Jeg er nødt til at opveje en smule for min dårlige opførsel engang imellem, frøken" han var trods alt godt opdraget. At han for det meste glemte at høre efter i den opdragelse, var en anden side af sagen, men noget havde da sat sig fat.

Logan fik sat de sidste sække fra sig og vendte sig mod halvdyret, som hun lod noget brunt falde nedtilbage ned i en stor krukke. Noget han gættede på var chokolade, taget i betragtning af de andre luksusvare han kunne se rundt om i den lille butik. Hendes kommentar fik et kækt skråt smil frem på hans læber. Han morede sig. For selvom hun havde virket umådelig vred og utilfreds over den behandling han havde givet hende før, var hun heller ikke så stor modstander af hans tilstedeværelse at hun sendte ham væk. Noget han måtte tolke som et godt tegn. Han skulle til at svare på hendes spørgsmål som hun vendte sig og løftede sine fingre op til læberne og slikkede den chokolade af som var blevet siddende. En ganske lille ting, der faktisk var ganske uskyldig, der fik hans øje til at fæsnet sig derved. Alkoholen var ikke behjælpelig. Desuden, hvis han havde været ændre, var hans blik også fæsnet der. "Det er en smule afslørende er det ikke? Nej, jeg kommer ikke herfra, men en smule nord fra Dianthos" Hans familie havde boet i hovedstaden, men også udenfor den, hovedsageligt. Det havde været nemmere at drive landbrug på den måde. Hans blik løftede sig ganske langsomt fra hendes fingre der var blevet slikket rene, og op til hendes ansigt igen. Ganske køn, eksotisk måtte han sige. Tillokkende.

”Og fornuftig er du også, lyder det til.” kommenterede hun, igen uden bekymring for at træde forkert. Det virkede umiddelbart til at være umulig. Manden virkede hvert imod til at morer sig mere og mere, jo flere snerpede ting, der kom ud af hendes mund. Et personlighedstræk hun vel og mærket havde opfanget allerede fra starten, hvilket forklarede hvorfor hun overhoved havde ladet ham rette op for sit dårlige førstehåndsindtryk.
Præcis som han ikke havde været blind for måden, hun havde betragtet ham, mens han gjorde sit fysiske arbejde, var hun fuldt opmærksom på, hvordan hans blik havde stivnet sig fast på hende, da hun i princippet havde ladet ham se hende slikke chokoladen af fingrene. Men om hun modtog tilfredsstillelse fra hans åbenlyse stirre og derfor hende egen mindre sejre over ham, var ikke til at se på hendes ansigt, der måske ikke var koldt, men blot samlet og i kontrol.
”Aha. Det forklarer en del.” Ahra fjernede sit blik fra ham igen for i stedet at fokusere på krukken, der fik sit låg sig op igen. ”Jeg er født og opvokset her, så jeg finder alt nord for Medanien koldt.” Det var måske lidt en overdrivelse, men særligt gange hvor hun havde brugt teleportations-transport og skiftet var pludseligt, havde hun dag været nød til at svøbe sig i varmere klæder.

”Frøken Pele?” Halvdyrets ører havde allerede opfanget lyden af skridt, nær døråbningen og løftet sig opmærksomt, inden stemmen havde lydt med hendes navn. Dog havde hun forventet, at det ville være makkeren, hun kort havde lagt mærke til, efter at være blevet samlet op og sat ned igen. Det ville ikke have været underligt. Af hvad hun kunne forestille sig, var han blevet efterladt ret pludseligt. Men makkeren var det ikke. Da hun vendte blikket mod døråbningen, stod der i stedet en mere velkendt skikkelse af en ung mand. Hud kun få toner lysere end hende, men ingen besynderlige umenneskelige træk.  ”Er alt som det skal være her?” spurgte mennesket og skævede hentydende mod den robuste mand fra norden, der straks fik Ahra til at forstå, hvad der underlagde hans bekymring. Den fremmede var trods alt noget truende at se på.
Hun så selv knap så diskret over mod nordmanden og så tilbage på den unge rubinier. ”Alt er fint. Der er ikke nogle problemer her. Ikke nogle jeg ikke selv kan klare, Micah.”

Koldt var nok ikke noget som Logan ville kategorisere steder som Medanien, men i betragtning for den stegende hede som var at finde i denne afdelingen af verden, var hun faktisk ikke svær at forstå. Alt andet måtte virke meget køligt i forhold til. "Og alt hernede som en god temperatur?" han fandt dette alt for varmt! Den rene hårde hede der kunne få ham til at bukke under, hurtigere end han måske synes var helt velfortjent for hans normale udholdenhed. Han behøvede langt mere vand end de lokale og havde som regel også meget mindre tøj på trods han blev stegt af solen. Man kunne ikke vinde hernede. Han kunne i hvert fald ikke hvad temperaturen angik!

Logan nåede ikke at sige mere, før der var kunder i butikken. Hendes efternavn, måtte det nok være, blev udtalt en smule underligt. Ikke at han havde fået hendes fornavn at vide. Men han tvivlede kraftigt på at hun hed Pele. Et navn han nok ikke skulle forsøge at udtale hvis han ønskede at forblive nogenlunde intakt. Logan drejede sig imod ham som den anden stilte sit sigende spørgsmål. Han kiggede ikke fjentligt på ham, men var betydeligt højere og betydeligt breddere. hvilket i sig selv måtte være et skræmmetegn. Logan sendte ham et ganske venligt smil. "Jeg lover at opføre mig ordentligt" Eller noget der kunne kategoriseres som nogenlunde ordentligt. Han drejede blikket over til ræven ganske underholdt og egentlig også imponerende over at den lille spirvip til Micah rent faktisk havde lagt sig op til at tage udfordringen, hvis ræven havde været i problemer. Bemærkelsesværdigt. "Er der andet jeg skal bære på, flytte rundt eller gøre generelt for at betale for mine dumheder" 

Ahra skjulte ikke ligefrem, hvordan hun rullede øjnene af de to mænds passive hanekamp. Det virkede godt nok til at være Micah, der var mest investeret i det i samme forstand, at han også havde været den der startede. Han var ikke, hvad man ville kalde en spinkel fyr, men sammenlignet med nordmanden var det ikke unomalt at forestille sig det hele som en lille tæppetisser, der forsøgte at intimidere en større hund. Havde situationen været lidt anderledes, havde hun muligvis kunne se anderledes på det, men hun var ikke en skønjomfru i nød. Hun kunne fint klare sig selv. Hendes midlertidige slæbeslave var nu heller ikke meget bedre. Han havde ikke gjort noget, som sådan, men han havde – efter hendes mening – da stadig været med til at smide sprit på flammerne.

Med et suk rettede hun sig yderligere op. ”Nej. Hvilken kvinde ville, hvis jeg satte en mand til at gøre al mit arbejde for mig?” sagde hun lige så køligt og afvisende som det meste, hun allerede havde sagt til ham. Ahra var ikke en mandehader. Tværtimod var hun ganske glad for mænd, rent fysisk. Hun følte sig heller ikke specielt undertryk som hunkøn, ikke til et punkt hvor det gjorde det største. Kommentaren passede blot til situationen. Og så havde hun ikke i sinde at støde på ham igen. ”Du har betalt for dine synder, så jeg sender dig glædeligt ud i heden igen, hvor du kan fortsætte med at… samle tilfældige kvinder op.” Hun var tydeligvis stadig fornærmet og havde intet imod at bruge det mod ham til verdens ende.

Efterfølgende faldt de røde øjne tilbage på Micah, der overraskende nok stadig stod med brystkassen fremme. Han havde håbet på at stå til rådighed for ædelræven, men han var da ikke fuldkommen demotiveret. Og han stolede stadig ikke på den ældre mand. ”Og det samme gælder for dig. Du står som en..” Hvad hed det nu? ”..blokade i døren.” kommenterede hun skarpt trods for at hendes hales bevægelser indikerede, at hun ikke længere var på krigsstien. Lige nu var hun sit sædvanlige professionelle selv. Micah blev dog stående lidt endnu og sendte advarende blikke mod det hårdføre menneske, inden han så mod Ahra og gav hende et anerkendende nik. ”Kald hvis du får brug for mig.” brummede han og forsvandt så atter fra døråbningen, hvilket automatisk gjorde at den navnløse mand nu igen fik hendes fulde opmærksomhed som hun afventede hans egen lydige afsked med det ene øjenbryn hævet svagt.

Alt hernede virkede så småt. Manglende muskulatur der var blevet ædt op af den flammende temperatur, ville Logan nok mere kalde det. I virkeligheden var det nok bare rent genbestemt - men det vidste en mand som Logan absolut intet om. Han kunne blot se at han var størst, stærkest rent fysisk og på ingen måde skræmt af den anden. Nok gjorde han det ikke bedre med sit svar, men han kunne havde gjort det meget værre og nervepirrende pinligt. I hvert fald for ham selv.

Logan tilbageholdte at grine, men smilet kunne ikke helt pakkes væk. Han fandt hende ubekrivelig sjov med hendes spydige kommentare og mere standhaftige måde at føre sig på. Hun virkede ikke bange for at sige sin mening og havde fanme ben i næsen! Nok var hun på ingen måde et muskuløst vidunder, men det hindrede hende ikke i at vise tænder. "Jeg kan også samle dig op igen, og tage endnu en strafrunde" han skævede til den anden mand, efter sin kommentar og måtte afstå sig fra at grine igen. Det så altid ubeskrivelig morsomt ud når meget mindre mandfolk pustede sig op som kamphaner. Logan havde ikke i sine at gå ind i det - hernede var han lidt som en lad og doven gammel hankat - han gad fanme ikke alt det påstyr.

"Jeg håber at samle dig op igen en anden gang" det kunne godt være at hun var tydeligt fornærmet over hvad han havde gjort, men han fortrød ikke sin handling det fjerneste. Det var ikke ligefrem et buk af standarder hernedefra han lavede, men det var trods alt stadig et buk af en art, før han gik ud af døren igen og blev ramt af varmen som et slag i hovedet med en hammer. Ved Zaladin der var varmt herude! Ville hun ham mere måtte hun nok hellere stoppe ham - intet havde han imod at stjæle mere af hendes dag, men ærligt havde den lille ræv virket alt andet end glad for hans selskab.