En hjemsøgt skov, jamen en gang skulle være den første jo, så hvorfor ikke nu. Vandrende rundt mellem en masse træer, og blikket tomt ud i luften havde denne kvindelige dæmon gået rundt i noget tid. Intet at lave, ingenting der sagde sjov og underholdning, det var næsten trist, vejret var ligeså trist og ligefrem deprimerende, småregn, vind, og en himmel der var mørk. Det gav måske også meget god mening at himlen var mørk, eftersom det var om aftenen, der var da heller ikke noget bedre end at vandre rundt i en hjemsøgt skov om aftenen, enhver havde måske ikke ligefrem taget den chance, men ikke Lilith hun elskede sådan noget, alt ondt og grusomt var fantastisk i hendes øjne. Nu var hun også en dæmon, og muligvis ret syg i hovedet, men det behøvede folk jo ikke vide, medmindre de selv var ude om det, så ville hun ikke holde sig tilbage. Det ville hun heller ikke, hvis hun manglede noget sjovt, og noget at underholde sig med, så havde hun sikkert bare dræbt en helt masse, uden at det ville tilfredsstille hende. Et dybt suk kom ud af hendes læber, og der var nu ikke nogen folk at se herinde i skoven, måske turde folk ikke gå herind, eller måske var nogle dumme nok til det.

Lilith var ikædt en tætsiddende sort silke kjole, og et par sorte stiletter, det var enig det sædvanlige påklædning, frøs hun overhovedet ikke, den sorte farve klædte hendes hud, den anderledes hud, hun vidste godt hun ikke ligefrem lignede alle andre, især ikke andre af hendes egen art. Det betød ikke noget for hende, hun var ligeglad, og mens hun vandrede videre rundt stoppede hun op ved det der lignede en bænk, okay en bænk ude i en hjemsøgt skov, det gav virkelig ingen mening. Måske nogen havde placeret den med vilje der, eller måske nogen ville drille en eller anden. Hun gik derhen, stod og betragtede den lidt, hvorefter hun fik et bredt skævt smil på læben, og hun satte sig ned på bænken, og derefter lagde det ene ben over det andet. Altså en bænk skulle bruges til enten at sidde på, eller andre ting, så hvorfor ikke sidde og betragte omgivelserne en smule og bare kigge sig lidt omkring. Det kunne hun ligeså godt, der var jo intet at lave i øjeblikket. Hvorfor kunne der ikke være nogle mennesker, eller et eller andet så man kunne hygge sig lidt, eller lave nogle morderiske planer, det ville da være langt mere hyggeligt end at sidde på en bænk, i en skov, uden nogen som helst. 

Hun kørte en hånd igennem det lange hår, og lod hendes øjne flakke lidt rundt i skovens omgivelser, godt nok var hendes påklædning måske en smule afslørende men det gjorde ingenting, prøvede nogen på noget, ville de blot fortryde de havde gjort det. Hun sukkede så igen, og vippede lidt med den ene fod, hvorefter hun lagde armene over kors, det her var virkelig trist, kom der måske ikke bare en eller anden forbi, det var næsten ligefør det var ligemeget hvem det ville være, og hvad art det ville være. Dog kunne hun måske udforske skoven for at se om der var nogen i nærheden, men det gad hun et eller andet sted ikke, hun sad nu meget tilpas på bænken, og nød aftenen, og dens mørke. Hun kunne godt lide denne hjemsøgte skov, det var ikke fordi den var så skræmmende for hende, langt fra, den var meget hyggelig, dog var det lidt kedeligt alene*Suk...Jeg skulle have slæbt en eller anden med herind, som jeg kunne hygge mig med*tænkte hun næsten opgivende. 

Skoven... Ej men så blev det næsten ikke mere belastende. Der skete vitterligt talt ikke en skid der ude. Jo så skulle det da være fordi Lysets hær var ved at planlægge et baghold eller noget. Damien var for første gang i lang tid blevet sendt alene af sted i skoven. Et suk undslap ham som hans rødlige øjne så rundt på de nøgne træer. Man kunne i og for sig sige at det var svært at gemme sig i træerne uden at blive opdaget. Lyden af en gren der knækkede bag ham fik ham til at stille sig i skyggen af et træ. Han hørte nogle der kaldte på ham og han for frem og greb omkring personens hals ”Er du fuldkommen idiot” hvæssede han og blottede sine tænder. Damiens tænder var på ingen måder som et menneskes, men han havde tænder som en ulv, hvilket også var et af hans kendetegn. Han lignede en ulv, med horn.. Han kastede personen hen over jorden og knurrede af ham ”U.. Undskyld..: Damien.. Jeg eh” manden havde ikke ret meget at sige efter denne behandling, hvilket var klart nok. Damien tvitchede svagt med ørerne ”Jeg sværger ved Zaladin... Hvis du så meget som nærmer dig igen.. Jeg slagter dig... Klynger dig op i et træ” knurrede han og knækkede kort nakken inden han begyndte at gå fra stedet. Han kunne sagtens høre personen talte til ham, men han valgte blot at ignorere det.

Han stoppede og fik så opfanget en duft. Damien tog en dyb indånding ”Kvinde... Dæmon... Omkring... Ti minutter væk” mumlede han til sig selv og forsøgte at finde ud af hvor kvinden cirka var henne, så han kunne gå ud og finde ud af hvad hun lavede her. Duften blev uden tvivl stærkere som han begav sig gennem skoven, en klar indikator på han gik den rigtige retning, trods hun sikkert selv var på farten. Han stoppede og så svagt en skikkelse dybere inde i skoven og uden så meget tøven gik han direkte mod hende, med hånden omkring grebet af hans sværd.

” Er du faret vild? Det virker ret usandsynligt... Hvad skulle kvinder gide at lave dette åndsforladte pis sted? ” sagde han og gik et stykke fra hende mellem nogle træer. Han rettede kort blikket mod hende ”Den eneste grund der ville være.. Ville være fordi hun håbede på en fra hæren ville komme og finde hende, hive hende med til borgen og smide hende i et hul og træne hende til slave” sagde han næsten med et grin i stemmen. Han fulgte hende, dog stadig på afstand med hånden hvilende på grebet af sværdet.

Nu kunne man da sige at hun ikke var alene mere, der var kommet en person, væsen ting ind i skoven til hende, og dog så var grunden sikkert ikke hende, hun vidste ikke engang hvem denne mystiske person, væsen var. Det var klart for hende at hun ikke kendte denne skabning her, dog havde hun så heller aldrig set sådan en skabning før, hvis hun havde havde hun glemt det ret hurtigt. Nu var spørgsmålet så bare, hvad denne mystiske skabning lavede herude i skoven, hun var ikke bange for ham, hvorfor skulle hun være det, hun fandt ham bare spændende og interessant, og alligevel var hun stadigvæk fanget af kedsomhed, men det var som om det blev sænket en smule af at kigge på ham, og faktisk indse at nu var der sikkert en masse at lave, for hun gad ikke kede sig længere, desuden skulle hun nok finde på noget, og eftersom væsenet ved hende var nærmet sig, kunne hun ikke lade være med at få et bredt smil på læben, hvorefter hun bare sad afslappet og kiggede rundt, okay der var faktisk ikke andre end denne skabning ting der var kommet herud.

"Ser det da ud til at jeg er faret vild"spurgte hun med et hævet øjenbryn og skænkede ham slet ikke et blik, duften af ham havde afsløret ham for længst. Lige så snart han var trådt ind i skoven havde Lilith duftet ham, det var ret tydeligt, og det var blot spændende. Sådan en duft var efterhånden lang tid siden, at hun havde lugtet og fået ind for hendes næse, så det var som hele situationen blev vendt en smule, nu var det mere som om hun var sikker på der nok skulle ske et eller andet, om det ville være gode ting eller dårlige vidste man aldrig"Er du faret vild, eller er du bare på skovtur"hun lod hænderne glide ned over hendes ben, og lod det røde hår falde ned over brystet og skulderne. Det kunne måske godt ligne at hun var faret vild, som hun bare sad helt alene i en skov i mørket, der var måske heller ikke så mange kvinde der bare sad i en skov helt alene. For ikke at nævne kvinder iført lårkorte kjoler, ja for ikke at tale om blåfarvet kvinder, Lilith havde en anderledes hudfarve, og hun vidste det godt, det var skam ikke noget nyt, blå hud, rødt hår, skrækkelige og forførende øjne jamen så kørte det da. Mens han snakkede lyttede hun, og fortsatte med at køre hænderne over hendes hud, hvorefter hun så stoppede efter lidt tid, og lænede sig en smule tilbage, så drejede hun hovedet en smule i retningen af denne skabning ved træerne"Hvad skal kvinder ikke kunne lave sådan et sted her, der er mange muligheder"sagde hun og blinkede til ham, hvorefter hun rejste sig op, og tog nogle skridt frem mens hun kiggede på omgivelserne"Det kommer an på om man tænker i morderiske baner, eller godhjertet baner"sagde hun så og kiggede sig over skulderen på ham, hvor hun også sendte ham et koldt blik. 

Lilith gik så hen imod denne mystiske skabning, stoppede dog op lidt væk fra ham, hun skulle hvertifald ikke støde ind i hans sværd, selvom hun sikkert ville prøve at vende den situation rundt, så det ville være hende der stod med sværdet rettet mod ham. Hun lod øjnene betragte ham, kort tid efter lavede hun elevatorblikket på ham, og stod nu med armene hvilende over kors"Hvad laver du enlig selv herude"spurgte hun undrende med et hævet øjenbryn.

Han så på kvinden med at smil på læberne ”Ja... Men det gør alle der er her i skoven. Hvis ikke de er faret vild, kommer de til det” sagde han. Han havde tit hørt historier om hvordan folk var kommet ud i skoven, fulgt en vej, men efter nogle minutter stod midt i ingenting og blot kunne høre dragernes brøl ovre fra borgen. Tanken var til at grine over, at folk var så latterlige at komme her ud til at starte med, var altid et mysterium, men sjovt! Som hun talte fnøs han kort ”Faret vild? Jeg kender denne skov som var det min baglomme...Jeg bor her nærmest” sagde han med et kækt smil. Ikke han boede her, men det var satme tæt på, eftersom det næsten altid var ham der blev sendt ud i skoven på patrulje, eller smide fanger ud på en tur, uden de så kom tilbage. Ikke nok med de opgaver, så var der ofte også andre grunde for ham til at være i skoven, blandt andet jagt. Han måtte dog indrømme at denne kvinde var smuk, på sin egen underlige måde-- Den blå hud var sikkert efterspurgt af mange mænd, men han kom nok ikke til at være en af dem, men mindre der skete et eller andet fuldkommen sindssygt. Et kækt smil kom frem på hans læber ”Kvinder kunne blive indfanget af hæren, blive smidt i tortur kælderen og blive mishandlet mens en flok kigger på” sagde han og lod sin tunge glide over over tænderne ganske kort. Et kort grin undslap ham ”Hvis har godhjertede intentioner på dette sted?`I så fald, er man multiretarderet, for du finder ikke mange venlige væsener her” sagde han kækt.

Der var ikke nogen tvivl om at denne freakaccident af en kvinde havde tankerne i de onde baner, hvilket han godt kunne relatere til. Han så hvordan hun vendte om og stoppede et stykke væk fra ham, som om hun frygtede han ville hamre hende ned med sværdet. Ikke han ville holde tilbage trods hun var kvinde og hun angreb. Han hævede et øjenbryn af hende ”Hvad tror du jeg laver her ude? ” sagde han med et kækt smil som han selv begyndte at bevæge sig lidt tættere på hende, men stoppede omkring halvanden meter fra hende, holdt i det mindste stadig lidt afstand.

Da han begyndte at bevæge sig lidt tættere på hende kunne hun ikke undgå at følge ham med øjnene, hvilket hun gjorde, dog med et bredt smil på læben. Han var ikke bange af sig, hvilket var en god ting, men så igen nu var han også dæmon som hende, den duft havde da afsløret ham, godt nok havde hun ærligtalt ikke set sådan en skabning som ham før, det var nu heller ikke fordi hun beundrede ham, eller ville tilbede ham, for det ville hun ikke, hun kunne bare godt lide synet af ham, tiltrækkende, og virkede til at være kæk i munden, det var en god blanding. Da han havde bevæget sig tættere på, var hun pludselig hurtig til at skubbe ham en smule væk kun for derefter at hive ham med hen til bænken, så de kunne der lidt, medmindre han havde lyst til at holde samtaler op ad et af de mange træer herude i skoven så måtte han da også gerne det. men Lilith fik hevet ham med hen til bænken uden han helt nåede at svare og protesteret eller hvad han havde lyst til, og da hun så stod ved bænken, sendte hun ham et smil, og havde slet ikke tid til at tænke hvordan den korte kjole sad, så hun satte sig blot ned på bænken, lagde det ene ben over det andet, og flyttede ikke blikket fra ham"Er på skovtur måske"gættede hun så ud i det frit, mens hun trak kort på skulderen, hvorefter hun vippede en smule med den ene fod, og lagde så igen mærke til hans hammer han havde med, stakkels folk der fik et slag med den, dog på den anden side kunne det måske være lidt intens at mærke hammeren på visse steder.

Mens hun så sad på bænken, og vippede med den ene fod, lod hun øjnene glide ned ad hende og stoppede da øjnene mødte hendes stiletter, måske det ikke var en så god idé at have den slags sko på i en skov som denne, men fuck det, det var slet ikke noget der betød noget for hende, hun var pænt ligeglad med det, hun gjorde hvad hun ville, og det var da også begyndt at kede hende at bare sidde på bænken, så uden helt at tænke over hvad han ville sige til det, fik hun nærmest hevet denne mystiske væsen ned at sidde på bænken, hvorefter hun gik foran ham, lænede sig lidt ned mod hans ansigt, betragtede det en smule, hvorefter hun kørte hendes negle ned ad hans kind, og hun flyttede ikke blikket væk fra ham, det hvilede sig på hans øjne, og hun vidste han sikkert enten ville kunne lide det hun gjorde, eller hade det grusomt men sådan var det jo, ikke hendes problem som sådan"Det er ikke hvergang man støder på en skabning som dig"sagde hun så og kørte neglene lidt længere ned ad ham, hårdere og hårdere, dog stoppede hun så, hvorefter hun lod tungen skøjte henover hendes læber. Lilith stoppede ikke engang ligenu, nej hun løftede det venstre ben op, og fik sat foden ned på kanten af bænken ved denne person s ene side. Hun smillede skævt til ham, og fjernede så øjnene fra ham, for at køre hendes negle op ad hendes inderlår mens hun på en måde godt kunne lide at hun bare havde placeret ham på bænken, uden at have hans mening om det, men igen hun var ligeglad, gjorde bare hvad hun syntes og havde lyst til. 

"Navnet er Lilith, jeg forventer lidt du fortæller mig dit navn også"sagde hun, og lod fingrene glide lidt længere op ad hendes inderlår, og i den stå stilling hun stod i foran ham, var det efterhånden tydeligt at spotte de sorte blondet trusser hun havde på indenunder den korte silke kjole. Det var hun ligeglad med, hun vidste da godt hun så tiltrækkende ud, og hun vidste godt hvad slags virkning hun havde på andre, dog var der noget specielt ved denne mystiske person, dyr, ting her foran hende. Dæmon var han, den, men det var sjældent man mødte en dæmon der så sådan ud som han gjorde, hvilket blot fik hende til at blive lidt mere nysgerrig og spændt på at finde ud af mere om ham, ja det var som om at han havde fanget hendes interesse på kort tid"Kan en kvinde enlig ikke gå ind i en skov uden at folk tror hun bliver voldtaget, eller fanget"sagde hun så og  himlede kort med øjnene, hvorefter hun rykkede hendes ansigt lidt tæt på hans, og lod hendes øjne møde hans, hun var slet ikke bange for ham, og var faktisk mere spændt og interesseret i dette væsen her foran ham. Så sendte hun ham et flabet smil, og kastede kort med det røde hår, og foden der var placeret på hans ene side på bænken fjernede hun ikke, hun så slet ingen grund til det, så den kunne ligeså godt være placeret der, desuden havde han også frit syn til at kigge direkte op under hendes kjole, hvis han gad.
Så lagde hun hendes ene hånd på hans bryst, og kørte dem langsomt op ad med vilje bare for at ridse ham, hun var sikker på at han godt kunne holde til smerten, og hun var sikker på at han ville give igen, det virkede da til at han var sådan en type"Var det ikke godt at sidde ned, nu er der også meget bedre udsigt ikk"sagde hun i en drillende undertone. 

Han så på denne kvinde som han nærmest slæbte ham af sted efter ham. Endelig! ENDELIG gav hun fucking slip på ham og satte sig på den nærtliggende bænk. Han fnøs kort ”Jeg tvivler på at DU er på nogen form for skovtur overhovedet...” sagde han og knurrede svagt som han så på hende. Han havde på ingen måder tænkt sig at falde for hendes små lege, ikke med mindre hun endte med at pisse ham af, hvilket egentlig ikke var specielt svært. Et dystert smil bredte sig på hans læber som han tydeligt bemærkede hvordan hun stirrede på den hammer der hang i hans bælte. Den havde efterhånden fået en del sving ture, både mod folk, men også andre måder.. Han huskede dengang... Han stoppede sig selv for at blive for begejstret over hvad han havde gjort ved den stakkels engel, men hun havde fortjent det.

Trods han havde prøvet at undgå at skulle ned at sidde, fik den blå kvinde alligevel hevet ham ned ”Jamen så stop dog kvinde!” hvæsede han nærmest som han satte sig og sukkede. Hvad fanden gik det her ud på!? Han trak sig ikke så meget som en millimeter da hun lænede sig ind mod ham og lod en negl glide ned over hans kind ” Kunne sige det samme om dig” sagde han og holdt blikket på hende, låste deres blikke sammen og fjernede ikke fokus. Tungen der gled over hans læber fik ham svagt til at knurre, men han trak stadig ikke en mine. Hvad end hun havde gang i, så skulle hun kæmpe længere tid før hun fik noget ud af det i så fald, men blev hun ved på denne måde, ville han bestemt ikke holde tilbage!

Som hun præsenterede sig nikkede han kort ”Og hvis jeg nægter?” sagde han med et kækt, men alligevel dystert smil på læberne. Hans mange skarpe tænder kom til syne. Der var ikke nogen tvivl om de også var et af hans mange våben han besad, for hans tænder kunne uden meget besvær flå en person fra hinanden, hvis det i så fald var det han ønskede, men lige nu ville han i teorien ikke slagte denne kvinde, for hun var en tease, vidste hvad hun lavede lige fra hun fik ham hevet ned på den forpulede pis bænk. Han smilede kækt til hende og bemærkede hvor langt hendes kjole var kommet op. Ja, de trusser endte hun nok med ikke at have brug for, for de skulle nok blive revet i tusinde stykker inden for kort tid, i hvert fald med den fart hun allerede havde på. Han trak kort på skulderen ”Lige nu... Ville jeg mene du ligger op til at blive voldtaget” sagde han som hun igen havde lænet sig helt ind til ham og lod en finger indgravede en rift i hans brystkasse. Endnu engang fortrak hen ikke en mine og mærkede blot hvordan riften var dyb nok til en smule blod måske ville kunne komme ud. Han lænede sig helt ind til hende og greb hendes røde hår og rev hendes hoved bagover ”Du leger med ilden... Men hvis du så gerne vil have det...” sagde han og lod tungen glide over hendes læber ”Så skal du nok få det” sagde han med et kækt smil og holdt stadig i hendes hår.

At denne mystiske mand, væsen havde taget fat i hendes hår så hun havde hovedet bagover, gjorde intet, tværtimod fandt hun det meget interessant. Med hovedet bagover røg hendes blik automatisk op mod himlen, men hun havde et bredt smil på læben, det gjorde ikke ondt på hende, hun kunne derimod godt lide det, enlig havde hun ikke set det komme, men hun kæmpede ikke imod , det eneste hun gjorde i øjeblikket var at smile over det pludselige træk. Hun satte så hendes negle hårdt ned i hans brystkasse ligemeget om det ville gøre ondt på ham, men umiddelbart virkede han ikke som typen der ville sige av over det, eller syntes det ville gøre ondt,  og med hendes negle ned i hans brystkasse og hovedet bagover, kørte hun neglene hårdt ned ad hans brystkasse, mens hun stadigvæk havde et smil på læben, hun havde bestemt intet imod at give ham smerte, hun kunne selv godt lide at mærke det, så det var vel bare noget de sikkert havde tilfælles. 

Lilith rykkede hendes fod hen mod hans skridt, hvor hun lod hælen på den ene stilette røre hans skridt, og hun pressede hælen lidt ind mod hans skridt, ikke virkelig hårdt men dog en lille smule. Dog kunne hun ikke kigge på ham, eftersom at han havde hevet fast i hendes hår  så hendes hoved var bagover, men hun kunne altid gøre alt muligt andet, hvilket hun også var godt igang med”Hvad kan man sige andet end at du virker til at være en fin vovse”sagde hun og lod hendes tunge glide hen over hendes læber, hvorefter hun ligeså godt kunne betragte himlen og de få stjerner eftersom hovedet var bagover.

”Hør her vovse jeg er ikke kommet herud i denne skov her, for at kede mig, og du virker meget interessant så hvis du vil voldtage mig så værsgo”sagde hun og lod hendes negle køre hårdere ned ad hans brytstkasse og de stoppede ved kanten af hans bukser, hvorefter hælen på hendes stilette pludselig var tæt på at bore sig ned i hans skridt, men det gjorde den ikke, hun lod bare ham mærke hendes hæl mod hans skridt.  Kjolen var eftersom glidet lidt op ad begge lår, så trusserne mere og mere blev spottet, og det betød ikke noget for hende, men efter lidt tid flyttede hun hendes hænder, så de pludselig faldt på hendes lår, og hun kørte hænderne op og ned ad inderlårene”I stedenfor at sige du vil voldtage mig, hvorfor så ikke gøre det, på den måde holder du dig ikke tilbage som en artig vovse”sagde hun og smillede bredt, hvorefter hun igen lod tungen glide hen over hendes læber.  Da han også havde nævnt at hun legede med ilden sagde hun ikke noget imod det, fordi det betød vel kun at det var en god ting, hun så det ikke som en dårlig ting.

Hun så ligefrem ud til at nyde hans hårde behandling, mindst lige så meget som han selv nød at udsætte hende for det. Neglene mod hans brystkasse rørte ham slet ikke, det gjorde på ingen måder ondt, for den tid han havde haft sammen med hæren havde han været udsat for en del.. Sågar havde folk forsøgt at myrde ham, eller hans lille engel havde... Men det fortrød hun også.. Som kvinden lod neglene glide ned over hans brystkasse kom en svag brummende lyd fra ham. Der var ikke nogen tvivl om at kvinden morrede sig, det kunne ses på det smil hun havde på læberne, på trods af han havde hevet hendes hoved tilbage.

Damien's blik faldt kort ned på hendes fod der rykkede tættere på hans skridt. Hælen der blev trykket mod hans skridt, fik ham kort ud af fatning. Hun var forbandende irriterende. Måden hun drillede ham på og var provokerende... Hun skulle nok få at se hvad der skete når han fik nok, men han havde heldigvis en god viljestyrke, trods at denne kvinde satte den på prøve. Hendes ord fik ham til at knurre. Han hadede at blive kaldt – Vovse – Specielt af folk der ikke vidste noget omkring ham. Han sagde ikke et ord, men så blot på hende med blottede tænder. Han vidste det ikke skræmte hende, men derfor gjorde det ham ikke mindre irriteret over hendes navn til ham,

Igen talte hun og han smilede blot ”Se når du ligefrem inviterer mig til at voldtage, så er det ikke just voldtægt mere... ” sagde han med et grin i stemmen. Det var jo ikke sjovt når folk ville have det, men hun havde ret, han skulle ikke have advaret om han var en af de typer, han skulle bare have gjort det og så måtte han tage det med... Hånden der gled ned over hans brystkasse og til kanten af hans bukser fulgte han med øjnene. Tænk at hun rent faktisk lagde op til det her... Damien havde ikke været sammen med en kvinde i.. Fem år... For han havde været inde på borgen og trænet, eller også var han på mission.. Slaverne på borgen var bestemt ikke det værd, så derfor havde han holdt sig fra dem, bevares det havde været svært.. Men endnu havde han klaret det. Hælen der pressede mere mod hans skridt fik ham til at skære en grimasse ”Hvis du fortsætte med den hæl.. Så får du i hvert fald ikke noget ud af det..” sagde han og slap hendes hår, men  greb i stedet omkring hendes underkæbe ”Artig vovse.. Det er nok det sidste jeg er” sagde han med et kækt smil som han lænede sig ned så der ikke var andet end får centimeter mellem deres ansigter ”Og tro mig.. Du vil ikke på min dårlige side, med mindre du har et døds ønske” sagde han og lod den frie hånd glide ned over hendes lår og stoppede, som han lod sine klør begrave sig i hendes hud og trak lange rifter, som ville være nok til at få blod til at pible ud.

Synet af Damien der skar en grimasse kunne Lilith slet ikke undgå at fnise af, for det så da yderst morsomt ud, og hun var ligeglad med om han ville høre at hun grinte, hun fandt det meget sjovt at hendes hæl der flere gange pressede sig mod hans skridt gjorde at han skar grimasser, hun stoppede kort og kiggede på ham, det var yderst interessant det hele, og følelsen af et pludselig greb om hendes underkæbe, gjorde at hendes blik mødte hans og hun bare inderst inde syntes det var underholdende, hun var slet ikke bange nej endelig var der en der turde tage fat, og bare ikke viste sig som en bangebuks og tøsedreng, ja mænd der bare var alt for forsigtige, nej det her var straks meget bedre, eftersom at han havde grebet fat i hendes underkæbe blinkede hun til ham og hurtigt fik løsrevet sig fri hvorefter hun valgte at sætte sig ned på bænken med det ene ben over det andet, og kort kastede med det røde hår"Men er du ikke en artig vovse"gentog hun så i en lettere flabet undertone, hvorefter hun smilede skævt.

De få centimeter mellem dem ignorede hun fuldstændig, og bare nærmest bare sad der på bænken som havde han kedet hende ihjel. Da han så nævnte at hun ikke ville på hans dårlige side, var hun ganske enig i at hun ikke ville dø, men det kunne være interessant at se hans dårlige side, det ville ikke være så dårligt, hvem ved måske kunne hun hygge sig med den side, og hvem ved måske omvendt. Hun kunne godt mærke blodet begyndte at pible ud, og det gjorde hende ikke noget, hun smillede enlig bare mere, og lagde hovedet på skrå og viftede lidt med den ene fod"Du er interessant, måske du har noget morskab i dig, og ikke helt er så kedelig"sagde hun og blinkede til ham, han var vel ved siden af hende. Hun havde bare valgt at sætte sig ned ved siden af ham, enlig bare fordi hun kunne og fordi han ikke skulle tro han havde alt magten

"Så hvad har du lyst til at lave, der er mange muligheder, men spørgsmålet er hvad du lyster til, og hvad du tør"sagde hun drillende og lænede sig til den ene side, den side han var på, hvorefter hun kørte neglene ned ad hans bryst og efterlod nogle rifter"Det ser langt bedre ud til dig med rifter"sagde hun tænkende og mest bare for at være næsvis og flabet. Hvis han ville kunne han gøre lige hvad han ville, han kunne sagtens voldtage hende uden hun vidste det, og imod hendes vilje. 

Der var ikke nogen tvivl om at denne dæmon kvinde havde det sjovt, det var nærmest printet i hendes ansigt, samt en fnisen undslap hende. Damien der imod var ved at blive sindssyg, for det var ikke just tit han lagde sig ud med andre dæmoner og slet ikke kvinder... Bevares så havde han kæmpet flere gange som en slags træning imod Eretreya, men det var egentlig også det... Kvindens kommentar fik et kækt smil frem på hans læber " Hvis du troede det, så har jeg ondt af dig" sagde han med et smil på læberne. Damien artig? Det kom på intet tidspunkt til at ske, selv hans overordnede kunne have problemer fra tid til anden, hvilket kunne forklare nogle af de mange ar han havde under pelsen, eller de steder der nærmest manglede pels. Alt sammen fordi Damien havde været uartig..

Hun var pirrende, legede med ilden og Damien elslede hvert sekund af det, for det var meget få der turde provokere ham på den måde som hun netop gjorde. Hendes kommentar fik ham til at hæve det ene øjenbryn og han trak på skuldrene " Måske... Måske ikke" sagde han næsten provokerende og så på hende. De kunne blive er fucked up mix... og så lige i en skov? Der kunne i teorien komme en patrulje når som helst og finde dem, men det ville vel kun gøre det hundrede gange sjovere for dem? Damien var blevet fundet herude før med et andet tøsebarn.. Bevares så blev hun revet i tusinde stykker efter agten, hvilket han ikke just havde i tankerne med hende her.

Damien lyttede til hendes ord, men svarede ikke. Man skulle være virkelig dum hvis ikke man vidste hvad han havde lyst til. Som hun lænede sig ind mod ham og lod hendes negle glide over hans bryst, skar han svagt tænder og greb ud efter hendes håndled. Hvis han fik fat, ville han hive hende helt tæt på sig og lade sine klør glide ned over hendes ryg. Kjolen ville nok få nogle få huller, men han var ligeglad... Det var ikke hans problem.

// Afsluttet efter aftale med Jinx, og tråden er død anywhore! //