Krystallandet
Nyxx 10.03.2018 09:03
Matthew havde været et stykke under vejs, men kunne nu høre folk i gaderne, stemmer og børn der løb omkring og legede. Det fik ham til at smile og han klappede kort hesten på siden af halsen "Så gamle... Nu er vi her" sagde han og sukkede kort. Hesten trængte sikkert til fred og ro, så vel som han selv gjorde, men først havde han en masse ting han skulle af med, før han overhovedet kunne så meget som overveje et bad, en seng og søvn. Dagen for inden havde han badet i et lille vandafløb, trods vandet var forbandet koldt, grundet årstiden, men han havde været nødt til det. En seng der imod... havde han ikke sovet i i flere måneder, da han ikke just var meget for at komme ind til byen, med mindre det var nødvendigt, som nu. Som han langsomt lod hesten lede vejen lod han de orange øjne se omkring sig, prøvede at huske vejen til markedpladsen, men hans hukommelse var sløret, grundet den smule alkohol han havde drukket på vejen for at holde sig vågen. Han trak kort i hestens tøjler, fik den til at stoppe og lod sig glide ned på jorden. Han tog igen i tøjlerne og trak med hesten gennem gaderne og så på de forskellige boder. Han skulle have noget mad til turen... Han skulle sikkert også have nogle bandager, for kendte han sig selv ret, så ville han sikkert komme til skade før eller siden. Han stoppede ved en bod med frisk frugt og grønt og så da på sin hest og hævede et øjenbryn som han så den stod og gumlede på en gulerod "Det beklager jeg Herre... Han har lidt sin egen tanke gang..." sagde han med et lille smil på læberne. I det mindste så det ud til manden i boden kunne se det sjove i det og grinede kort. Matthew begyndte at pusle med den lille læderpose, hvor hans mønter var i "De behøver ikke... Det er kun den ene, det går nok" sagde manden og sendte Matthew et smil og rakte ud efter hesten, for kort at klappe den. Matthew gik igen videre, for han havde ikke plads til at kunne købe noget før han havde tømt ud i det hesten allerede bar på. En kvinde stoppede Matthew og så på nogle af de skind der hang over ryggen på hesten " Hvor meget for ulveskindet?" spurgte hun med et blidt smil på læberne. Kort trak han på skuldrene "Det er trods alt ikke det største skind, så du kan få det for otte ravstykker" sagde han og sendte kvinden et smil, som hun begyndte at lede efter ravstykker som betaling "Mange tak frue" sagde han og bukkede kort hovedet som gestus inden han gik videre efter kvinden havde taget ulveskindet.Han stoppede et stykke fra boderne, ved et trug, så hans hest kunne få noget at drikke. Han lagde hånden på sin mave " Ugh.. Jeg går lige op og køber..." han stoppede med at tale som han så en person i det fjerne, et velkendt ansigt, men han var ikke sikker på om det var den person som han regnede med. Kort kneb Matthew øjnene sammen, forsøgte at fokusere kun på den person og spilede da svagt øjnene op. Det var ham.... Matthew havde ikke set Vlevius i... Hvad? Flere år! og nu... Var han her? Matthew's hjerte begyndte at hamre mod hans ribben inden han stillede sig tættere på hesten og lod som om han var ved at klargøre den til at tage af sted igen. Måske ville Vlevius ikke ligge mærke til ham? Trods det kridhvide hår nok stod lidt ud, samt den sædvanelige påklædning, den hvide skjorte, hvor snørerne var løsnet ved halsen, de sorte bukser der var holdt fast med et bælte samt de mørke støvler. Kort lukkede han øjnene og ønskede i og for sig han var kommet til byen sober... For nu, hvor han havde alkohol i blodet, vidste han der ville blive kommenteret på det, for det ble der også i "gamle dage"... Han sukkede og fortsatte med at lade somom han klargjorde hesten.
