Sted: I et beboelsesområde tæt ved grænsen til Det Nedre Bydistrikt
Tid: Formiddag
Vejr: Solrigt og et par plusgrader

Det hele havde gået så godt, indtil det hele gik så galt. Tarek og Bigwig havde haft fået jobbet at patruljere i gaderne i Det Centrale Bydistrikt, holde ro og orden og holde øje med eftersøgte forbrydere. Og det var en af sidstnævnte, de havde fået øje på, som han nærmest var stødt ind i Tareks bagparti. Manden var ganske nem at genkende fra efterlysningen, som han manglede tre fingre på den ene hånd og havde et imponerende overskæg. Og så gik jagten, hvilket endte i en lille gade med toplanshuse og en kærre, der spærrede vejen. Dette fik den eftersøgte til at hive sit sværd frem og gøre klar til at slås sig ud af situationen. Hvilket jo var ganske fint, siden de var to mod én, men det viste sig bare, at han havde en eller anden evne, der fik ham til at virke sløret for ens blik! Nå ja, der var ikke andet for end at gå i kamp.

Men lige som de var så godt i gang med at slås mod skurken, forsvandt Bigwig fra Tareks side, hans sværd faldt til jorden med en metallisk klirren. Et hastigt blik mod stedet, hvor hans kammerat havde stået fortalte hurtigt, at et eller andet havde forskrækket manden, for der lå en bunke tøj med kaninører strittende op af. Hvorfor lige nu?! Tarek nåede lige at parere et sværdhug, men skurken virkede for et øjeblik også helt overrasket over, at den ene byvagt spontant var blevet til en kanin. Men han kom sig hurtigt og nu var Tarek ene mand om at kæmpe mod ham. Optaget af kampen, opdagede han næsten ikke, at to gadebørn fnisende kom løbede frem fra deres gemmested under kærren og greb Bigwigs tøj, den ene stadig med en slynge i hånden, som hun havde brugt til at ramme Bigwig i nakken med en sten. De var hurtigt væk igen med uniformen og støvlerne.

Endeligt dummede den eftersøgte sig, som Tarek alligevel havde fået ham presset lidt til siden og med et hurtigt bevægelse kunne han plante en solid baghov i midt af den slørede plet, hvilket sendte manden ind i husmuren bag ham og slog ham ud. Hurtigt stak Tarek sværdet i skeden og gik hen for at falde ned på knæ på forbenene, så han kunne vende den bevidstløse skurk om og give ham håndjern på. Så. Så løb han forhåbentligt ingen steder!
Endeligt kunne Tarek vende sin opmærksomhed mod sin ven. I det mindste havde der kun været én skurk at koncentrere sig om og Tarek satsede altid på, at Bigwig havde forstand nok til at holde sig væk fra hans fire hårde hove, så han ikke skulle frygte at træde på ham, når han legede kanin.
"Sikke en moustache den mand har!" Der var latter i hans let forpustede stemme. 

Bigwig vidste virkelig ikke om han skulle grine eller græde. Lige nu! Af alle tidspunkter. Og så sammen med en af de unge knøse! Det var simpelthen alt for pinligt. Bedst som han havde stået der, klar til at give den kriminelle en velfortjent røvfuld, sat en smule på udvidet tid med den slørende effekt for øjnende, var han blevet forskrækket. Fandens til møgunger, der efterhånden havde erfaret at den gamle grå løjtnant havde fået sig en velsignelse han sent ville kunne glemme.

Som forvandlingen var truffet ind, nåede tankerne at kredse. Verdens. Dårligste. Tidspunkt. Hovedet stak sig op fra bunken af tøj, og de bløde øre bevægede sig rundt, mens næsen mimrede en smule arrigt. Han var simpelthen for gammel til det her.
For ikke at tale om, at man så bagefter måtte hoppe for livet, for ikke at få et permanent aftryk af en hov ned over ryggen! Nej, nu havde han aldrig. En smule kluntet var han kommet afsted, og bakset sig op at sidde på en tønde. Herfra kunne han følge kampen med mimrende næse og et tvært udtryk. En kamp Tarek klarede godt! Det havde slet ikke været en dårlig ide at få fat i en kentauer til byvagterne! Slet slet ikke. Den positivitet var dog svær at se skyggen af i den gråplettede kanins udtryk.

En smule anstrengt vendte han tilbage til at sidde på brostenene, kigge en smule træt op på Tareks evige muntre tone, og måtte nu, til sin store fortvivlelse opfange at de lede møgunger havde taget sit tøj.
Det var simpelthen for meget.
Det krævede et par minutter, med lette ticks i det ene øre, før Bigwig kom til syne. I sin fulde nøgenhed, placerede hænderne i sidden og hår der let kunne sammenlignes med en hulemand der havde fået stød. "Perfekt moustache. Let overdreven hvis du spørge mig." okay, der var altid noget at forholde sig rimelig muntert over. Trods han følte sig meget udsat i denne manglende mundering. "Lidt køligt i dag..." brummende han en smule sammenbidt og kiggede over på kentaueren. Trods sin udsatte position, var han egentlig ikke synderligt genert af sig. Det var vel ikke første gang de havde set en nøgen mand i gaderne!

Tarek så ned på den lille grå kanin og kunne ikke andet end at smile. At den gamle mand kunne blive til noget så nuttet overraskede altid Tarek. Det var ikke første gang, at han havde set manden forvandle sig og han tog det ikke så tungt, heller ikke, når det satte ham i lidt af en knibe som denne gang. Men det hele var jo endt godt, så der var ikke noget at være negativ over. I stedet satte han sit sværd i skeden, der sad på hans ryg, og så rundt. Der havde samlet sig nogle tilskuere, men der var intet syn af de gadebørn, der havde... Tarek kom pludseligt i tanke om, at to gadeunger havde taget Løjtnantens tøj. Åh. Det var lidt af et problem. Han skulle nok få det tilbage på et tidspunkt, han havde genkendt den enes lyse krøller, men de var jo forlængst væk, så det hjalp jo ikke på situationen lige nu. 

Hans blik vendte tilbage til Bigwig, der tydeligvis ikke var tilfreds med situationen, utroligt som Vildmanden kunne få selv en kanin til at se muggen ud. Tarek forsøgte at lade være med at se ud som om, at han morede sig alt for meget, men alligevel skinnede hans blå øjne af morskab og han kunne ikke stoppe sig selv fra at smile lidt. Han vidste, at det var bedst ikke at forstyrre ham, når han skulle finde tilbage til sin rigtige skikkelse igen, så i stedet gik han over og snakkede lidt med manden, der havde sin kærre til at stå på tværs, da den gade, den havde været på vej ned af, viste sig at være for smal, så den skulle bakkes ud og vendes. En anden byvagt ville måske skælde ud, men Tarek havde ingen intentioner om at hidse sig op over sådan dum fejl. I stedet kom han med et par forslag og var lige ved at fortælle en eller anden dum anekdote, da Bigwigs stemme afbrød ham. Han vinkede til manden med kærren og vendte sig.

"Køligt? Det siger du ikke, du er jo splitteragernes nøgen." Tarek lagde armene over kors for et øjeblik og lod blikket glide ned over ham, bare for at understrege, at det kunne han konstatere med sine egne øjne. At manden var nøgen var Tarek helt hundrede ligeglad med, han var trods alt selv halvt hest og havde aldrig i sit liv båret et par bukser. Han kunne ikke tage sig af den der bette tap andre væsner rendte rundt med. Men han vidste godt, at andre ikke havde det sådan, så han endte med at tage remmen med sværdet over hovedet og derefter tage sin uniformsjakke af.
"Du må hellere dække dig til, inden nogen bliver dårlige af at se på dit sølle skrog." Der var intet ondt i hans ord, næh, bare den sædvanlige glade tone og et let strejf af humor. Han rakte jakken til Bigwig, selv stadig iklædt en varm trøje, siden vinteren jo lå over Dianthos, inden han hang sværdet på dets plads igen.

Magen til flabethed! Så stod han bare der og så dybt uskyldig ud, mens det da var tydeligt at han ønskede at grine. Lidt ros skulle kentaueren have. Han grinte trods alt ikke. Selvom den ros absolut ikke var at spore i det mugne kaninansigt. Han så heller ikke vanvittig munter ud tilbage i sin menneskeskikkelse, specielt ikke som en kold vind fik ham til at klemme balderne en smule mere sammen. Fy for satan.

Bigwig kiggede ned af sig selv, stadig med hænderne i siden, og kiggede derefter tilbage op på Tarek, med den stærke tilstand af sarkasme i blikket. "Virkelig? Det havde jeg slet ikke bemærket" sarkasmen dryppede af sætningen, som Bigwig løftede et lodens øjenbryn.
Omkringståendes blikke begyndte nu også at blive lige lovlig indgående til hans smag, og selvom nøgenheden ikke generede ham, følte han sig ikke ligefrem i sin bedste fremtræden. Kulden, selvfølgelig.

Bigwig til imod uniformsjakken, der heldigvis var lidt længere end en almen trøje ville være. Ikke at han følte sig særlig godt dækket af den grund, meeeen ved påførsel tog den lige det værste af nøgenheden, trods hans bare behårede ben stadig følte sig vanvittig overset. "Det er kulden!" brummede han med et skulende blik. "Og for ikke at udmyge mig selv alt for voldsomt, foreslår jeg et lift hjem til hovedkvarteret! Inden de fryser helt til sten.." hintede han, og spejdede let til siden, mærkede et smil, et træt et af slagsen, men et smil, komme frem på læberne, ide en yngre kvinde fniste og forsvandt tilbage ind i huset.

Det var nu ikke fordi, at uniformsjakken dækkede specielt godt, men den dækkede lige netop nok. Heldigvis var de af ca. samme statur, så den gamle mand kunne passe den over skuldrene også. Kulden trængte hurtigt igennem trøjen, Tarek havde under, men han frøs ikke. Ikke endnu. Men måske det var en god idé at vende snuden hjemad og finde noget ordentligt tøj til Bigwig.
Løjtnantens ord fik dog alligevel ødelagt Tareks maske og han kunne ikke lade være med at le lidt. Hele situationen var hysterisk morsom, hvis man så bort fra alvoren ved at han havde fanget et skurk efter en farlig sværdkamp og at Bigwig kunne være kommet til skade, og Tarek havde virkeligt svært ved ikke bare at le af det hele. Men der var løjtnantens værdighed at tænke på og han fik hurtigt fundet masken frem igen. Sådan da.

Nå så han ville bæres. Tarek havde flere gange måtte slå fast, at han ikke var en hest, han var ikke et transportdyr. Ikke at han havde noget i mod at bære rundt på folk, gadebørn fik ofte en tur, men han nægtede at lade andre byvagter benytte ham som transport. Skulle de nogle steder sammen med ham, måtte de anskaffe sig en hest.
Men i en situation som denne ville han ikke sige nej. Det var praktisk, at han kunne bære folk, når der var behov for det, og han kunne godt se, at det nok var bedst, hvis Bigwig fik et lift på en varm, pelset krop. Der var koldt og der var også rimeligt langt til byvagternes hovedkvarter. Det værste var de bare fødder, sneen lå i klumper byen igennem. At manden var nøgen og visse dele ville være i kontakt med hans ryg, det anså Tarek ikke rigtigt for et problem. Han var ikke sart. Men drille sin chef med det, det ville han.

"Et lift siger du? Fint nok, det kan jeg vel nok klare." Han gik et par skridt til siden, så han kunne samle Bigwigs sværd op samtidigt med, at han alligevel gik i knæ. For det gjorde han, lagde sig ned så mennesket kunne kravle op på ryggen af ham med sin værdighed i behold. Det der med at hoppe så højt, at man elegant kunne svinge benet over hans ryg, det var der ikke så mange, der kunne. Han var lidt for høj over ryggen.
Så snart han kunne mærke, at manden sad som han skulle, fik han skubbet sig på benene igen, inden han skubbede til skurken med et forben.
"Op og af sted mod arresten, mester." Lidt efter var han på benene og turen tilbage mod byvagten kunne begynde.
"Sidder du godt deroppe? Jeg synes, der er noget, der prikker mig i ryggen?"

Bigwig tog sjældent sig sig selv synderligt højtideligt. Faktisk var han langt mere bundet til at lave sjov med sig selv, end til at holde den professionelle ydre. Også selvom de i øjeblikket havde en kriminel i deres varetægt og et arbejde at udføre. Så det var ikke en fornærmelse at Tarek grinede. Faktisk, fik det Bigwig til at blive i lidt bedre humør, når det var latter der ikke var til for at nedgøre ham. Og lige nu, var det hele bare en typisk og ekstrem morsom situation, når man lige så bort fra kulden og udmygelsen ved at være puffet om til en kaninus.

Han var faktisk ret overrasket over at Tarek gik med til det. Bigwig anså naturligvis ikke kentauere for ridedyr, trods det var ganske nemt lige at svinge derop, fremfor at hente egen hest, sadle op og alt det der, men det var intelligente væsner! Ikke pakæsler. "Fortrinligt!" og ganske taknemmelig for både lift og at Tarek sørgede for at komme ned i en højde hvorfra Bigwig kunne svinge sig op, uden det største besvær.

Med det sagt, gik det ikke helt ubesværet for sig. Jakken kravlede op, noget kom en smule i klemme i processen, og det føltes også en kende anelse underligt. Grænser blev afprøvet denne dag! Som de begyndte at gå, vinkede han nonchalant til omkringstående, som følte han sig perfekt tilpas. "Jeg sidder fantastisk! En smule klemt på visse områder" han valgte ganske bestemt ikke at svare på om noget prikkede i ryggen! Det var nok mere konsekvensen af at Bigwig forsøgte at flytte på sig med jævne mellemrum, for at visse dele ikke skulle på anden vis smutte under et lår eller på anden vis føle sig forklemt. Ikke at det virkede synderligt godt. "Din ryg er godt nok knoglet!" brummede han sammenbidt, og savnede en blød saddel noget så forfærdeligt! Kunne han ikke tage den kriminelles bukser? Den ret havde han vel som byvagt? Ikk?!

Det var ikke noget problem for Tarek at løfte sin ven, der ikke ligefrem fyldte super meget i landskabet. Men det var lidt sært at have et nøgent menneske siddende på ryggen. Det var der vel ikke så meget at gøre ved og Tarek havde et godt greb i manden med moustachen foran sig, samtidigt med at han havde Bigwigs sværd i den anden hånd. Det lod til at den ældre byvagt havde mere end nok at se til ved at sidde på hans ryg. Han sad faktisk ret uroligt, hvilket ikke ligefrem var behageligt, men Tarek brokkede sig ikke. I stedet morede han sig lidt over det.
”Er der noget, du ikke kan styre deroppe?”
Fangen kom med en stønnende lyd og Tarek skubbede let til ham.
”Pas på eller jeg smider dig derop også. Så kan du holde ham med selskab.”
Tanken om at skulle sidde på ryggen med en kentaur med en nøgen mand var alligevel lidt for meget, så den kriminelle blev stille igen.

Så løjtnanten syntes han var knoglet? Med slet skjult smil blev Tareks gangart en smule mere hoppende og urytmisk. Ikke hele tiden og ikke specielt tydeligt, men en gang i mellem sørgede han for, at manden bumpede mere rundt end nødvendigt.
”Det er jeg ked af, løjtnant, jeg skal huske at spise mig tyk inden næste gang, du mister dine bukser.” Han kunne ikke lade være med at drille manden lidt, nu han havde chancen. Intet ondt i sinde, bare lidt smådrilleri, som han selvfølgelig ville stoppe, hvis Bigwig bad ham om det. Men mon ikke, at han kunne holde til det. Han skævede over skulderen og havde tydeligvis stadig svært ved at holde masken over hele situationen.

Bigwig kom med en brummen som svar på hans spørgsmål. han forsøgte virkelig at sidde stille og ikke bevæge sig, men det var som om et eller andet konstant kom i klemme. Måske han bare skulle affinde sig med skæbnen og bare sidde stille. Selvfølgelig lettere sagt end gjort.
Bigwig lænede sig en smule til siden og sendte et tandsmil i det vildt behårede ansigt til den moustacheklædte kriminelle, der hurtigt fandt noget andet at fokusere på end at brokke sig.

Den lettere hoppende bevægelse i hans skridt, der nogle gange kom over ham, fik Bigwig til at komme med nogle let lidende lyde. Til en start var han overbevidst om at det ikke var med vilje. Den overbevisning ændrede attityde da det var sket et par gange. "Så får du travlt - jeg mister mine bukser overraskende tit" gnækkede han hæst tilbage, tagende imod den drillende tone uden at blive sur. Han foretrak den form for taleform. Let drillende og med humor. Humor var en fabelagtig helende ting i hverdagen. "Du kan også få installeret en sadel! Det kunne jeg godt bruge" selvom han ikke kunne drømme om at sætte en sadel på Tarek var det stadig sjovt at drille ham med det.

Da manden på ryggen af ham nævnte ordet saddel, fnøs Tarek.
”Jeg tager saddel på, den dag du klipper dig skaldet.” Der var intet surt i hans tonefald, selvom han skulle forestille at virke fornærmet. Han kendte Bigwig godt nok til at vide, at manden aldriv ville forsøge, ja end ikke tænke på, at putte en sadel på ham. En af grundende til, at han godt kunne lide den gamle mand, Han var tosset, ja, men han var en god person. Og som de fortsatte igennem de små gader i byen, brugte Tarek sin evne til at følge med i løjtnantens humør. Heldigvis virkede han ikke som om, at han tog hele situationen så tungt og det tog Tarek som et tegn på, at han kunne fortsætte sine drillerier.

”Mister du dem tit? Glemmer du dem, når du er på damebesøg eller?” Han kippede lidt med sværdet til hilsen, til en han genkendte. Smilet på hans ansigt var stadigt stort, selvom de fleste nok ville syntes det var fantastisk pinligt at rende rundt med en mand på ryggen, der tydeligvis kun var iklædt en ikke alt for godt dækkende uniformsjakke. Tarek var ligeglad, man havde ikke andet skæg end det man kunne jogge på. Og det her, det var morsomt.

Der var et stykke til byvagternes hovedkvarter og Tarek prikkede lidt til Bigwig hele vejen, vinkede til kendte ansigter og skubbede lidt til sin fange for at få ham til at sætte farten op. Mennesker gik så langsomt med deres korte to ben. Kulden begyndte at nippe lidt, selvom han havde en trøje på og han ville gerne have sin løjtnant hjem i varmen så hurtigt som muligt.

"Det bliver ikke i dette liv kan jeg høre" et gnækkende grin forlod Bigwig, over samtalen og den fornærmede tone Tarek gjorde brug af, trods den ikk virkede spor oprigtig. Manden burde da også vide, at han ikke ville sætte en sadel på ham, hvor praktisk det end kunne være. Han var ikke et ridedyr! At blive benyttet på den måde var nedværdigt. Som aftalen mellem dem lige nu, var den noget andet. Bigwig havde ikke styrring, og tog den heller ikke. Og når han ikke gjorde det, var Tarek i kontrol, og dermed ikke underlagt. Det var sådan den usagte aftale fungerede.

"Nogen gange er man jo lidt nødt til at skynde sig ud af døren" han fortsatte i den muntre tone, og det var da heller ikke Bigwig man ville gætte på levede i cølibat. Hvorfor nægte sig selv livets goder? Nej, det gik ikke. Nok var han gammel, men livet var ikke helt slut endnu. "Jeg har sgu engang prøvet at en af dem ville beholde dem! Hvad fanden hun skulle bruge dem til er mig stadig en gåde" svarede han eftertænksomt. Det havde været en mærkelig nat.

Selvom det gik hurtigt, var kulden ved at bide sig godt fast i især hans tæer. Der var varmen fra Tareks ryg der sikrede andre ting fra kulden, men han så virkelig stadig frem til at få noget tøj på kroppen. Hans ben var iskolde efterhånden. Det var meget kantet og alt andet end kønt at Bigwig kom af Tareks ryg igen, insisterende på at tage den fra fuld højde og dermed vakle på brostenene da han kom ned. "Fy for! de er satme kolde" han gav sig til næsten at danse på stedet, som tæerne brokkede sig gevaldigt over de kolde sten han mente de skulle stå på. "Ind i varmen - Godformiddag frue! Dejligt vejr" han hilste på en kvinde på vej ind der så noget bestyrtet ud over den halvklædte mand der skyndte sig ind i varmen, håbende at Tarek havde styr på kriminel mandsling og sig selv. Der var lige koldt nok at blive derude. Desuden, jo hurtigere han kunne finde tøj des bedre. Faktisk var han tilbage i døren igen, ikke mange minutter senere med et par bukser på, som det eneste han havde lokaliseret og ellers Tarek's åbne uniformsjakke.

Tarek kunne ikke andet end at slå en latter op, da Bigwig fortalte, at han havde oplevet, at en dame ville beholde hans bukser. Mennesker! De var godt nok underlige!
Han ville med glæde have lagt sig ned igen, så Bigwig ikke havde så langt ned, men den gamle mand ville absolut selv, så Tarek blev stående med en hånd på skurkens skulder og sværdet i den anden, som manden gled ned på de kolde brosten. Han rystede let på hovedet med et smil, som løjtnanten forsvandt ind i hovedkvarteret. Han selv førte manden til en anden dør, hvor han åbnede en portal hen over døren, så han kunne komme ind uden at der var risiko for at sidde fast. Det havde han prøvet lidt for mange gange. Vagten tog i mod manden og Tarek satte nogle ubehjælpelige kruseduller på et stykke papir, inden han bakkede ud igen.

Han kom ud samtidigt med at Bigwig dukkede op, nu iklædt et par bukser.
”Det pyntede lidt, løjtnant.” Han traskede hen til døren og så ned på mandens stadig bare fødder. ”Så har du tænkt dig at holde fri resten af dagen?” Han rakte hans sværd frem mod ham, så han kunne tage ved skæftet. Tarek havde sit eget siddende i skeden på ryggen og han gad ikke slæbe rundt på Bigwigs sværd i hånden. Hvad han så ville gøre ved det, måtte han selv finde ud af.
”Jeg tænker, at jeg tager ud og finder ungerne, der rendte med dine ting, inden de på en eller anden måde får det solgt videre. Hvis det er deres plan.” Han havde lidt en fornemmelse af, at de blot havde stjålet tøjet for sjov og ikke ville noget med det, men man kunne aldrig vide, især ikke, hvis en af de større unger fik øje på det.

Om Bigwig ville med, bestemte han selv, men det ville blive lidt koldt uden støvler… medmindre Tarek skulle bære af sted med ham. Det havde han som sådan ikke noget i mod, den ældre mand ville ikke få lov til at gøre det til en vane. Men det regnede Tarek nu heller ikke med. Det kunne bare godt være, at han ville med og skælde ud på ungerne, og det skulle han da have lov til.

Bigwig tog en dyb indånding af den friske og noget kolde luft, ignorerende at det lette vindpust bed i den bare hud på overkroppen og at hans tæer nok på et eller andet tidspunkt blev følelsesløse. Der skulle mere til at slå ham ud. Han gnækkede brummende over Tareks ord, som han tog imod sværdet og fik det bundet på plads rundt omkring livet. Han havde trods alt tænkt frem lige der. Hvad hans fødder og overkrop angik. Det var en anden side. "Mig? Holde fri? Næh nej" Han satte hænderne i siden. Han skulle have sit tøj tilbage, om så han skulle gennemtrævle alle gaderne i hele byen! Måske ikke så god en ide at gøre det uden støvler på, men han var en smule mere fokuseret på målet end vejen.

"Det er nok begrænset hvor mange krystaller de kan få ud af det gamle las! Men god ide! lad os komme afsted!" næsten som var han kampklar begyndte han at gå afsted, ignorerende den spredende kulde i fødderne. Han havde ikke overvejet at sætte sig op på ryggen af Tarek igen. Ikke uden anden anden selv foreslog det. Tarek var en kentaur, ikke et ridedyr. "Jeg tænker, vi hellere må slå kursen nedefter. Måske den gamle læderrustning kan bringe en smule mønt i det kvarter" det var i hvert fald mest sandsynligt.

At se den ældre mand stå der, som ejede han hele verden, selvom han kun var halvt klædt på, var ganske underholdende og Tarek kunne ikke andet end at smile over det. Bigwig var nok noget af det tætteste han kom til en ven her i Dianthos og han grinede aldrig af ham, men altid med ham. Han var speciel og Tarek kunne lide det. Han håbede ikke, at deres veje ville skilles lige forløbigt, for så ville dette med at være byvagt i Hovedstaden nok ret hurtigt blive ret kedeligt, selvom han godt kunne lide arbejdet.

Som løjtnanten krigerisk begyndte at gå, trippede Tarek lidt til siden og lod ham komme forbi, inden han sluttede op ved siden af ham, stadig smilende.
”Jeg tror vi skal starte ved den gamle bager, de lyse krøller var ret lette at genkende. Lyua er blevet bedre med sin slynge.” Det var den gadeunge, han mente han havde genkendt, som de løb ud for at hente løjtnantens tøj. Der var ikke noget ondt i de unger, så de har nok bare set det som en god mulighed for at lave sjov med den gamle mand. Den gamle bager var et faldefærdigt, forladt hus, som en gruppe af børnene holdt til i.
”Det kan være, at vi skal slå et smut forbi det lille torv efter noget at handle med?”

Tarek gik afslappet ved siden af Bigwig, stadig en smule kold i sin tykke trøje, men der var ingen tid til at finde noget mere og den ældre mand havde stadig hans jakke på - hvilken han var velkommen til at beholde til de fik hans eget tilbage. Tarek skulle nok overleve lidt i kulden. Nej, han var lidt mere bekymret for sin vens kolde fødder og han skævede let ned til dem.
”Skal vi lave en handel? Du køber aftensmaden og jeg slæber dig med ud og finder dit tøj? Vi skulle nødigt have, at du fryser fusserne helt af.” Der var sjov i hans stemme, men samtidigt var han skam ganske seriøs.

Bigwig lavede en brummende lyd. "Ah ja, den knægt kommer altid i problemer!" man vidste at man havde meget med ungerne at gøre, når man efterhånden kunne dem på fornavnsbasis. De havde altså en plads i hjertet, ligemeget hvad lovsystemet end sagde! Det kunne ikke ændre sig, selvom det da var en prøvelse. De var fanme snedige engang imellem. Men selvom Lyua havde fået ham til at gå i kaninform, var Bigwig ikke sur på ham. Faktisk morede han sig mere, og måtte hellere give knægten en kompliment om at han var blevet meget bedre! Selvom han ville foretrække at han ikke gjorde det igen... Det var lidt for voldsom en overraskelse.

"Hmm.. hvad tror du er i højeste kurs? Mad plejer at være et godt valg, eller tøj" der var stadig koldt, og tøj havde de altid brug for. For at holde varmen. Apropo varme. Hans fødder var allerede begyndt at brokke sig, men han sagde det ikke! Det skulle bare lige over det værste kulde, og så havde han vænnet sig til det. Det holdte han stålfast på. Ja, indtil Tarek kom med foreslaget.

Bigwig tænkte over det - mest lod som om at han tænkte over det faktisk, for det var langt mere fristende at ridde rundt end at gå sine fødder blå. "Alt efter hvor langt du skal gå, må jeg hellere oppe mig med aftensmaden" grinede han muntert og blikkede til den anden. "I orden, noble ga--.. jeg skal have fundet et andet ord for ganger.. Hjerne i blød!" han hævede fingere op i luften som han sagde disse ord. Alt for munter til at blive slået ned.

”Hmm, mon ikke tøj for tøj er en god byttehandel?” Tøj var dyre sager, men Tarek havde ikke så meget andet at bruge sine penge på. Så han købte gerne et par trøjer, sokker og hvad der nu ellers lige skulle til. Det var koldt og vådt og de stakkels børn frøs. Siden Tarek var ankommet til Dianthos, havde han noget chokeret kunne konstatere, at det ikke var ret meget styr på gadebørnene og de fik alt for lidt hjælp. At han havde mødt en ligesindet i Bigwig havde været godt, for det havde åbnet en dør til muligheder for at hjælpe så meget han kunne.

Kentaurens grå øjne hvilede lidt på den gamle mand, der så ud til at tænke over tilbuddet. Han rynkede på næsen over Bigwigs ordvalgt og slog en enkelt gang med halsen for at understrege det.
”Du kan også bare kalde mig ven, så føles det kun halvt som om, at jeg bliver udnyttet.” Han blinkede let til sin ven og smilet afslørede, lige som den lette tone, at han ikke mente det seriøst. ”Men ja, det skal være god aftensmad, ikke nede fra det rottehul du plejer at et køkken!”

Uden at spørge, om han selv ville hoppe op, selvom manden var langbenet nok til at kunne klare det, gik Tarek ned i knæ igen, lagde sig ned, så Bigwig kunne nøjes med at svinge benet over ham. Manden var tung, men Tarek kunne godt løfte ham op fra jorden, dog ikke helt så elegant som var det kun ham selv, der skulle på benene. Men det gik og så snart Bigwig havde sat sig til rette, kom han på benene og begyndte at gå ned mod det mindre marked, der lå ikke så langt derfra. Det var noget mere behageligt at vide, at Bigwig havde bukser på, mest fordi det havde virket noget ubehageligt for den store mand at sidder deroppe uden.
”Sidder du bedre denne gang? Der er lidt mere ro på.” Der var latter i hans stemme.

Bigwig brummede. "Ja, det har jo brug for det" mere end brug for det. Mad var trods alt nemmere for dem at skaffe, selvom de måtte stjæle det, oftest. Noget Bigwig så lidt mellem fingre med. Det var aldrig sjovt at stå med en knægt eller tøs på under ti, og skulle efter lovene, uddele bøde eller smide på børnehjem, hvis de blev grebet i ulovligheder. Børnehjem som ikke fik nær nok hjælp, og tilværelsen var ofte værre end hvad børnene selv kunne finde i byen. Det gav ham en sur smag i munden.

Det var selvfølgelig sagt i sjov, og Bigwig gjorde hvad han kunne for ikke at komme med et lille gnæg over den svirpende hale. "I orden, min ven." grinede han og blinkede tilbage. Tarek vidste godt at Bigwig ikke så ham som et ridedyr, men derimod en ligemand! Et lige så intelligent væsen som han selv. Måske endda klogere. "Og mig som troede du elskede det opvaskevand de kalder suppe!" kom der påtvunget sørgsmodigt og skuffet. Nej, han skulle nok give ordentlig aftensmad! om det blev i dag eller en af de andre dage i den nærmeste fremtid, afhang meget af hvornår de fik fri denne dag.

"Meget bedre! Der er ikke visse.. ædelsten der kommer i klemme denne gang" brummede han med et smil på læben. Det var en pæn måde at sige det på. Når han havde buksernes beskyttelse, og at Tarek ikke hoppede rundt som en lille alfehest, så var han ganske komfortabel. Trods den manglende saddel. Men han ville ikke engang tænke på at putte saddel på Tareks ryg. "Først, markedet! Købe bukser, varme trøjer, uldsokker. Og så, til forhandlingerne! Jeg tror det bliver en hård omgang!" prædikerede han meget dramatisk!

En latter lød fra det store væsen, som Bigwig sagde noget om suppen.
”Jeg er ret sikker på, at det er opvaskevand, hvis det er den kro du tænker på!” Nogle gange kunne maden også blive for billig, han havde i hvert fald ikke tænkt sig at spise der igen.
Som Bigwig erklærede, at han sad bedre end før, satte Tarek farten op. Ingen grund til at gå forsigtigt med den langbenede mand på ryggen så.
”Det var godt.” Med et let smil på det skæggede ansigt bevægede han sig hurtigt ned igennem gaderne, opmærksom på ikke at stødte ind i folk, men ligeglad med, at flere sendte ham og Bigwig undrende blikke. Han var meget hurtigt blevet klar over, at det ikke var normalt at se kentaurer i Dianthos, men det rørte ham heldigvis ikke så meget. Nogle reagerede negativt, andre var nysgerrige og siden Tarek elskede at snakke, fortalte han gerne, hvad han lavede der. Efter han havde fået uniformen på, var der færre, der spurgte ind til ham, men folk begyndte nu også at vide, hvem han var.

Der var ikke langt til det lille marked, hvor det var muligt at handle det, de havde brug for. De kunne også tage på det store marked, men det var ikke nødvendigt.
Tøj blev købt for det, som der nu var af krystaller, men det blev da til lidt. Strikketrøjer, bukser, endda lidt sko. Måske hjalp det lidt på priserne, at det ikke var første gang, at de to byvagter var forbi efter klæder til børnene. Tarek lod Bigwig om at holde på tøjet, nu han alligevel sad deromme, kunne han gøre sig selv praktisk.

Og så gik turen af sted til den gamle bager, hvor en større gruppe af de små møgunger holdt til, deriblandt drengen, der havde været med til at snuppe Bigwigs tøj. Tarek havde været der mange gange og fandt hurtigt vej mod den mere skumle del af byen, hvor huset lå.
”Så må vi se, om de stadig har dit tøj.” Mon ikke, at de havde, de var mere ude på ballade end så meget andet, de små skarnsunger.

Nå nå, så man var ligefrem meget pernippen med det mad man indtog? Så fint på den. Bigwig endte med at grine af udtalelsen og bare ryste på hovedet. "Tror deres opvaskevand smager endnu værre" kommenterede han kækt, og satte sig godt til rette. Det var stadig underligt at sidde deroppe. Ikke at det føltes anderledens end på en hvilket som helst anden hesteryg, det var mere det faktum at han kunne kommunikere med Tarek. og at Tarek ikke var en hest. Han skulle vidst ikke vende sig for meget til det!
Men han var ganske afslappet omkring det. Hilste pænt på forbipassede, hvoraf nogen så noget overraaskede ud. Mest på grund af Tarek, da hans race ikke ligefrem var at se i Dianthos normalt. Det var egentlig ganske afslappet bare at gå ned af gaden på den måde. Ikke tænke så meget over hvad folk mente og sagde. Bigwig havde nok hørt værre.

Tøj blev indkøbt, holdt i en byldt som Bigwig kunne sidde med og dermed hjælpe på sin egen måde med at fragte til den gamle bager. Stedet det efterhånden var kendt at de beskidte møgunger brugte deres tid. "Forhåbentlig! Jeg vil sætte pris på at få mine gode sko tilbage" grinede han gnæggende, svang benet over ryggen på Tarek og bumpede ned på jorden. Hans bare fødder blev med det samme mødt af de iskolde brosten, men han så ikke ud til at lade sig mærke af det. "Banke på! Vi kommer med fredsofring" ikke sikkert de kom frem, men den muntre tone, der ikke satte autoritæren i gang, plejede at være en god vej frem.

Det var lidt af en lettelse at få Bigwig af ryggen igen, han var en stor mand, der vejede godt til. Ikke at vægten var et problem, men det var nu noget rarere uden. Så Tarek slog også en enkelt gang med halen og strakte et par muskler, der havde været på uvant arbejde.
Han smilede og rystede på hovedet af Bigwigs ord og gik så hen til døren, som han åbnede op og bukkede sig ned for at kigge ind af. Ikke en sjæl i syne.
”Kom frit frem Lyua, vi vil gerne lave en byttehandel. Der er ingen, der er sure, men du vil gøre Bigwig virkeligt glad, hvis du gav ham hans tøj tilbage.”

Der var stille inde i huset et øjeblik, så kunne der høres en svag hvisken og pludseligt dukkede flere hoveder frem i døråbningerne til tilstødende lokaler. Det lyse krøllede hår kom også frem og drengen kom hen til døren, hvor Tarek bakkede et par skridt. Drengen så fra den ene byvagt til den anden med et lidt for kæphøjt blik.
”Hvad har I så at bytte med? Det skal være noget godt!”
Tarek kunne ikke lade være med at smile. Hvad var knægten? 11? Han vidste godt, at det bare var ren og skær skuespil, de fleste gadebørn anså disse to byvagter som værd at stole på. Hans blik vendte sig mod Bigwig, det var hans tøj, de havde taget, det var ham, der skulle handle.

Bigwig stilte sig med armene over kors og trippede med fingrene på sin overarm, som ventede han utålmodigt på at de kom frem, men selvom hans holdning aftonede en smule af en irriteret voksen, var hans ansigt lagt i alt for milde og venlige folder til at det kunne være rigtigt. Han var ikke nogen skræmmende mand i dette øjeblik, men mere afventende og svagt morende over hvad der foregik. Det var svært at se sig alt for sur på de unge sjæle, der havde lavet gæk med ham. Selvfølgelig kunne de bruge tøjet, men det var nok ikke at foretrække hans beskidte klæder, fremfor noget der rent faktisk passede dem.

Den lyse krøltop kom til syne efter Tareks kald, og vidse sig på bedste stil af en knægt der regnede med at have overhånden. Oh, han skulle nok gå hen og blive problemer senere i sit liv, hvis han allerede nu vidste sig fra en alt for overmodig side. "Godt, for de gamle klæder? Du kan tro vi har det bedste med der kan tilbydes" svarede Bigwig og lod de foldede arme falde frem til i stedet at ligge sig på siden og se kægt på den unge knægt. Bigwig var allerede gammel da han blev født! Det var næsten urealistisk at skulle køre forretning med så ung en spirvip.
"Hvad siger i, til tøj for tøj." byldten han havde holdt under armen, blev frembragt og foldet ud, afslørende et par varme strikketrøjer og et par praktiske hele bukser. Intet af det med lapper eller huller. "Oh ja, sko for sko!" det var selvfølgelig ikke kvalitet som hos rigmandsknægtene, men det var varmt. "To strikketrøjer for uniformen, et helsæt af trøje og bukser, for mine egne bukser, så kan vi vel diskutere om skjorte og skoene, er resten værd" Bigwig havde ingen intentioner om at tilbageholde noget af det de havde købt, men hvis knægten ville handle, jamen så kunne de godt lege den leg lidt.