Okay det her var simpelthen den dummeste idé Darko længe havde fået. I fuld fart løb han ned af gaden, og forsøgte at holde balancen, samtidig med at han ikke skulle tabe de to flasker whiskey som han havde i hænderne. Han havde ikke ret mange penge og efter at bartenderen var gået på en kort toilet pause, havde Darko set sit snit og var smuttet afsted med alkohol i hænderne. Der sad et skummelt grin på hans læber imens han bare løb så hurtigt at han var bange for hans ben snart ville tabe ham henover de fugtede brosten.

"Stop tyven!" råbte manden der løb et stykke bag Darko. Det var egentligt ikke fordi Darko havde onde intentioner, men han havde brug for bare en smule sjov idag og eftersom han først fik løn fra kroen om en uge, så var han jo nødt til at selv at skaffe lidt sjov til fest og ballade.
Darko var bestemt ikke et af Guds bedste børn, og det måtte man måske sige var en fejl, nu hvor Isari faktisk havde valgt at frelse ham og lade ham opløfte som engel. Det var bare som om han hele tiden glemte at der var en højere mening med det faktum at han faktisk var i live.

Darko var efterhånden en del meter foran manden og han drejede i et skarpt sving ind af en gyde og sprang om bag nogen sække med skrald der stod frit på gaden. Darko så sig ikke for og hoppede bare over sækkene, for at sætte sig på hug på den anden side.
Han forsøgte at skjule sin tunge vejrtrækning og regnede med at manden ikke længere havde planer om at forfølge ham, come on det var jo bare et par flasker, så forfærdeligt kunne det da heller ikke være.

Gabe var ikke særlig ofte i Hovedstaden, men nogen gange blev man nødt til det. Efter at han havde fundet ud af at han ikke helt var et menneske, var der jo ikke andet for, end at tage til Hovedstaden og gå på biblioteket. Et sted han vidste han havde været før, men han kunne ikke huske hvornår. Bygningen havde i hvert fald altid set meget bekendt ud de få gange han havde set den de sidste to år.

Det var måske et held at Gabe ikke rigtig groede skæg, for hvordan han følte sig, kunne det måske godt antyde at han ikke rigtig havde taget sig af sig selv den sidste uges tid. Der var da også det der mindede om skægstubbe, selvom der ikke var mange af dem, og det blev aldrig rigtig til ordentlig skæg. Håret havde også lidt mistet sin glans.
Det var også derfor at Gabe gik ned af sidegaderne i byen. For at undgå de fleste af menneskerne der ellers strømmede ned af Hovedgaden. De fleste ville dog nok alligevel bare tænke han var en af fattigfolkene, men der ville nok stadig blive stillet spørgsmål til hvad han lavede så langt oppe mod det Øvre bydistrikt. Især når han skulle ind på biblioteket.

Han gik sådan set i sine egne tanker, da der pludselig var en mand der kom hoppende ind i gaden og gemte sig bag noget skrald. Gabe kunne sådan set også se nogen løbe forbi udenfor den, som han selv stod til fuld offentlighed og kiggede på manden der gemte sig, selvom Gabe godt kunne se ham.
”Er du okay?” spurgte Gabe så endelig, og gjorde manden opmærksom på at der faktisk var nogen i sidegaden.

Darko stolede ikke rigtigt på nogen og han var nok heller ikke det mest hjertevarme menneske. Alligevel så havde han jo som alle andre brug for folk han kunne betro sig til, og nu hvor han ikke længere havde kontakt til sin bror Judas, så følte han at han var nødt til at går rundt med tingene inde i kroppen.
Darko kunne hører sit eget hjerte slå i en let panik, det kunne da godt være han havde evner og den slags, men han kunne jo ikke rigitgt finde ud af at bruge det, og han stolede derfor heller ikke på det.

Han trak vejret langsomt og skulle lige til at rejse sig op, som en person talte til ham og Darko jumpede i chok over at der var nogen: "Wow.. Du gav mig et chok!" sagde Darko og tog sig til hjertet.
Han var ret ungdommelig i sit sprog og i sin udstråling, men nu var han jo trods alt også en hel ung engel.

Han kiggede i mod den unge fyr, og kiggede så ned på de to flasker whiskey: "Altså jeg har... Lånt dem" sagde han og smilede i mod fyren. Han håbede virkeligt ikke han havde tænkt sig at pande ham en eller noget, nu var han trods alt sluppet væk fra den første flok aggresive mennesker.
Han håbede heller ikke det var en byvagt eller en søn af en, eller hvordan det nu fungerede. Darko vidste trods alt mere om sit eget lille liv, end om hvad der foregik ude i verden.

Egentlig havde Gabe ikke lagt mærke til at manden havde alkohol i hænderne, før at han selv gjorde meget opmærksom på det, og at han måske var blevet fanget i at have dem uden han egentlig måtte. Det havde nok bare været nemmere fra Gabe hvis han bare havde ladet personen være, men det havde virket som om at der havde været et problem. Bare ærgerligt at det problem virkede til at det var mandens egen skyld.

Der var noget over Gabes øjne der fik det til at minde om en gammel mand. Han lignede en der var ung, men øjnene bar så meget bag sig, at det blev næsten umuligt at give en alder på Gabe. Især som han stod der, lidt snusket og tydeligvis ikke i bedste stand.
”Er det nogen du har stjålet?” spurgte Gabe så efter et langt suk, og kiggede med sine trætte, mørke øjne på manden. Der var dog også noget skarpt i det, som om at han var forberedt på det værste. Hvilket Gabe sådan set næsten altid var, hvis han skulle være ærlig overfor sig selv.

Darko vidste godt at han var et kompliceret menneske, der var jo trods alt en grund til at han ikke var død af naturlige årsager. Darko havde nok ikke altid været det bedste menneske og han var nu nok en endnu værre engel hvis han skulle være helt ærlig.
Nu havde han ikke andre valg end bare leve livet - eller døden, så godt man nu engang kunne med de redskaber som han havde.
DArko smilede i mod den unge fyr, han var trods alt åben for lidt af hvert og hvis den fremmede også var det så kunne han jo lige så godt forsøge at charme sig lidt.

"Øh nej, de får dem tilbage.. Når de er tomme" sagde han i et grin: "Jeg deler gerne, hvis du ikke siger noget?" sagde han i en rolig stemme.
Desuden var det jo også lidt kedeligt at sidde og drikke alene, så hvis man kunne få lidt godt selskab samtidig, jamen så blev festen o hurtigt meget bedre, også selvom det her måske ikke var det bedste sted at feste.
Om ikke andet kunne de jo tage hjem i hans lille hytte: "Eller drikker du ikke rigtigt?" spurgte han pludseligt, og håbede ikke fyren pludseligt sådan... Skred.

Det var en lidt underlig situation for Gabe egentlig at stå i. Uvant også. Han havde håndteret dårlige fyre før. Gjort det af med et par stykker, som ikek forstod en hentydning, men denne her mand tilbød ham nogen af sine tyvekoster? Det var vel tyvekoster, når han ikke rigtig gad at svare på det? Men gjorde også at manden var lidt svær bare at se i sort og hvid for Gabe.

”Men du har ikke fået lov til at tage dem?” spurgte Gabe så om. Der var forvirring i hans blik, som et barn der var blevet udsat for kun at måtte vælge en slags slik. Selvom det her spørgsmål var nu en smule dybere end som så. Han tvivlede dog på at manden faktisk ville svare ærligt på dem.
Inden Gabe kunne stoppe sig, endte han også med at spørge ”Hvorfor tog du dem?” Det var et lidt mærkeligt spørgsmål, men Gabe kunne ikke lade vær med at tænke at han bare ikke forstod hvorfor folk gjorde sådan noget.

Darko var sgu nok lidt af en anarkist, han ville gerne gøre hvad han havde lyst til og egentligt ville han ikke spørge nogen om lov. Darko havde ikke mange penge, og selvom han havde et arbejde, så var det ikke et som gav ham ret mange penge. Han prøvede derfor bare at passe sig selv og gøre de ting han kunne.
En ting var jo at være ulovlig, men hvis folk alligevel ikke opdagede en, jamen så var der jo ikke nogen der blev kede af det (bildte han sig selv ind) og nu hvor han sad her i tryghed, så der var jo ikke så meget andet at sige.

"Hvorfor hænger du dig i detaljer?" spurgte han i et smil, okay drengen var tydeligt en smule underlig, det her var jo ingenting og de kom sikkert ikke engang til at savne dem: "Fordi, at jeg syntes det var hyggeligt at holde en fest med dig" sagde Darko han og kiggede i mod fyren.
"Du er måske ikke interesseret?" spurgte han og rakte den ene flaske frem i mod ham, han ville bare gerne hygge sig lidt, og selskab gjorde da absolut ingenting.

Det var ikke ligefrem en tankegang som Gabe kunne sætte sig ind i, men samtidig virkede det næsten som en bagatel at gå i kamp om. Det var jo ikke som om at han havde gjort ondt på andre, selvom at stjæle heller ikke var noget som Gabe ville mene at Isari ville se på med blide øjne.
Alligevel tøvede han lidt. Der var noget i ham der sagde at det var jo ikke noget nyt for ham, men på den anden side kunne han ikke komme i tanke om nogensinde at have været i denne her situation. Det var næsten som en uro var kommet frem i hans krop og han anede virkelig ikke hvad han skulle gøre ved det.

”Nej…” sagde Gabe så endelig og kørte en hånd gennem sit kulsorte hår. Han vidste stadig ikke helt hvad han skulle gøre ved det, så ærligtalt var han mest af alt på vej til bare at gå sin vej nu. Op til biblioteket, som egentlig havde været hans mål.

Darko kiggede i mod den unge fyr, ikke sikker på hvorfor han opførte sig så... Suspekt. Darko havde dog ikke tænkt sig at lade lidt kedsomhed ødelægge hans aften og om ikke andet måtte han jo se om han kunne få den unge fyr lidt i gear, Darko vidste jo selv at han ikke var farlig eller noget, så fyren kunne da lige tage at chill.
"Hvorfor er du sådan en lyseslukker?" spurgte Darko og lagde hovedet på skrå som forventede han at der var noget galt med fyren og ikke noget med ham, altså det var da helt normalt at hygge drikke og være social, right?

"Altså jeg æder dig ikke eller noget..." sagde Darko næsten lidt modløst, som ville han faktisk gerne at der var en der hang lidt ud med ham.
Det var jo ikke ligefrem fordi Darko havde nogen nære venner han lige kunne smutte over til eller noget i den stil, desværre da.

Heldigvis var Gabe ikke en der farede op når der var noget der sad dårligt hos ham. At kalde nogen en lyseslukker var aldrig en god betegnelse, og måske hvis Gabe havde været yngre, ville han have svaret igen med en lidt større kraft, men ikke som han var nu.
Et lille smil kom da også frem på læberne, men det var næsten som om at det var et træt smil. En der havde oplevet for meget, som ikke havde særlig meget overskud til at se på livets glæder.

”Det ved jeg udmærket godt, men…. Jeg tror ikke på at tyveri burde tilgives så let,” indrømmede han så endelig, og af ren vane kom hans hånd op og tog fat om halskæden med Isari symbolet i. Det var hans største trøst i de fleste situationer. Han ville altid have Isari med sig.