Klokken ville snart slå elleve, og Darko var på vej hjem efter endnu en vagt på kroen. Sådan en sen mandag aften, var der ikke mange mennesker på gaden og da især ikke når skyerne lignede nogen der snart havde planer om at åbne sig. Darko gik roligt ned af gaden i sin stjålne læderjakke og et par løse bukser lavet i hør.
Han havde ikke den helt store gardarobe, men sådan var livet jo når man ikke havde økonomi til sådan bare lige at gå til en skrædder og få lavet lige hvad man ville have.

Darko havde netop sagt farvel til en af hans faste druk buddies som havde underholdt ham på kroen. Darko havde ikke selv drukket det helt vilde, en enkelt øl var det da blevet til, men for hans trænede alkohol-krop var det jo stortset ingenting. Dog havde han ikke sovet i næsten et døgn og han vidste at det var på tide med bare en smule søvn.
Darko kunne høre trin og kiggede sig over skulderen som han følte at det kom tættere på, han vidste ikke hvem det var men han kunne se tre høje herre bag sig. Darko var bestemt ikke ude på problemer og selvom han måske var lidt af en rod, så var han ikke glad for slåskampe. Sidst han havde været i en, var han trods alt endt med at dø og genopstå, det var vel ikke et shot man var så heldig at få to gange.

Darko satte farten op, og var itvivl om herrene gjorde det samme. Han drejede omkring det næste hjørne ned af en blindgyde og stoppede op for at se om de fulgte ham. Ingenting. Han sukkede kort, shit man... Måske han bare var ved at få en smule paranoia. Han gik roligt ud på gaden igen, og fortsatte sin vandring med håb om at mændende var fortsat, men han nåede ikke særligt langt før de tre herre dukkede op foran ham, og et øjeblik var Darko sikker på at hans i forvejen døde hjerte, stoppede helt.

Gaden burde have været tom, for det var efter solnedgang, og det udgangsforbud Kiles Orden havde sat i effekt ved vinterens begyndelse, havde stadig sit jerngreb om hovedstaden, så vel som alle andre større byer hvor Lysets Dronning regerede. Det var ikke unormalt at folk der blev fanget ude efter mørkets frembrud blev smidt i arresten, eller give dem et par dage i gabestokken, hvis de viste sig besværlige.

"I KILES NAVN! STOP LIGE DER!" råbte den midterste af de maskebærende, kutteklædte folk. De bar alle de samme lange, slanke sværd ved hoften, sværd de to andre havde hænderne hvilende på. De to spredte sig langsomt ud til hver side af Darko og var klar til at skride til handling, hvis denne kriminelle ikke viste sig samenarbejdsvillig.

I mellemtiden sad Sofie på en tagryg og så til med sammenbidte tænder. Hun havde hørt skridt og havde brugt evnen hun havde lånt af Rofus til at gemme sig på taget, men det lod til Kile svinene havde fundet sig et andet offer! Lort også. Forhåbentligt ville der ikke ske noget.. Hun var ikke glad for tanken om at lade dem tage nogen som helst, men hun håbede samtiddig ikke at det kom til blodsudgydelse..

Darko kunne mærke sit halvdøde hjerte hamre hårdere i hans brystkasse. Darko havde fået en del tæv i sit liv, og desuden så var det jo også sådan han var død i sin tid, og han havde ikke brug for at genopleve den form for smerte igen.

Desuden så mente Darko da ikke selv han havde nogen grunde til at få tæv denne aften, han havde da opført sig nogenlunde pænt og han gik ikke udfra at det var historien der var ved at gentage sig selv.
Han gik et par skridt bagud og overvejede om han skulle sætte i løb den modsatte vej. Som mændende langsomt nærmede sig ham og begyndte at omringe ham, kiggede han panisk var den ene til den anden, han var ikke dygtig nok til bare sådan lige at aktiverer sine evner, det var han alt for ung til, og han stod derfor nu bare helt stivnet og overvejede hvordan han bedst brugte helt almindelig snilde, desværre var han ikke den bedste på området.


Darko kunne mærke hans ene hånd rystede og som han løftede den kunne han se en smule lys i hans håndryg, han forsøgte at kaste den efter en af mændende, uden success. Det gik nærmest bare ud som når nogen pustede et sterinlys, okay pinligt.

Han kiggede rundt, og vidste ikke helt om han bare skulle forsøge sig, det værste der kunne ske var vel... Ja det vidste han faktisk ikke helt. Darko løb derfor bare frontalt i mod den ene mand i håb om at kunne takle ham, når der nu ikke var andet der ville hjælpe ham, så måtte han jo forsøge at bruge sin fysik.

De tre mænd gnækkede lidt som deres offer tydeligvis forsøgte på et eller andet, uden held. Den ene af de to der var ved at omringe ham trak sit våben. Manden foran ham talte igen, og man kunne næsten høre smilet i hans stemme "Du har brudt udgangsforbuddet og er hermed arresteret! Følg med frivilligt og det vil ikke ske dig noget... eller lad være og-" han nåde ikke at sige mere før Darko løb ind for at takle ham. De tre mænd havde tydeligvis ikke forudset det, for de stirrede alle tre lamslået et øjeblik.

Oppe fra taget så Sofie tingene eskalere. Lort også! Kunne han ikke bare.. Agh! han havde en evne der tydeligvis ikke virkede, og hun kunne ikke se noget våben på ham. Nok havde han fået den ene ned, men de to andre var på vej bagfra!
Inden Sofie havde tænkt tanken færdig var hun på vej nedover taget i fuld fart. Hun satte af fra tagets kant, og svævede igennem natteluften, let som et snefnug med hjælp fra den evne hun havde lånt af Rofus. Det ændrede sig dog pludseligt da hun svævede indover de to der nærmede sig Darko bagfra. Med ændrede hun sin vægt og holdt op med at svæve for i stedet at falde, meget tungt, ned i hovedet på de to bevæbnede mænd. Der lød et rabballer af smertefulde grynt, støn og kroppe der ramte jorden som Sofie tog de to mænd ud ved at hamre ned i dem med sin egen krop, hvis vægt hun havde forøget mange gange.
Den ene af de to lod til at være gået ud som et lys mens den anden stadig gryntede og ømmede sig hårdt, men ikke rejste sig.
Sofie selv var heller ikke sluppet helt uskadt fra manøvren, og ømmede sig som hun kom på benene igen. Det havde været en virkelig dårlig ide! ... men pokkers effektivt.
Sofie var anonymt påklædt med en løs hvid hørskjorte med snørre i halsen, en brun vest i uld og simple brune bukser. Ydermere havde hun et gråt sjal viklet om hoved og for ansigtet så det skjulte hendes lysende hår og identitet.

Darko var virkeligt ikke ude på problemer, selvom han måske var lidt af en rod der ikke altid gjorde som der blev sagt, så var det da ikke lige nærkamp der var hans stærke side.
Egentligt ville han nok bare ønske at han var bedre til at kæmpe med sine evner, men han var alt for ny på det område til at kunne finde ud af noget som helst, og han kendte ikke rigtigt nogen der kunne lære fra sig, faktisk var han ikke sikker på at han nogensinde havde mødt en anden engel, men det var han selvfølgelig heller ikke så god til at gætte endnu.

Darko vidste godt det ikke var pisse smart at angribe dem, men lidt som en hest der blev tvunget op i en krog, var han nødt til at angribe hvis han ikke havde mulighed for at løbe, for selvfølgelig ville han have løbet hvis der havde været en flugtvej, men han kunne jo godt fornemme at han var omringet. Darko nåede nærmest intet at se, før han pludseligt hørte en forfærdelig larm, og som manden han havde taklet ramte murstenene bag ham, slap han og kiggede bagud, what the... Ankom der nu flere? Han magtede ikke at kæmpe mod en hel hær, han var jo kun en mand og han var trods alt ikke særlig stærk!

"Såå... Er det nu vi smutter?" spurgte Darko en smule panisk og kiggede i mod pigen, hun så virkeligt ung ud, men hun havde tydeligt noget mere styr på sin krop end Darko havde på sin. Han kiggede i mod mændende, to lå nærmest livløse, imens den sidste blot så en smule såret ud.
Darko anede ikke om de havde magi, om de kunne såre ham - faktisk vidste han absolut ingenting. Hvor sure blev de? Ville de opsøge ham igen. Han stod blot og stirrede lidt modløs i mod pigen, nok fordi han følte sig ret lost.

Sofie åndede en smule tungt og så overrasket på manden. Hun kunne stadig ikke helt tro det der lige var lykkedes! "Øjeblik" sagde hun hurtigt, og skubbede sjalet fra sit hoved en smule tilbage. En svag, varm glød kom fra det gyldne håret der tittede frem, og Sofie trak hurtigt sin handske af og trak et enkelt hår ud, inden hun tog handsken på igen og strak håret i munden på den af Kile folkene hun havde ramt hårdest.
Hurtigt trak hun sjalet på plads, og så op mod fyren igen "Ja genie! Så få da røven med dig" bed hun hidset af ham, og da han stadig så ud til at tøve, greb hun ham om håndleddet med en behandsket hånd, og trak ham med sig tilbage mod en sidegade "Vi bliver nød til at forsvinde inden de vågner eller bliver fundet! De bliver møg hidsige når man angriber dem" sagde hun uden at sætte farten ned. Han havde længere ben end hende, han burde kunne følge med!
"Hvorfor render du også rundt midt på gaden efter solnedgang?! Har du lort i hoved eller hva'?!" spurgte hun så stakåndet som hun satte farten lidt ned som de krydsede ind i en mørkere gyde. Der stod en del kasser stablet her. Et godt gemmested til hun regnede ud hvad pokker de skulle gøre som det næste. 

Darko var måske ikke den skarpeste når det kom til fysiske udfoldelser, altså ikke denne her salgs fysiske udfoldelser ihvertfald. Hvis det handlede om at smile til unge kvinder, så havde han da lidt mere talent end han havde til kamp.
Darko var nok desværre bare en fyr der følte mange ting, og han så det som hans største svaghed. Derfor havde han for nu snart mange år siden, lagt låg på den side af sig selv og ville hellere bare fører sig frem i livet som en drengerøv, der bare kørte med mange kilometer i timen uden at tænke sig om. Det var jo også meget nemmere bare at lade som om man var ligeglad med hvad andre mente om en.

Darko kiggede undrende, som han så sjalet blive trukket til side: "Fordi.. Det... Altid er godt at efterlade et minde til.. Ofrene?" spurgte han i en langsom og undrende stemme.
Alligevel valgte han ikke bare at løbe, nu havde han jo ligesom konstateret at han ikke lige var den stærkeste på det her område og at hun nok kendte det hele en smule mere.

Som hun løb afsted, fulgte Darko trop og kunne ikke lade være med at smile som en lidt mere rapkæftet udgave af hende pludseligt dukkede op: "Jeg var på arbejde!" påpegede han i en bestemt stemme.
"Hvad med dig, hvad laver du ude på denne her tid?" spurgte han som han kunne mærke hans vejrtrækning så småt blev hurtigere, han var trods alt ikke i verdens bedste form, heller ikke selvom han havde fået et par fancy vinger som han dog ikke så ofte viste frem, han havde stadig ikke vendet sig til at være andet end menneske.

Sofie fnøs af ham "Det er da ikke et minde! Mit hår healer. Jeg vil sku da ikke have manden dør af det!" nok hadede hun Kiles ordne med en brændende passion på Rofus vejene, men hun var ikke en morder. Og selvom hun viste det ikke var smart at gå at fortælle tilfældige folk man havde magisk, healende hår, så ville hun ikke have det pis siddende på sig!

Sofie spejdede ud af gyden. Stadig fri bane. Godt. Hun vendte tilbage til idioten. "På arbjede? Og så tænkte du det var en super god ide bare at spankulere hjem efter solnedgang, og IKKE regne med at de Kile svin opdagede dig?!" hun himmelede med øjnene af ham. "og jeg reddede din røv tydeligvis! Andet rager ik' dig" svarede hun næsvist på hans andet spørgsmål.

Darko var en smule forvirret, nok mest over det faktum at en lille unge lige havde reddet hans røv. Egentligt irriterede det ham en smule, fordi han altid forsøgte at være overlegen og han mente nu også selv at han havde ret til at gøre hvad det passede ham. Desværre var han bare ikke så stærk længere, han havde slet ikke styr på sine evner og sin fysik længere, selvom han da stadig var bedre med en knytnæve end med magi.
"What? De er sgu da idioter... Lad dem dø" sagde Darko og rullede med øjnene, de havde været ude på at tæve ham, kidnappe ham - ja måske dræbe ham, også ville de frelse ham? Hun var da ikke rigtig klog.

"Hør lille ven..." sagde han afslappet og lod roligt ud med hånden: "Jeg plejer godt at kunne passe på mig selv, jeg er faktisk slet ikke så skod som jeg ser ud" sagde han i et grin og rystede på hovedet.
Han gik da tit hjem ved denne tid, sådan nogengange ihvertfald, med mindre han fandt en køn pige at gå hjem med istedet for: "Og hvad laver du overhovedet ude nu? Er det ikke over din sengetid anyway?" spurgte han en smule skarpt, hvorfor stod hun pludseligt og legede den voksne?
"Ja ja du reddede min røv... Og deres" sagde han blot.

Sofie fnøs over hans kommentar om St lade dem dø. Jo de fortjente det, og hun havde måske ikke rigtig tænkt over det da hun stak håret i kæften på ham. Det var bare sådan en generel ting hun havde med ikke at myrde folk!

Da han gjorde grin med sig selv begyndte hun at slappe en smule af igen, og et skævt smil kravlede på hendes læber "du ku ellers have snydt mig!" gav hun igen. Han havde set liiidt ynkelig ud!

Ved hans næste komme tar forsvandt smilet og blev erstattet af en sur mine "det rager sku da ik dig hva jeg laver! Tydeligvis kan jeg passe bedre på mig selv end du kan!" sagde hun med et vredt fnys.

Darko kiggede i mod pigen, hun kunne da umuligt være særlig gammel og Darko var pinlig berørt over at han havde behøvet hjælp fra så ung en pige, men når han nu ikke rigtigt kunne styre sine whatever dumme evner som han havde fået, så måtte han jo gøre hvad han kunne.
Darko kunne alligevel ikke lade være med at smile kort som hendes flabede attitude kom til tops, han kendte det jo fra sig selv og der var altid noget lidt charmerende over kapkæftede tøser: "Du er smart, hva?" sagde han blot, nok mere i et forsøg på at være sjov end vred.

"Måske... Men du ligner jo nærmest også en der er opvokset herude" sagde han og rystede på hovedet: "Drikker du?" spurgte han.
Okay han kunne ikke bedømme hvor gammel hun var, men han var egentligt også ligeglad, en tur ud og hygge sig i byen, det kunne alle vel gøre hvis de havde lyst, Darko havde jo selv været ret tidligt ude med alkohol og den slags. Han havde bare brug for at se verden lidt fra en anden vinkel, fra tid til anden.

Sofies læbe krængede sig op i et skævt smil, som hun anderkendte at han jokede frem for at være reelt vred. "Smartere end dig hvert fald.. men indtil videre siger det heller ikke så meget" gav hun igen, med et lille grin i hendes tone. Han havde praktisk talt leveret den til hende på et sølvfad.

Nu situationen lod til at være under kontrol igen, brugte hun et øjeblik på at rette sjalet om hendes hår, og stoppe de løse totter tilbage ind under, for at skjule ders glød, og gyden blev en smule mørkere af det.

"Drikker?" hendes blik flakkede en anelse "Selvfølgelig" det var en løgn. Jo, hun havde da smart smagt i ny og næ når hendes bedsteforældre havde haft noget i huset som de ikke havde holdt ordenligt øje med, men hun havde aldrig sådan.. drukket. 

Darko var ikke særligt imponeret af lillepigen, nok mere fordi at børn var sindsygt irriterende og på grænsen til uhyggelige. Darko vidste ihvertfald at han aldrig skulle have nogen. Børn! Som at lave skibe i små flasker. Skide sjove at lave, og bagefter bare fyld der samler støv og opmærksomhed.
"Sødt..." sagde han ironisk og magtede ikke at gå ind i en eller anden debat med hende om hvem de rvar den klogeste af de to. Det var nu ikke fordi at Darko mente han var specielt klog, men han ville da gerne opretholde sin facade.

"Selvfølgelig, hvad er du 12?" spurgte han og nikkede som i at hun skulle gå med, han kunne fandeme godt bruge en på kasketten lige nu - en øl altså, ikke en på hovedet, det havde han vidst fået rigeligt af for i dag.
Men om ikke andet var selskab altid bedre end ingenting, go selvom hun var rapkæftet, så kunne det jo være at lidt søde sager kunne få hende til at tie stille så Darko ikke skulle tage stilling til absolut alt der kom ud af hendes lille barne mund.

Sofie fnøs og rullede med øjnene med et smil over hvor personligt han lod til at tage det. Voksne var så nærtagende nogle gange. De ville hele tiden spille smarte, og vise at det var dem der bestemte, men kunne ikke klare at blive jordet af en på 15! ... næsten 15 hvert fald. "Det ved jeg da godt jeg er!" gav hun ham ret med let tone og et halvt grin.

Da fyren kaldte hende 12årrig kunne hun ikke andet end at grine. Det var da den ældste, mest udpinte fornærmelse nogensinde! Selv ikke Sofie kunne tage det som andet end en joke.
"Jeg er 15!" fastslog hun men måtte rynke lidt på næsen ved sine egne ord "... om en måned. Men det er lige godt det samme!" tilføjede hun så bestemt. Før i tiden havde hun aldrig haft problemer med en lille hvid løgn i ny og næ, men nu, efter hun havde mødt Rofus, og han havde kigget på hendes sjæl, var det bare som om det var noget hun skulle leve op til på en eller anden måde, at hun var nød til at være lige så godt et menneske som ham.. og det var altså skide svært at være!

Darko anede ikke hvad han skulle sige til hende, en del af ham havde nok bare lyst til at vride halsen om på hende, men han vidste godt at det nok ikke ville få ham særligt langt, og desuden så havde han jo allerede fået bevist at han desværre nok ikke var den stærkeste af de to.
"Honey, du er for ung til mig" sagde han i et lille fnys, det var da ikke fordi - hun var da fin nok, hun lignede måske lidt for meget en dreng til hans smag, eller også var det mere hendes opførsel. Hun var nok bare en rigtig rebel i gadebilledet.

"Det er fuldkommen det samme" påpegede han og slog let ud med hånden: "Men fint, hvis du drikker så kan du jo komme med ud til en lille aften fest?" sagde han let.
Nok fordi han også gerne ville være ovenpå lige nu, og en lille del af ham sagde at her ville han have "the upper hand" hvilket bestemt ikke ville gøre ham noget, Darko kunne bedst lide når han selv var i kontrol.

((Sorry, kan mærke jeg har tabt den helt den her. Vi holder de to andre, og finder på noget nyt senere!))