Det blev ret hurtigt mørkt, trods årstiderne langsomt nærmede sig forår og dernæst sommer, så der kunne komme varme igen, samt mere bytte. Det havde været hårdt, trods forrådet havde holdt nogenlunde igennem vinterens bidende kulde, men af og til var der alligevel nogle der skulle på jagt. De mørke øje blev kort fanget i skæret fra et af de bål der var startet op i lejeren for at kunne holde varmen, samt tilberede maden, hvis der var nogle der foretrak det. Alexander vidste han havde fået tjansen at skulle ud og jage, men denne gang var det med en ny, en kvinde han vidst ikke havde stødt på endnu, selv hvis han havde, var det kun ganske kort og uden reel samtale. Han havde egentlig ikke nogen ide om denne kvinde vidste hvordan man jagede, om han skulle lære hende op, eller om hun faktisk havde mere erfaring med at jage end han selv. Han trak kort på skulderen som han gik til udkanten af lejeren. Han stod og så ud over jagtmarkerne, håbede på at skimte et muligt bytte, men der var intet der kom forbi, ikke så meget som en hare kom hoppende, hvilket betød de skulle ud på en længere tur end forventet. Det var egentlig længe siden han havde været på en ordentlig jagt, hvilket var derfor han havde sagt ja til denne tur, men også for måske at lære andre end blot Miranda at kende. 

Hvad havde han ventet? Fem minutter? Han sukkede ganske kort som han så sig over skulderen og fik øje på en person der var på vej mod ham. Det var sikkert kvinden han skulle på jagt med. Hvem ville ellers være dum nok til at gå til udkanten af lejeren? Han rettede igen blikket ud over de mulige jagtmarker og smilede ganske svagt som han kunne mærke hun var nær ham ”Der har ikke været et eneste dyr... Hvilket betyder dette bliver en længere tur” sagde han og vendte sig mod hende med et skævt smil på læberne ”Alexander Black... ” sagde han og rakte hånden frem som gestus.

Kasey var ikke den mest sociale i flokken. Især efter at Fayne var forsvundet, men hun var ikke fjendtlig. Det var blevet bedre over tiden, hvor hun havde vænnet sig til varulvene omkring sig, selvom der stadig var nogen af dem der synes det var lidt ubehageligt hvordan hun kunne snige sig op på folk, da lyden altid var ikke eksisterende omkring hende, med mindre hun selv talte.
Hendes skridt var lydløse, men hun gjorde intet for at skjule at hun var på vej derover, som at gå rundt i skyggerne. Det var derfor heller ikke underligt at han opdagede hende. Hun havde en bue og et kobber med pile over skulderen, og ellers klædt ind i de varme skind, for at hun ikke skulle fryse.

”Kasey… Coinín,” svarede hun selv tilbage, en hvis akavethed var at spore i hendes stemme, selvom hun forsigtigt tog hånden. Håndtrykket var fast nok, men Kasey var ikke vant til denne måde at hilse på, selv efter alt denne tid i flokken. Den primitive flok hun havde været en del af lå stadig dybt i hende. ”Jeg håber ikke at jeg lod dig vente for lang tid.”

Alexander så på hende med et smil og nikkede kort da hun præsenterede sig selv. Dette var deres første egentlige samtale og første gang de skulle arbejde sammen. Bevares de havde nok stødt på hinanden fra tid til anden i flokken, men ikke fordi der var blevet udevekslet ord mellem dem, så selv for ham var dette ret akavet. Kort rystede han på hovedet som hun atter talte ”Maks fem minutter, så det er ikke slemt” sagde han med et skævt smil på læberne. Hvorfor var det at alting altid var så akavet når det var første reale møde? På trods af man gik op og ned af hinanden hver eneste dag, bare uden at udveksle ord?

” Jeg går ud fra du har jagtet før?” sagde han og så kort på hende inden han fortsatte ” Hvis vi tager mod vest... Så tror jeg der er bedst chancer, der plejede jeg selv at jage inden jeg blev en del af flokken” sagde han med et smil på læberne. Hold kæft hvor lød han selvfed, som han stod der og fortalte om hvor der sikkert ville være bedst chancer. Kort trak han på skuldrene ”Eller har du nogle ideer?” spurgte han og rettede da blikket mod hende.

Hvordan var det overhoved et spørgsmål, og måske Kasey følte sig bare en anelse fornærmet over at han ikke bare gik ud fra at hun gjorde det. Hun var ganske vidst en med mange talenter, så hun jagede ikke kunne, men hvis man levede som varulv hele sit liv, så lærte man at fange bytte... også når man ikke var forvandlet. Hun nævnte det dog ikke. Denne her mand kunne jo ikke kende til hendes omstændigheder.

"Nej. Vest er et udemærket sted at jage," indrømmede hun. Selv tog hun oftere nord på mod skovene, selvom det var tættere på hendes gamle klan. Der følte hun ofte hun fik mere ud af byttet, men der var også vildt i vest. Hun ventede da heller ikke længere på det, men begyndte at gå mod vest of forventede sådan set bare at den anden varulv fulgte med.
"Hvordan plejer du at jage på?" spurgte hun og kiggede mod Alexander, ligesom hun mærkede en gren knække under sin fod, selvom der ingen lyd kom fra den. Der var trods alt en grund til at hun var en god jæger. Dyrerne så det aldrig komme. Eller rettere sagt, hørte eller lugtede det ikke komme.

Alexander så på hende med et hævet øjenbryn og så da ud over jagtmarkerne. Hold nu kæft et latterligt spørgsmål... Hvorfor skulle hun ellers være her? Miranda sendte nok ikke nogen på jagt der ikke kunne finde ud af det. Han følte sig måske lidt dum, men det var heller ikke noget nyt... Nogle af de ting der fra tid til anden forlod hans mund var ikke altid fuldkommen gennemtænkt, så det var uden tvivl noget han kunne arbejde på.. Og han vidste det godt, for det gik som regel op for ham efter han havde stillet spørgsmålet.

Han så hvordan kvinden begyndte at gå og fulgte da trop. Han kunne godt mærke han ikke var helt ung mere, og havde været vandt til han var på jagt alene, så dette blev uden tvivl en udfordring for ham.. Han så på hende og trak på skuldrene ”Det er forskelligt.. Jeg er vandt til at jage alene normalt, men der trænger jeg dyret op i en krog som regel” sagde han og trak kort på skulderen ”Mens jeg andre gange har jaget i flok og jagtet dyret i gabet på en anden så at sige” sagde han og så på grenen der knækkede under hende. Okay hun havde uden tvivl været på jagt før. Han selv var også næsten lydløs, hvis man så bort fra han gik og talte, så var der heller ikke en lyd der undslap ham, trods han uden tvivl var tungere end hende.

Kasey nikkede. Hun havde aldrig selv prøvet det første, det var der ikke nogen grund til, men den anden måde var en typisk måde at jagte på i hendes gamle flok. Nu om dage brugte hun mest bue og pil hvis hun var med folk, da det var svært ved at komme tæt på dyrene, når folk ikke bare kunne skjule deres lyd og lugt. Det var trods alt det hun satsede på for det meste.

Som de gik så det dog ikke ud som om at Kasey var forsigtig med hvor hu n gik, eller satte sine fødder forsigtigt ned. ”Jeg må ærligt indrømme at jeg normalt ikke jager med andre. Jeg plejer at have mest held med mig selv, men når Miranda siger man skal… så skal man jo,” indrømmede hun så endelig. Hun var virkelig heller ikke den mest udadvendte person, og selvom hun var blevet bedre sammen med ulveflokken, kunne hun godt mærke at hun bare var anderledes.

Kort nikkede han. Hun havde ret, man var nødt til at lytte til Alphaen, trods man var vandt til at jage alene ”Vi kunne altid splittes, jage for os selv og så finde hinanden igen, inden vi går tilbage” sagde han med et skævt smil på læberne. Det var på en måde rart at vide han ikke var den eneste der som regel var alene på jagt. Han syntes selv ideen han var kommet op med var god, for på den måde kunne de muligvis også skaffe mere mad, måske..

”Hvis vi går tilstrækkeligt langt nok ud, og så deler os?” sagde han og så sig omkring. Der var sikkert rigeligt med dyr til dem, men det nyttede heller ikke noget at nedlægge en masse, for det ville sikkert ikke blive spist og i stedet rådne, hvilket ville være spild. Så han håbede på hun var med på ideen.

Kasey kiggede lidt på Alexander. Det var de færreste der mente at dette var en god ide når de var ude og jage. Miranda havde trods alt sendt dem afsted sammen, og det var mindre farligt at jage sammen, alligevel kunne Kasey ikke se nogen problemer med dette, da hun fungerede bedre alene, selvom hun var en del af ulveflokken, og altid havde været en del af en ulveflok.

”Det lyder som en plan… hvis noget går galt så hyl…. Eller kald,” hun rystede lidt på hovedet af sig selv. Hendes gamle klan havde brugt hyl til at få fat på hinanden over længere afstande, fordi det var trods alt en nem lyd at lave højlydt, så den kunne strække sig over længere afstande.

Alexander så på hende med et hævet øjenbryn. Jo, han vidste godt det ikke var smart at splitte op, nu hvor de var blevet sendt af sted sammen, men eftersom de begge alligevel var bedre og var vandt til at jage alene, så mente han personligt at det ville give større mulighed for bytte, end hvis de jagede sammen. 

Han nikkede "Kalder og hyler.. Jeg gør begge dele.. Foretrækker hyl.. " sagde han med et skævt smil på læberne. Han var ikke vandt til der var andre der sagde man skulle hyle, hvid der blev brug for det. Han havde kun været i en flok hvor de havde haft det på samme måde, men denne? der vidste han endnu ikke hvad de gjorde... Nu var der trods alt også kun dem af sted, så de kunne vel i teorien gøre hvad de havde lyst til? Så længe de begge var indforstået med "reglerne" for denne jagt de skulle have klaret. 

//Lukket grundet manglende krea