Tid: Lige blevet aften
Sted: Medanien - Landsbyen - Værtshuset
Vejr: Blæsende, lidt småregn 
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: Bliver beskrevet i indlægget

______________________________________________________________


En dejlig aften, tid til at der skulle noget, ikke bare kedsomhed, nej denne aften her var fyldt med en helt masse ting, der godt gang i den inde på værtshuset, folk drak og drak, og flere og flere var godt igang med at danse til det musik der nu var. Musikken var nu slet ikke dårlig, og der var både par som der var singler, det så hyggeligt nok ud dog var det slet ikke hende at hun skulle danse, det var hun ikke den bedste til og det var ærligt. Det kunne dog være sjovt at lære det, men en dæmon som hende danse det ville da se mærkeligt ud ville det ikke. Hun var iklædt det sædvanlige en sort ærmeløs skjorte, en sort nederdel der gik skråt ned under det ene ben, og på fødderne sad der et par sorte støvler, og som altid hang det sorte hår bare løst ned over ryg og bryst. Hun sad ved baren og bare kiggede rundt, hun havde fået en drink indtil videre, det ville sikkert blive til flere men igen det kom måske også an på hvordan aftenen forløb sig. Hun havde et koldt og neutralt ansigtsudtryk på sig, og kunne godt mærke de fleste folk væmmede sig ved synet af hende, og flere var begyndt at gå lidt væk fra hende ja der var generelt ikke mange der ville være i nærheden af hende.  Hun tog en slurk af hendes drink, og kiggede på de forskellige folk der var herinde på værtshuset, aldrig havde hun hvist været her. Ellers ville hun sikkert have husket det, men det virkede til at være et hyggeligt sted.

Hvad skulle hun finde på, hun var i humør til næsten alt, spørgsmålet var hvor hun skulle starte, der var sikkert mange ting man lige kunne herinde, bardisken var efterhånden fyldt med drinks ikke kun til hende, men de enkle der sad ved baren - udover hende. Et smil bredte sig over hendes læber som hun øjenkontakt med bartenderen, han sagde ikke noget til hende kiggede blot på hende, og næsten også væmmede sig ved synet. Hvorfor var det at næsten alle troede hun ville dræbe dem allesammen, ja hun vidste godt hun virkede skræmmende sådan var det altid, hun var en dæmon, en gal en af slagsne, men hun havde bare ikke gjort noget endnu... Hendes smil blev større og hun tog en tår mere af drinken, så kiggede hun på bartenderen og lagde det ene ben over det andet, og lod fingrene køre ned ad krusets kant, hun drak ikke mere ligenu, og mærkede blot hvordan bartenderne betragtede hende"Hmm du virker til at være meget underholdende"sagde hun og sendte ham et næsten farligt blik, hvorefter bartenderen bakkede tilbage, og vendte rundt for at gå væk fra hende."Tsss dit valg makker..."sagde hun og tog endnu en tår af kruset. 

For Atlas, virkede baren som en flugtvej. Her kunne han drøfte med sig selv om det virkelig var en god ide at komme med til den sydlige del af landet, jovist betalte hans arbejde godt. Men selskabelig, var hans kollegaer ikke. Eller os, lod de bare som om at Atlas ikke var velkommen i nu. Når alt kom til alt var han jo ny.
I sted for at lade humøret svinge for dybt, lod Atlas et eventyr starte. Han fik hurtig lært hvor den lokale bar var gemt og derved, det lokale selskab, som muligvis var bedre end det som han var kommet med.
Værtshuset var levende, med mange typer mennesker. De fleste kunne nemt tydes, venner og bekendte samlet i natten med en god drink. Men ind i mellem kunne man godt skille folk fra hinanden, måske var det derfor at Atlas blev optaget at kvinde der sad alene oppe ved baren, i forhold til alle andre virkede som om at hun var blev ignoreret af alle. Det var mærkelig, og betagende på samme tid.
Måske var det her at chancen for selskab lå? Med den tanke var Atlas modig nok til at våge sig op til baren, iført en mere simple mørkeblå skjorte med matgrå kappe og sorte bukser tog Atlas plads på en af de tomme stole. "Er det altid sådan, at de er alene?" Hans spørgsmål kom med lidt heftig stemme, men ikke uro. Atlas havde et eller andet for snakke med mennesker der var alene. Hans empatiske evne, var tit årsagen til at han kunne skabe venskaber med de fleste, eftersom at han forstå følelser nemt når han havde fysisk kontakt. 

Hendes opmærksomhed blev vendt ret hurtigt imod stemmen der lød ret tæt på hende, og hun fik øje på en mand der var kommet hen mod baren, og han havde valgt at sætte sig ned på en af de tomme stole tæt på hende. Hun undrede sig meget over det faktisk, det var hun slet ikke vant til, de fleste plejede at flygte eller løbe deres vej, der var slet ingen der turde at være tæt på hende, eller i nærheden af hende, det var meget sjældent at nogen gjorde det, og turde det. Hendes blik var på ham, og hun fik et bredt smil frem på læben"Ja sådan er det tit desværre"svarede hun og vendte blikket ned mod hendes krus, hvorefter hun tog en tår af kruset. Derefter lod hun en hånd hvile på hendes ene kind"De fleste plejer at flygte væk, eller løbe skrigende ud ad døren"sagde hun så med lav stemme, og holdte blikket på ham i øjeblikket. 



Gad vide hvad han mon lavede herinde på værtshuset, og gad vide hvad han var for en, han måtte være meget modig at turde sidde her i baren med hende, det var der ikke ret mange der turde, de fleste flygtede og løb væk fra hende. Men det var altid når de så hende s udseende, eller fik at vide hvad hun var. Enlig kunne Taori sagtens bare have dræbt dem hvis det var det, hun ville slet ikke have noget problem med at dræbe dem, især hvis de var i vejen, eller prøvede på noget. Dog gjorde hun det ikke, hun ville bare undgå at gøre det for en gangs skyld, hun sukkede lidt, og lænede sig lidt tilbage på stolen. Så lod hun nogle fingre glide ned af kruset og hun kunne ikke lade være med at skule hen mod manden der sad ved hende, han havde pludselig ret hurtigt fanget hendes opmærksomhed eftersom han ikke var løbet væk, eller flygtet"Hmm... Hvad laver du så herinde på værtshuset"spurgte hun bare som et sted at starte en samtale på. 

Atlas lavet et overrasket udtryk, på sin vis kendte han godt til det med at folk løb bort når han kom til tale om de ting som han viste omkring folk, igennem deres følelser. Ofte skete det at folk blev bange for ham, fordi hans empatisk indblik fik ham til se de sider af folk, som de ikke ville have at man skulle kende. "Vi svinger lidt i samme båd" sagde han kort, det var ikke ment som uhøflighed. Men ofte var det vare sådan.
"Tror det eller ej, men den kræs af kolleger som jeg kom til byen med.. Ja de bryder sig ikke nok om mig, til at inddrage mig i det sociale fællesskab. Så, jeg blev nød til søge mit eget selskab her til aften" Det var nok den mest ærlige forklaring til dato. Atlas havde hørt hvordan at folk talte om ham, selv når det troede at han ikke ville hører det. "Du ved, folk skal have en chance for lære en af kende, før at de til inddrage andre i deres fællesskab" Han lavet et skub med begge skulder, ikke at det var vigtigt for ham at have venskaber med andre.
Hvis han skulle vælge selv, havde han det fint med en lille tæt cirkel af venner over flere overfladisk bekendtskaber.
"Atlas, forresten" sagde han hurtig, han havde glemt hvordan at man gave en normal menneskelig introduktion til andre. Ikke at han behøvet et navn, man kunne nemt skabe en anden person end den som man var ved at give et andet navn. Men, han fortrak selv at være den person han var, også var det op til andre hvem de var når han snakket med dem.      

Det kom næsten bag på hende lidt at han faktisk virkede så åben lige pludselig, og at han bare snakkede som var hun en han havde kendt i lang tid, det var næsten helt underligt for hende, dog havde hun slet ikke noget imod det. Hun holdt rundt om kruset og forsøgte at få hevet bartenderen hen til dem med hendes blik, men dog virkede det hvist ikke helt han var sikkert skræmt væk, stakkels bartender alligevel, men hun kunne heller ikke gøre for det...Eller jo det kunne hun nok, men det var da næsten synd hvis hun bare skulle sidde og drikke uden at tilbyde ham noget, så derfor holdte hun rundt om kruset med begge hænder"Hyggeligt at møde dig jeg hedder Taori"fik hun præsenteret sig med blikket på ham. "Jamen godt jeg ikke er den eneste der har det sådan så, det er sjældent man møder nogen der har det sådan"sagde hun og nikkede en smule. Så tog hun en slurk af kruset, og det endte med der slet ikke var mere tilbage efter hendes tår, hun var næsten nød til at få sig en mere, nu hvor man var herinde på værtshuset var det underligt næsten ikke at have noget at drikke."Sådan er det tit, jeg er kendt for at blive bedømt på forhånd"Sagde hun og sukkede.

Så satte hun sig lidt bedre tilpas på stolen, og lod øjnene glide hen mod ham igen, sikke en interessant type han da virkede til at være, hun var stadigvæk overrasket over han bare havde snakket til hende, og gået hen til baren for at sidde ved hende, det hele var ret mystisk gad vide, om han måske havde planer om at dræbe hende, eller måske havde planer om noget andet. Dog var han ikke det samme som hende, duften var der ikke, og alle tegn på det var der heller ikke"Det kender jeg alt for godt, de fleste plejer at løbe væk fra mig, eller flygte så snart de ser mig"sagde hun og holdte blikket på ham, mens hun snakkede.  Taori kunne så ud ad øjenkrogen se bartenderen kiggede mod dem, og hun var hurtig til at læne sig ind over bardisken, fik hevet fat i kraven på hans skjorte"Hvordan kan det være du ikke har tilbudt denne mand her noget at drikke"sagde hun og sendte bartenderen et bredt smil, og næsten et kuldegysende blik. Bartenderen rystede pludselig, og fik så vredet sig ud af hendes greb, hvorefter han bukkede til hende og Atlas, og så stod han klar til at tage imod Atlas bestilling

"Det beklager jeg meget hvad ønsker de"spurgte bartenderen, og Taori satte hendes krus ovenpå bakken bartenderen havde sat oå bordet ved dem. Hun skulle have noget mere at drikke, det var sikkert, for aftenen var lige startet og hun håbede da at han var frisk på en drink med hende, så lænede hun sig hen mod hans øre"Bartendere kan være så uforskammet jeg undskylder virkelig meget"sagde hun og trak sig så tilbage, det var måske ondt gjort, men det var hun ligeglad med, hvis hun skulle drikke, kunne hendes nye spændende selskab her ligeså godt være med jo. "Foresten specielt navn du har"sagde hun og sendte ham et smil, og fjernede ikke blikket fra ham, hun studerede ham med øjnene, gad vide hvad han var for en, et menneske måske, han var ikke dæmon som hende den var helt sikker.

//Bum//

Vi lukker tråden her.