Tid: Middag 
Sted: Den centrale by - Markedspladsen 
Vejr: Solskin, skyfrit 
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: Bliver også beskrevet i indlægget

_____________________________________________________________

Solen skinnede, varmen var rar, og hele middagen føltes bare dejlig. Der var virkelig godt vejr idag, det føltes skønt, i stedenfor 
der var regn, storm og alt muligt andet. Vejret var en nydelse, der var ingen skyer på himlen, det her skulle nydes, denne her middag 
var uden noget der skulle nydes, især når vejret var så godt som det var. Markedspladsen var fyldt med folk der både gik rundt og kiggede på varer, snakkede, grinede og hyggede sig. Det var klart folk ville nyde vejret, og hygge sig, det var nu også det Kayla havde tænkt sig. Hun havde gået lidt rundt mellem bod og bod på markedspladsen, der var rigtig mange forskellige ting, der var meget der fangede hendes øjne. Hun var iført det sædvanlige tøj, en kort tætsiddende top, et par tætsiddende bukser med huler i siderne, og på fødderne var der nogle støvler med hæl på. Det røde hår bølgede lidt ned over brystet, og hendes pirat hat sad godt nok på hovedet, dog behøvede hun slet ikke have hat på eftersom solen var fremme, fordi hatten skyggede jo. Hun gik lidt videre rundt mellem boder, og valgte så at tage hatten af, hun gik nu bare rundt med den, blev der slemt vejr måtte hun jo tage den på igen.


Hun tiltrak ikke så meget opmærksomhed, som hun var vant til, men for hende gjorde det ikke noget, det var nu fint nok at 
der ikke var så mange der stirrede på hende. Hendes blå øjne var rettet rundt på omgivelserne, og hun gik så hen mod en bod hvor der hang en masse ting udenfor. Det så interessant ud, endnu mere interessant blev det da hun kunne se der sad to mennesker og spillede på trommer. Hun kendte dem ikke, men det lød meget godt, og hun var nu gået tættere på så hun kunne høre det lidt bedre, musik var noget dejligt noget, hun elskede at lytte ti det, især hvis hun bare sad ved en strand, eller var på et skib og bare kunne høre musik, eller bølgernes sus. Kayla betragtede menneskene der spillede på trommerne, og det tiltrak en helt masse folk til sig, flere begyndte at smide penge ned i en stor hat de havde placeret foran sig. Hun fik et smil på læben, og holdte øjnene på trommerne og nød musikken de spillede, var der noget bedre på en solskins dag, musik, og god stemning blandt folkene det var hyggeligt. Hun blev bare stående og kiggede på menneskene der spillede, og kunne næsten ikke få øjnene væk det lød rigtig godt, og der var sikkert mange andre der havde hørt trommerne og den gode musik de spillede. 

Det var en af de få dage hvor vejret faktisk var virkelig godt. Kulden var der stadig, men det var kun naturligt når vinteren nu var her. Alligevel kunne Jean-Vincente ikke dy sig fra at gå udenfor, bare for en lille spadsertur. Hans hjerte var måske stadig ikke der med musikken, men han kunne få andre glæder i livet. Og en god gåtur var en af dem.

Han havde gået ned mod markedspladsen da han var begyndt at høre musikken. Der var ingen violiner. Faktisk ingen strengeinstrumenter, og det hjalp ham med at glemme sine egne problemer. Det var bare måske i sit eget naturlige miljø. Og det var sådan han var endt med at stå og se på dem spille, med et lille smil på læberne. Der var noget af ham der misundede hvordan de bare kastede sig ind i musikken, men den største del af ham nød bare hvordan hele hans krop vibrerede fra slagene mod trommerne. Måske han også skulle prøve et andet instrument?

Han lagde mærke til hvordan en rødhåret kvinde kom op og stod praktisk talt lige ved siden af ham og da han kiggede over på hende, kunne han se at hun var ligeså betaget af musikken som han selv var. ”Fantastisk ikke?” sagde han venligt og nikkede mod musikerne. Hvis hun da overhoved reagerede på at der var nogen der talte til hende.

Det kunne være svært at høre folk snakke indimellem for musikken, dog kunne hun godt høre en stemme der kom ret tæt på hende. Hun vendte blikket i retningen af stemmen og fik øje på en der virkede til at være ligeså betaget og fascineret af musikken"Rigtig meget, det lyder virkelig godt"Sagde hun og sendte ham et smil. Hendes øjne betragtede ham en smule, gad vide om han måske spillede selv, det var ikke tit der skete sådan noget her på markedspladsen, og hvis der gjorde det var det sjældent at hun oplevede det. Så det skulle da nydes når det var her, og det lød virkelig godt. Det var måske også noget musik man kunne danse til, hvis man havde lysten til det, men så ville det sikkert også være langsom dans, alt efter hvordan tonerne de to mænd spillede.

Kayla vendte så blikket hen på trommerne og lyttede lidt mere til musikken, gad vide hvor lang tid de faktisk ville spillede
hun havde ihvertifald glemt alt om at hun var igang med at kigge på boder, det havde været fordi de to mænd med trommerne de kiggede på nu, havde taget hendes opmærksomhed. Så lod hun blikket glide lidt rundt hun kunne dog godt fornemme at hun måske skillede sig en smule ud, altså pirat hatten i hånden, det lange røde hår, pirat ligende tøj. Det tiltrak sjovt nok ikke så meget opmærksomhed, hvilket var rart. Så kiggede hun hen mod personen der havde snakket til hende"Spiller du selv"spurgte hun nysgerrig og interesseret. 

Mændene spillede videre, og folk begyndte at lægge flere og flere penge ned i deres form for hat de havde, og der var efterhånden flere og flere der kom hen for at se dem spille. Der var endda nogle enkle folk der klappede og begyndte at danse til musikken. Kayla holdt sig lidt væk fra dans det var ikke det hun mest lavede som sådan, hun nød bare at stå og kigge på dem spille, og at lytte til de toner der blev spillet. Så kiggede hun på manden ved siden af hende igen, gad vide hvad han mon lavede her på markedspladsen, og om han måske selv havde planer om at spille noget, eller måske bare gik rundt for at se på boder eller noget andet. 

Jean-Vincente nikkede bekræftende, for det lød virkelig godt. Som en musiker selv, kunne han også godt selv værdsætte hvor meget sjæl de puttede ind i musikken. Det var rart engang imellem bare at lytte til musik som dette.
Det undrende blik kom dog op i hans øjne, som kvinden begyndte at spørge om han spillede. Han havde ikke forventet det spørgsmål, og straks gik hans humør et par takker ned. Han manglede stadig at finde en måde at komme ud af hvad han var blevet sat i. At miste alt lysten til at spille.

”Ja, det kan man vidst godt sige,” endte han med at mumle, mens hans øjne nu var låst fast på trommespillerne. Han var endda et forholdsivst kendt navn i de højere klasser. Det var smuk musik han spillede. Der var abre ikke noget sjæl i det.

De spillede fortsat, dog så trommespillerne ud til at de snart havde brug for en pause, måske ville de spille videre, dog klappede folk stadigvæk de var helt vilde med musikken, og det var tydeligt at se de godt kunne lide lydene trommerne gav. Der var allerede efter noget tid nogle enkle folk der var begyndt at gå væk fra stedet, måske gad de ikke høre mere på musikken, eller måske interesserede det dem ikke så meget. Kayla betragtede trommerne lidt, og mændene der spillede på dem, og derefter vendte hun blikket hen mod denne lidt mystiske person der stod ved siden af hende"Spiller du på trommer eller hvad spiller du"spurgte hun så nysgerrigt med et smil. 


Hun drejede kroppen en smule, så hun stod med fronten til ham, og holdte hendes øjne på jam en smule, hun kunne godt høre musikken blev anderledes en smule lige pludselig, og lidt efter lidt stoppede det. Måske var det tid til den pause de sikkert skulle have, men så kunne hun høre at de tilbød folk at joine dem, og prøve at spille på trommerne, og de tilbød folk at spille et instrument sammen med dem, og der så Kayla en god mulighed, så hun sendte denne person overfor hende et smil"Det her er måske muligheden for at du kan vise hvad du kan"sagde hun uden faktisk at kende ham sådan helt, og hun vidste heller ikke hvem han var, men hun var da åben overfor muligheder, og ideer.  Gad vide om han faktisk ville gøre det, eller hvad han ville syntes om det, det var lidt spændende at se, men hvis han selv spillede var det måske en tanke der skulle overvejes. 

Jean-Vincente rystede blot på hovedet. Han var her ikke i dag for at spille, og han havde ikke tænkt sig at røre ved et instrument og blive mindet om det han prøvede at flygte fra i øjeblikket. Selvom denne her kvinde tydeligvis mente at det var en god ide at prøve at tvinge ham ud af i noget han ikke var specielt interesserede i.

”Nej. Jeg er her ikke for at ydmyge mig selv,” svarede han, og vendte om på stedet for at bevæge sig væk fra menneskemængden igen. Det så ud til at folk var begyndt at hygge sig med at spille på instrumenterne, eller deltage i at spille på andre instrumenter, men det var ikke den slags musik som Jean-Vincente kunne lave. Nej, han havde ikk den slags passion til at spille mere.

Efter hans svar kunne hun slet ikke undgå at kigge med et løftet øjenbryn til ham, dog havde hun da set at han gerne ville tage chancen og spille, men hun kunne godt fornemme at det slet ikke var noget han ville. Hans ord om at han ikke ville ydmyge sig selv forstod hun godt, dog kunne hun slet ikke forstille sig at han ville det, hun kunne slet ikke forstille sig at det ville lyde dårligt"Jeg er næsten sikker på at du ikke vil blive ydmyget, jeg er sikker på det måske vil være en interessant oplevelse måske"sagde hun og sendte ham et lille bredt smil. 

Dog kunne hun ikke tvinge ham, men det var en mulighed hun så, og der var heller ikke så mange af de folk der havde kigget på som tog chancen og joinede, måske kunne de slet ikke spille på trommerne, eller også havde de ingen viden om, hvordan de skulle spille på et instrument. Der var mange muligheder, og gæt men Kayla kiggede skiftevis mellem mængder af folk der kiggede på, og på Jean, men hendes blik faldt også på instrumenterne der var, hun kunne ikke spille på trommer men hvis hun kunne havde hun taget chancen, bare for at prøve noget nyt, og se hvordan det ville. Ja bare opleve hvordan det ville være"Har du nogensinde prøvet at spille på andre instrumenter"spurgte hun så undrende med blikket rettet på ham. 

Jean-Vincente tog sig let til hovedet og sukkede dybt. Ikke musikere ville ikke forstå det oprør og den uro der var at finde i en musiker der havde mistet gnisten. Det var som en fisk uden vand. Det kunne være svært at trække vejret til tider, men Jean-Vincente måtte forsætte med at leve, med at gøre det han engang havde elsket, men nu blev nødt til at finde lysten tli at gøre igen.

"JEg tror det er bedst at jeg holder mig væk fra at spille for en stund," sagde han, selvom dette var en løgn. Han havde en koncert senere på ugen, selvom koncerterne var begyndt at have længere tid mellem sig. Uden det kreative pust fra et vidunderbarn, var det bare ikke ligeså tiltrækkende at høreham spille. Måske en dag det ville blive bedre.

Han kiggede lidt over på denne kvinde og rystede så på hovedet. "Jeg prøvede et par instrumenter da jeg var yngre, men violin er mit fortrukne instrument nu om dage." Han elskede lyden, følelsen... alt hvad det.

"Men du må da savne at spille gør du ikk"spurgte hun bare sådan ud i den blå luft, hun kunne underligt nok bare fornemme at han godt kunne lide at spille, så hun var næsten nysgerrig efter at vide, om han slet ikke bare savnede at spille, gad vide om han havde prøvet at spille sådan et sted her før, på en markedsplads, og foran nogle mennesker. Kayla betragtede omgivelserne en smule, og strøg en hårtot bagved det ene øre, mens hun fik øjenkontakt med nogle sælgere der stod bagved nogle boder, og var fuld igang med at sælge alt fra planter, til krydderier, til frø. Det var ikke rigtigt noget der interesserede hende de ting de solgte, men gad vide om hun skulle tage et kig på det, nu hvor hun alligevel var her på markedspladsen, men hun ville også vide hvad manden hun var sammen med ville.

"Violiner lyder også smukt det kan tit få mig til at føle mig afslappet, og nærmest finde en ro"sagde hun med et bredt smil, mens hun kiggede på ham. Hun stod og holdte blikket på ham lidt, mens hun nærmest hurtigt kunne drømme hen i en verden, hvor der kun var instrumenter der spillede, og der ikke var andre.

//lukket