det var ved at være eftermiddag.
der var bal for De'Lacour og deres nærmeste. Astra skulle til at finde sig en mand, ikke at hun gad. men der var så mange mænd her til aften. alle havde posentiale til at blive hendes mand. men hvem ville det blive.
Astra ville hellere gå i byen og hygge med mænd end hun gad ha en resten af livet. og vis hun endelig skulle ha en, skulle han vide hvordan hun skulle håndteres. hun skulle ha frihed, men stadig under hård hånd. hun skulle tages fat i men med den kærlige hånd.
hun var virkelig svær at finde ud af. hun gik rundt med det glas rødvin hun så tit blev set med, hendes ynglings drik. hun så rundt hun fik øje på sin bror og så på hans kone. de havde været på okey fod på det sidste. men Astra var stadig ikke vild med hun havde mere magt end hende og kunne bestemme over Astra. hun gik over til dem og tog en slurk af sin vin. 
"her er mange mænd og kvinder idag... men kan ikke rigtigt finde en der passer til mig" sagde hun ærligt og så rundt på folk der dansede og morede sig. og dem der sad og spiste lidt mad fra buffen og dem der drak lidt vin eller champange.

Denne aften var anderledes end andre aftner, den stod i det festlige hjørne. Da de havde inviteret til bal. Elaina havde selv sendt nogle af invitationerne til denne aften, men før aftenen overhovedet havde fundet sted, havde Elaina brugt det meste af eftermiddagen på få styr på detaljer til festligheder, der i blandt mad, drikkelse osv. Derudover mest vigtigt af alt, havde hun brugt tid på at ordne håret, som blev til fine krøller, hun havde også fundet en af hendes mange kjoler frem. En lyserød lang kjole, hvor den helt åben på ryggen. Elaina kom endelig i kjolen og var tilfreds med outfittet.

Mange var allerede kommet da hun gjorde sin entre. Hun så hurtigt Hektor, og bevægede sig hen til ham. Hun havde endnu ikke fået snakket den alvorlige snak med ham, men dette var næppe aftenen til dette. Derfor skubbede hun det langt bag sig og gemte skyldfølelsen væk. Hun smilede til ham, da hun kom helt tæt på. Der gik kun få øjeblikke før Astra kom hen til dem, Elaina gav venligt nik, som en hilsen. ”Mon ikke at han lige pludselig dukker op” sagde hun med et lille smil. Hun kunne vel ikke allerede havde set og snakket med nogle af de søde mænd i lokalet. Men hun kendte alt for godt følelsen, hendes svigerinde havde selv slæbt Elaina med til disse baller og tonsvis af dem. 

Han var ude for hans vante rammer. At arrangere en festlighed var noget han aldrig havde taget sig rigtig tid til, tak Isari for at Elaina havde næse for den slags. Hektor havde dog valgt at sørge for sikkerheden. Siden den skrækkelig hændelse hans hustru var blevet udsat for, havde Hektor valgt at gøre noget ved det og en af de nye tiltag var at erhverve sig nogle magi kyndige. Efter længere tid, havde det lykkedes ham at finde to der virkede oprigtige og til at regne med, en kyndig af lyset og en kyndig af vand. Derudover havde nogle af vagterne fået besked på, at klædt til som var de selv deltagere til ballet og være diskrete. de'Lacour Hjemmet var lukket ned for uvedkommende

Resten af formiddagen brugte Hektor på at gøre sig selv klar, trimme både hår og skæg og valg af tøj, hvis han kendte Elaina ret, havde hun gjord en dyd af sig selv, så mindre kunne ikke gøre det for hende. Efter nøje overvejelse Blev det til sort og rød, samt valgte han at have hans sværd fra lysets hær siddende ved højre side af sig selv og hans amulet fra hæren hang synligt, symbolet af Isari. Det ville blive en lang dag men hvis det kunne hjælpe hans søster med at finde sig en passende person, ville han gøre sin del. Nok var de ikke på bedste fod men som den gode bror han nu var, måtte det være sådan.

En ting som havde været en større irritation for ham, var den konstant påmindelse om Kile ordnen og deres tilstedeværelse. Nok havde havde Hektor forlangt at de ikke var tilstede i selve bal salen men blot ved indgangen, var der to af dens medlemer som også var der til at tag imod folk. de'Lacour familien havde for nu, ikke sagt til eller fra hvad angik denne præsteorden.

Hektor valgte at være den som tog imod de besøgende til ballet som de ankom ved starten af eftermiddagen og der var rigeligt der kom, hans hustru havde sørget for dette.

Som tiden gik, valgte Hertugen selv, at gå rundt og mænge sig blandt deltagerne og mange af de kommende bejlere, i virkeligheden en hovedpine for ham selv, hvordan i alverden kunne både Astra og Elaina holde den her slags ud? Hektor havde i virkeligheden nogle helt andre bekymringer men de måtte være på hold lige nu.

Elaina kom over til ham, med hendes vante smil. Jo tingene var gået et skridt i den rigtig retning mellem dem begge men der var stadig langt endnu. Hvor nysgerrig det var, ægteskab og de pligter som fulgte med, hvis blot nogen havde fortalt ham mere om det. Hektor tog blidt fat om hendes ene hånd og kyssede den nænsomt "En blomst jeg ikke ville plukke men hellere se blive ved med at blomstre, æret hustru" lød bagefter fra ham og han gengældte hendes smil. Kort tid efter kom Astra hen til dem, der var masser af bejlere men ikke nogle som faldt i hendes smag. Hektor løftede øjenbrynet ved hans hustrus kommentar, "Giv det tid, æret søster. Som Elaina selv sagde, mon han ikke pludselig dukker op?"

Astra var en meget utålmodig person på disse områder. men hun nikkede til Elaina og Hektor da de sagde han nok ville dukke op. da denne Seeley dukkede op og sagde de så yndige ud trykkede hun lidt hans hånd for at hilse på ham. han var da heller ikke værst at se på. hvem mon han kendte der kendte ham som havde fået ham med? han var ihvertfald nuttet på sin ejen måde.
"Jeg er Astra...." pludselig kunne hun ikke huske sit lange navn kun sit fornavn. hun så mod Elaina og hektor for lidt hjælp. men så så på seeley igen og hørte musiken og tog fat i hans hånd. som hun jo ikke havde sluppet, "vil De danse hr?" spurgte hun med et venligt smil og med glimt i øjnene. hun elskede den melodi de spillede og hun skulle jo ud og "mødes" med folk til festen så hun måtte jo hellere gøre et eller andet. 
hun rettede lidt på sine briller og kjole som var blå som himlen med stjerner broderet ind i. den var rigtig smuk og passede til hendes stjerner hun havde i håret. hun så på Seeley i håb om at han ville sige ja til at danse. for han virkede som den mest intrassante til dette bal. tybisk at man skulle ha et bal for at finde en mand.

Elaina kom med endnu et lille smil, som Hektor tog hendes hånd og kyssede den. Berøringen fra ham var underlig. Måske fordi det var længe siden, eller det faktum at der stadig var lang vej imellem dem. ”Det er sødt sagt, min kære” svarede hun lettere varmt, men også en anelse pligtopfyldende. Trods Elaina kendte normer og sikke, hun havde svært ved at sige noget tilbage, fordi aldrig brugt disse vendinger.

Elaina så på denne mand som kom imod dem og rakte først til hende også til Astra. Elaina vidste ikke helt hvad det var han ville, men hvis det var et håndtryk, var det slet ikke sådan Elaina var opdraget, en kvinde nejede for en mand og ellers tog manden kvindens hånd og kyssede den på håndryggen. Elaina så lettere skeptisk på ham, da hun så tog imod hånden og de blev rystet. Han måtte ikke have deltaget i særlig mange bal eftersom han ikke kendte til disse skikke.

Som Astra tog manden ud imod dansegulvet, studere hun kort manden før blikket vendte sig imod Hektors. ”Kender du ham?” spurgte hun roligt. Elaina havde bestemt ikke inventeret denne mand, mon Hektor kendte ham.

Hertug så manden ad, som han kom og præsenteret sig selv for ham og begge kvinder. Han var nogen få cm højre end Hektor selv men det var den blege hud og de røde øjne som han bed mærke i, ikke et menneske ville han konkludere.

Han rakte hånden ud til den fremmede "Velkommen til ballet hr?" og hilste høfligt på ham.

Som Astra og den rødøjet fremmet trak fra både fra ham og Elaina, så han ned på hende. "Nej det gør jeg faktisk ikke min kære. Måske han er blevet indviteret af en af de indbudte som ledsager?" Det var hans bedste bud.

Hektor så hen iblandt gæsterne til ballet, en gruppe handelsmænd sad over ved et bordene, han havde hilst kort på dem, de var allerede igang med at nyde glæden ved den vin som der blev serveret. Et andet sted, var der en samgling af unge og fin klædte herre, nogen yngre end Astra, andre måske lige nogle år ældre, enkelt en virkede til at være på hans hustrus alder.

"Hør Elaina" Hektor tog blidt fat om Elainas bløde hånd "Du har gjort rigeligt disse dage, langt mere end forventet eller påkrævet." Startede han ud med, han måtte lige finde de rette ord. "Jeg...jeg synes, at det ville være en skam, hvis du ikke selv gik ud og morede dig og gav tid til at være dig selv." Hvordan han skulle takke hende, vidste han ikke lige nu, for det var ikke kun ballet han havde hentydet til.

"Bare rolig, jeg skal nok sørge for at tingene går sin vante gang." lød det varmt fra ham. Det betød meget for ham, at hans hustru havde det godt, så hvis han skulle tag sig af nogle af pligterne for hende, gjorde han det med et smil. Hvis Elaina havde lyst til at lave noget med ham, skulle hun nok sige til, trods alt var hun en fri fugl.

Astra tog roligt hans arm og fulgte ham ud på danse gulvet. hun havde læret de fleste danse som ung. hun kunne alt fra folkedans til vals. hun så på ham og smilte da han endelig tog hende om livet. hun lagde hånden op på hans skuldre og fat i hans anden hånd og begyndte at bevæge sig til musiken.
"når hr Seeley, hvad arbejder De så som? har De nogle kone med?" det sidste blev sagt som i at hun ikke ville tage en dans fra hans kone vis han havde en. og arbejdet spurgte hun mest af ren nysgerighed. hun havde nemlig en forkærlighed for viljestærke mænd. men også nogle der kunne være søde. hun så over mod sin bror og hans kone som de snakkede. de burde da bare være glad for at Astra dansede med en.
og denne Seeley hans øjne var fængslene. hun elskede de røde øjne, de var charmerene, farlige, og dog beroligne

Elaina så efter dem, som de forlod dem. ”Ja det kan tænkes, umiddelbart virker han ikke som en fra vores klasse” det var måske en anelse snobbet sagt af hende, men det var bestemt ikke en person hun blot ville invitere til sådant et bal.

Elaina så med blide øjne på sin mand da han sagde hun skulle lytte. Elaina fandt det nu ganske normalt at en hertuginde tog sig af disse lejligheder det var næppe en mands tag over det, som kunne samle sådan et arrangement. ”Det er intet problem, jeg er vant til at gøre den her slags” svarede hun med et beskeden smil. Elaina syntes mest at planlægning var sjov, at få alt til at gå op i en højere enhed, men selve festen og al den small talk var ikke hendes kop the. Heldigvis skulle hun ikke ud og forsøge at finde en mand længere.

”Jeg vil gerne have en dans med dig” svarede hun roligt, selvom det måske ville være en overraskelse for ham. Så var han den eneste i dette lokale som hun ville lade komme tæt på hende, ikke kun fordi han var hendes mand, men også fordi at angrebet stadig sad i hende og hun var ikke klar til at have fremmede mænd for tæt på sig.