det var eftermiddag. kl havde slået 12:30. og midt i marketspladsen var en scene sat op. og nogle omrejsende skuespiller var igang med en scene. de omhandlede et eventyr alle kendte. Bagscenen gik Aileen og var ved at gå i panik. hun kunne ikke huske hvad hun skulle gøre i næste akt.
scenen forsatte som planlagt og en af dem der hjalp med scenen gik over til Aileen for at berolige hende. "bare rolig søde Kizzy det skal nok gå. bare husk på alle de øvere i har lavet." hviskede hun.
Aileen som blev kaldt kizzy i truppen nikkede, tog et par dybe indåndninger og pustede ud igen. hun måtte slappe af nu. hun lukkede øjnene og pludselig blev hun kaldt ind på scenen.
hun gik ind på scenen og lyset blev rettet mod hende. hun begyndte på sine replikker som heldigvis ikke var så lange. hun var på scenen i et kvarter og fik så lov at gå ud hvor hun faldt helt sammen og måtte virkelig trakke vejret for at falde til ro. hun havde aldrig optrådt for så mange mennesker som var der idag. hun var meget nervøs selv nu hvor hun ikke skulle på scenen mere.

Det var en helt almindelig dag for Adriel, han var ude på marked for at købe forsyninger da han komme forbi et teaterstykke.
Adriel stoppede op for at se skuespillet, da han har elsker Historie fortælling, efter et par minutters tid kom en ung smuk dame på scenen, Adriel kunne se hun rystede lidt, det var ikke noget de flest ville bemærke, men det gjord han.

Som adelig havde Adriel været til mange skuespil, og han synes hun gjord et fornemt stykke arbejde.
Adriel så hende gå af scenen, han så resten af teaterstykket færdig. og besluttede af gå om bag kulisserne for at lykønske hende med forestillingen.

Adriel bakkede på døren til omklædningen mens han holdte en enkelt fin hvid rose, som han havde købt tidligere. han løftede rosen op foran hans bryst og rettede sit hår til.

Aileen var gået ud fra baglokalets område hvor dem der skulle på scenen kom ud. Aileen gik stille og roligt til omklædningen og skiftede fra en fin rød kjole til hendes mere normale hverdags tøj. hendes hverdags tøj varnoget sort da det passede til hendes hår.
inde i omklædningen som bare var et lokale hos en bager de havde lånt gik en af pigerne der kun var iført en underkjole over til døren og åbnede. hun var ikke mere end 20 år. "ja hr. hvordan kan vi hjælpe dem" spurgte hun og Aileen sad ved et spejl og redte sit hår  imens hun prøvede at forestille sig hvad der var så anderledes idag iforhold til andre dage. men alt var normalt for hende, det havde bare været lidt flere mennesker end normalt.
pigen ved dagen så på den flotte rose til den flotte mand med rosen. hun håbede selvfølgelig den var til hende. Aileen der imod sad helt i sin egen verden. hendes frygt og angst var begyndt at forsvinde lidt efter lidt nu. men hun kunne mærke hjertet hamre. måske hun skulle til at kigge på lyset istedet for publikumet? nej det ville være uhøfligt. det vidste hun. men hun ville helst ikke danne sene skræk nu hvor hun var kommet så langt og fået et kvarter på scenen. det havde hun jo kæmpet for i lang tid for at få mere end en bipersons rolle.