Gloria sad med et udtryksløst ansigt, og så sig selv i spejlet, mens kammerpigen, gjorde sit bedste for at sætte det lange platinblonde hår op i en indviklet fin frisører med perler og bånd, alt i flotte kongeblå farver, og fletninger. Gloria måtte indrømme for sig selv, at det var imponerende hvad pigen var i stand til, men det gjorde ikke ligefrem humøret bedre. Det var noget hun havde kæmpet med et stykke tid. Sit humør. Selvom hendes bror endnu engang var frisk. Selvom der i det mindste ikke var krig. Så virkede verden bare mørk og kold. Hun var slidt tynd af opgaver, og konflikter der underligt nok tit indeholdt nogle fra Kiles Orden. Nu havde hendes søster sat foden i jorden, og gået i frontal angreb sammen med hendes moder, om at det Gloria i virkeligheden havde brug for, var en pause fra ridderlivet og en fri weekend. Med fri weekend mente hun dermed, Baller, matchmaking, god mad og en hulens masse dans. Så hun sad hun her igen foran spejlet for at se sig selv blive dullet op til bal.

Hun fik et blidt klap på skulderen af hendes søsters kammerpige for at sige at tiden nu var kommet til korsettet og kjolen. Og kjolen var storslået, selv Gloria måtte indrømme at hendes søster havde smag, og sans for design og farver. Ligesom hårpyntet var hovedfarven Kongeblå som perlerne, men den skiftede i nogle lysere kombinationer og broderier, bare arme, og tilhørende tynde silkehandsker.
Efter at have været i gang med processen om at blive pæn i alt for lang tid, glæde Gloria sig faktisk til at bevæge sig, også selvom det blot var dans, alt var bedre end at stå og se sig selv i spejlet i flere timer. Ud i øjenkrogen så hun kammerpigen vimse rundt efter de sidste småting, men i spejlet så hun en lille Alf nærme sig hende. Hun vente sig rundt for at spørge hvad han lavede i hendes påklædnings værelse, men før hun havde nået at sige et ord, havde alfen stukket hende noget i hånden med et sært udtryk i ansigtet, før den hoppede ud af vinduet. Gloria stod tilbage med fornemmelsen af, at hun burde havde genkendt den lille fyr, og at det hun lige havde gjort var en dum ide. Hendes øjne blev trukket af lyset fra krystallen før det gik op for hende, at sidst dette skete endte hun i hestefolden.
 

Da lyset endelig fortagede sig var det det først slog gloria var lyden. Der var en voldsom larm. Da hun endelig fik lyspletterne for øjnene til at forsvinde, måtte hun kaste sig til jorden da en stol smadrede ind i væggen bag hende. ”Lort… Stort Troldelort” hun fik sig rejst og panisk set efter en udgang der var på den anden side baren hun stod i. hvor et voldsomt slagsmål var budt ud. Hun vidste hun havde tabt kjolens kamp nu. Der var ingen mulighed for at komme igennem dette helskindet for ikke at snakke om hun ikke anede hvor hun var. Hendes søster ville slå hende ihjel, hun ville blive flået levende, alene fordi hun ikke kom til ballet. Gloria sukkede og et nyt blik rundt afslørede, at de første mennesker omkring hende havde i kampens hede opdaget, hendes mal placering. ”hey, hvis du nu lukker kæften, og flytter fødderne, så kan en tøs vel nok komme til baren efter et krus Rom?” hun satte hænderne i siden da den tandløse pirat ikke gjorde nogen tegn på at flytte sig, men blot prikkede sidemanden på skulderen. Gloria sukkede og hankede op i kjolen for den i det mindste ikke skulle slæbe over det mjødtildækket gulv, og skubbede sig bestemt frem mod baren. Halvvejs var slagsmålet stoppet blot for at glo på den lyshåret adelige der pludselig stod i deres midte. Da hun endelig nået frem stod bartenderen også blot og stirrede på hende som var hun idiot. ”Den største krus rom du har….. Nej – giv mig to” Gloria så surt på bartenderen da der ikke skete noget. Hvorefter det så ud som om han blev opmærksom på at en betalende gæst var en betalende gæst og serveret to krus rom. Det første røg ned uden kruset blev taget fra munden, Rom var ikke meningen at man skulle drikke sådan, men Gloria havde det allerede meget bedre. Og det næste røg ned lidt langsommere men dog ned. ”NÅ…” hun satte det sidste krus ned med et brag, og vendte sig mod krostuen ”Hvem var den Nar – der smid en stol efter mig?” da der stadig var stille i krostuen mens de fleste nok overvejede om de skulle røve hende eller komme væk fra hende. Hun ventede et minut endnu, før hun knaldede sin knytnæve ind i den første tosse. ”Sku vi så ha den slogskamp” og Gloria gemte alt om Kjole og Bal.