Mørket havde sænket sig over byen og over dem hang der tusinde stjerner der blinkede ned mod dem. Det blålige skær fra månen blev sendt ned mod jorden, men forsvandt nærmest i gadelygternes gullige farve. Til en forandring var der stille i byen, måske fordi det stadig var så tidligt på aften. En svag knurren kunne høres inde fra kahytten og døren til dækket blev skubbet åben ”Hvad er klokken?” stemmen var groggy, og det var tydeligt at personen netop lige var vågnet fra flere timers søvn. En ung dreng løb nærmest over gulvet til manden og bukkede kort ”Den er omkring midnat kaptajn” sagde drengen og rakte et glas ud til ham og manden tog gladelig imod det og fik det også tømt lige så hurtigt han havde taget imod det ”Tak” sagde han og satte en hånd på drengens hoved og rodede i hans hår inden han sendte ham videre. De mørke øjne skulede ud på flokken af mænd og han strakte sig ”Damer og herrer.. Jeg får gæster snart, hvilket betyder i har fri… Nyd det” sagde han og nikkede kort til dem inden han så hvordan hans folk roligt forsvandt fra skibet. Han var stresset over der kom gæster for kahytten lignede lort, men han havde nu tredive minutter til at få den til at se bare lidt pænere ud. Han kløede sig kort i nakken og sukkede opgivende ” Vin… Blod.. Whiskey og rom… Mon ikke hun kan overleve med det?” sagde han stille til sig selv som han trak døren til kahytten op og gik ind for at forberede sig.

Han så sig omkring og prøvede at få et overblik. Det var faktisk ikke så slemt som han havde troet, sengen skulle redes, bordet skulle ryddes op og så skulle der måske fejes lidt… Kort himlede ham med øjnene inden han så fik taget sig sammen til at begynde. Først sengen og så det fine sengetæppe henover. Papiret på bordet blev smidt i skufferne og så måtte han tage sig af det når en gang han ikke havde gæster og hurtigt fik han grebet en kost og fik fejet skidtet sammen. Han smed sig nærmest i sofaen med blikket rettet mod døren, i håb om hun selv fandt ind, eftersom hun trods alt vidste hvor han holdt til det meste af tiden, ellers ville han sikkert kunne høre hende når hun gik rundt på skibets dæk og så ville han også komme ud og tage imod hende.

Rigtigt nok kunne Zaika godt finde hen til det sted han holdte til, skibet var flot at se på, og hun havde taget et kig rundt omkring, blot for at se lidt på omgivelserne. Hun var som altid iført nogle stramme bukser, en hvid stram tætsiddende top, og en sort stof jakke udenover. Hun havde et par næsten standard sko på med hæl, og gik så rundt på dækket på skibet, og kiggede rundt, hun valgte at stille sig hen ved en mast, og havde et smil på læben. Det havde lang tid siden hun havde været på et skib, og dette skib havde hun hvist også set før, så det var rart at være her igen. Zaika s blonde hår hang fladt ned ad ryggen som altid, og hun lod øjnene flakke en smule rundt på omgivelserne der at få øje på. Og hun kunne dufte ham, hun kunne fornemme han var her, han havde sikkert også ventet på hende, hvilket var fint nok. Zaika trådte langsomt hen mod døren, greb fat, og gik derind. Smilet blev større da hun så ham, det var lang tid siden hun havde set Atreyu, så det var rart nok at se ham igen. Fra der hvor hun stod ved indgangen til rummet han var i, kunne hun godt se han lignede sig selv.
 
 
”Du ligner dig selv Atreyu”sagde hun så, og stilte sig pludselig med armene over kors, men stod nu meget afslappet op ad dørkarmen, og betragtede ham en smule. Det var på en måde underligt at stå her og kigge på ham igen, men på den anden side var det også hyggeligt nok. ”Har du ventet i lang tid”spurgte hun så med hovedet en smule på skrå, og hendes øjne hvilende på ham. Hun håbede dog ikke det havde været alt for lang tid, hun syntes selv hun havde været hurtig, og ikke havde brugt for lang tid om at komme frem.
Zaika var spændt på at se hvad denne nat her skulle byde på, og ventede på at se hans reaktion.

Han så mod døren da han kunne høre der var nogle der gik oppe på dækket, det måtte være hende, for han forventede ikke der var andre der skulle komme andre denne nat. Han lod kort en hånd glide gennem det mørke hår og så hende komme ind. Med et smil på læberne så han på hende, hun lignede sig selv, men hun var trods alt også vampyr, så hun ville aldrig ældes udseendemæssigt. Han så på hende med et hævet øjenbryn ”Havde du regnet med jeg ville ligne en gammel mand på firs?” spurgte han og grinede kort. Jo ganske vidst var han lidt oppe i årene, men det var jo ikke ligefrem fordi han var ældet, ikke udseende, så han lignede stadig en mand på femogfyrre. Han betragtede hende kort inden han gik op til hende og tog hendes hånd og placerede et kys på hendes håndryg ”Ti minutter cirka” sagde han og smilede. Det var i teorien hans egen skyld han havde ventet så længe, men det var fordi han ikke havde så meget at rydde op, så han havde haft tid til at slappe af inden hun ankom.

”Kom ind.. Jeg bider ikke” sagde han og blinkede til hende. Det var ikke helt en løgn, for han bed ganske vidst, men det var kun når han havde fået lov. Han var bundet af regler som løb i hans familie, men efter som hans søster Armelia og ham selv var de eneste der var levende, så gjorde han ikke meget ud af alle reglerne. Han smilede til hende som han rakte hånden ud mod sofaen og bordet, hvorpå der stod glas og alkohol klar til dem.

"Det ville måske ikke se så interessant ud, hvis du lignede en gammel mand på firs"svarede hun mens hun sendte et drilsk blik hen til ham, og trådte så tættere på ham. At han faktisk var alene i dette rum, undrede hende ikke rigtigt, hun havde fornemmet at han ventede på hende. Hun holdte blikket på ham, og sagde ikke rigtigt andet end blot at kigge på ham, og hun nærmede sig da langsomt, godt nok kunne hun have været hurtig henne ved ham, endda hurtigt sat sig ovenpå ham, eller måske et eller andet, men det gjorde hun ikke. Måske var det heller ikke særlig sjovt, hvis hun gjorde det, men hun havde da ideer og muligheder til det ene og det andet."Det er godt at se dig igen"sagde hun så og stod pludselig henne ved ham, hun satte en fod på siden af sengen og lod hendes blik glide ned ad ham.



Følelsen af et kys mod hendes håndryg havde hun ikke regnet med, men det gjorde slet ikke noget. Det var en elegant ting fra hans side af, eller nærmere sagt en gentlemans ting, hvilket ikke gjorde hende noget, det var da sjældent mænd var det. Hun fik da øje på alkoholen ret hurtigt, og tøvede slet ikke med at få sig en tår, og hun sendte Atreyu et bredt smil."Se det her er meget hyggeligt"sagde hun og lagde hovedet en smule på skrå mens hun kiggede rundt, og næsten var ret sikker på denne nat her nok skulle blive sjov. 



Zaika havde næsten også savnet at drikke alkohol, smagen af det, og følelsen det gav, ja noglegange var alkohol bare en god erstatning når hun ikke havde blod. Men som hun pludselig fik en undrende følelse indeni, kiggede hun ekstra rundt, fordi hvis hun kendte Atreyu vidste hun at han sikkert have en overraskelse eller to, og måske havde han sikkert også en flaske blod, eller måske et par poser fyldt. Det ville ikke være tosset, hvis han havde det, og hun ville bestemt elske det. "Det her skal fejres"sagde hun så pludseligt, og ventede på at han var klar til at skåle sammen med hende. 

Han så på hende og grinede da ”I teorien… Så er jeg jo langt over firs.. Men som du, så er jeg fanget i en ung krop” sagde han og smilede. Okay, måske var han ikke fanget i den krop han havde da han var ung, men han følte sig heller ikke gammel, trods han var femogfyrre da han blev forvandlet. Som hun kom nærmere smilede han blot, betragtede hende, for hun var trods alt et smukt væsen. Han smilede ganske kort ”Kan kun sige i lige måde.. Hvor længe er det siden? Nogle måneder måske?” sagde han og kløede sig kort i nakken. Det var vel omkring to eller tre måneder siden de sidst havde stødt på hinanden, men der havde det været sammen med hans crew, så hun kendte til næsten hver eneste af de folk der var på hans skib.

Som hun nærmest med det samme gik over til alkoholen ” Uden tvivl.. Specielt når man knapt nok bliver påvirket af alkoholens effekt alligevel..” sagde han og blinkede til hende som hun smilede bredt. Han gik over mod hende og greb ud efter en flaske med hvad end der måtte være i og hev proppen af og tog en tår ”Kan du stadig få effekten af det? For så skal dette nok blive sjovt, så kan jeg sidde og grine lidt af dine dumheder” sagde han og blinkede til hende. Ikke at Zaika dummede sig ret tit, men når hun så endelig gjorde, var det nærmest værd at optage på bånd, for så var det som regel ret sjovt!

Han så på hende og hævede et øjenbryn ”Hvad? At jeg ikke ligner en på firs endnu?” spurgte han og grinede da inden han gik over til et skab. Han smilede for sig selv inden han nærmest rev skabet op og greb to flasker blod ”Tænkte at en flaske ikke ville være nok… Så nu har vi tre” sagde han og lukkede skabet igen inden han gik over og satte flaskerne på bordet, netop ved siden af den flaske blod der allerede var sat frem til dem. Zaika havde ret… Denne nat skulle nok blive sjov.

"Du ser da meget ung ud, jeg vil ikke mene du ligner en på firs, men en der yngre end det"sagde hun med ærlig stemme, hun kunne faktisk slet ikke forestille sig ham som firs, han så så ung ud, og da han så begyndte at finde nogle af flaskerne frem, fik hun et bredt smil på læben, og valgte at sætte sig ned på  kanten af sengen der lige var tættest på hende. Blod var der nok i en af flaskerne det var lækkert, helt klart noget Zaika godt kunne lide - vampyr blod, ja det hele gav vel nok sig selv. "Det ser ud til at du har styr på det hele, og har det hele klar til at jeg lige kom forbi for at besøge dig"sagde hun så, og lagde det ene ben over det andet, hvorefter hun tog en slurk af flasken i hendes hånd. Derefter valgte hun blot at stille flasken fra sig, og kiggede hen på de to flasker han havde taget frem fra skabet. De smagte sikkert fantastisk, for det gjorde flasken hun havde siddet med, fantastisk smag, uden tvivl. Hendes øjne var rettet på ham, og hun lod blot hendes blik hvile sig en smule på ham"Men har du så kedet dig alt for meget alene herinde"spurgte hun nysgerrigt. 


"Tja til tider kan jeg godt få effekten af det, og det er noglegange meget underholdende, og til tider meget farligt faktisk"sagde hun og sendte ham et næsten alvorligt blik. Dog satte hun sig lidt bedre til rette på sengen, og vippede en smule med den ene fod"Men det er også sjovt at se hvad der kan ske, af effekten af det, bare at se hvad der faktisk vil ske, og hvad der muligvis ikke burde ske"sagde hun og sendte ham et drilsk smil. Zaika var glad for at se Atreyu igen, det var altid så underholdende at være i hans selskab, der skete tit et eller andet, og der skete tit noget man bare måtte elske - fx ligenu var der flasker, lækre flasker, bare synet af dem kunne få hende til at blive helt vild efter at smage på dem.


"Det er godt du tænkte det fordi tre flasker er nok, men hvor meget du drikker det ved vi jo ikke"Sagde hun med et grin og puffede drilsk til ham med sin fod. Ja hendes fod havde nu ramt ham kærligt mod hans ben, det var enlig også det eneste hun lige kunne nå med foden, medmindre hun havde lagt sig bagud, og strakt benet lidt, så havde hun muligvis ramt ham lidt højere oppe - nu heller ikke fordi Zaika var den helt store atlet, eller slangemenneske ting. 

”Skindet bedrager.. Tro mig” sagde han og grinede ganske kort. Bevares han blev forvandlet da han var i midten af fyrrene, men det var efterhånden også snart totusinde - femhundrede år siden, så jo han var en gammel mand efterhånden. Han hævede et øjenbryn som hun talte og grinede kort ”Som regel… Ja, men jeg ved med erfaring at vampyrer ikke har noget imod, at der er rigeligt med blod” sagde han og blinkede kort til hende ”Ganske vidst er jeg ved at være gammel, men jeg har styr på tingene. Det er jo ikke hver dag man får besøg af en smuk kvinde” sagde han med et kækt smil på læberne. 
Han kunne sikkert få en kvinde med hjem hver nat hvis det var det han ville, men han havde ikke just den interesse længere, for han var gammel og nu, nød han faktisk at have stilhed omkring sig fra tid til anden. Som den ene flaske blev åbnet smilede han kort og trak på skuldrene som hun talte ”Jeg har gjort rent… Eller det vil sige, jeg har smidt alle papirerne i min skuffe” sagde han med et forsøg på et uskyldigt smil inden han satte sig på sengekanten ved siden af hende, dog med lidt afstand.

”Det er ved at være længe siden jeg har været ordentlig påvirket, så måske kræver det bare store nok mængder af alkohol” sagde han og grinede. Han kunne svagt huske hvordan det føltes, den kildende fornemmelse i hele kroppen og hvordan man blev let for hovedet og bare tumlede rundt. Det var nu meget hyggeligt som hun sagde, men kunne også gå hen og blive et alvorligt problem, hvis man drak så meget at man fik blackout, ikke at det nogensinde var sket for ham gudskelov. Han havde ikke nok alkohol til at drikke dem begge fulde, men en god blanding af blod og alkohol ville nok kunne give en god buzz.

Han så på hende med et hævet øjenbryn som hun puffede til ham ”Jeg har… Tyve flasker blod mere, så mod ikke vi klarer os? Plus rigeligt alkohol der endnu står i skabet” sagde han og rakte armen ud og puffede til hende, kun ganske blidt så hun ikke faldt ned af sengen.

//Tråd afsluttet efter aftale//