Nyssa havde ikke modtaget nogle missioner på det seneste. Hvilket var godt for klanen, men Nyssa selv savnede spændingen ved at dræbe, ved at se livet forlade deres ynkelige kroppe. Især fra de mænd der troede de var så overlegen, så hovmodige overfor hende og dem som troede at de let som ingenting kunne klare hende, men når det så viste sig i deres sidste sekunder. Kunne Nyssa se at de fortrød, se hvordan de nærmest bønfaldt hende for at blive og love guld og grønne skove, se det var det sjove ved at dræbe.

Derfor befandt hun sig nok også her i Tumørkedalen. Hvor mørket endnu var en stor del af dalen, og fik hende til at føle sig lidt hjemme. De fleste der befandt sig her, var personer med kriminelle baggrunde af en eller større art. Hvilket passede Nyssa fint. Til aftens anledning havde hun taget en enkelt lang sort kjole med åben ryg. Nyssa havde allerede fået sin aftensmad og sad nu og nød et glas rødvin, imens hun betragtede kort de der nu engang befandt sig på kroen.    

Det var en normal aften i Tusmørkedalen, der var ikke sket så meget på det det sidste og folk virkede rolige. Noget som Cecilia kunne sætte pris på når hun havde arbejde, for så var der ikke så meget postyr når hun skulle fokusere. Da hun ikke kom meget ud for andet end arbejde satte hun pris på stilheden fra tid til anden. Men arbejde var netop grunden til hun var kommet ud i det hele taget. Hun havde lige haft et møde med sin kontakt efter at have udført arbejdet. Så hun sad stadig i sit hjørne af kroen, da de jo ikke kunne gå samtidig uden folk ville vide hvad det var der foregik. Eller det var hvad kontakten havde sagt. Cecilia var egentlig ligeglad med hvad andre tænkte, så længe hun blev betalt og så længe de lod hende være når de ikke havde arbejde til hende så kunne folk passe sig selv. Sådan havde det været længe. Hun arbejdede mest uden for dalen så der var ikke mange i dalen der faktisk kendte hende, men alle vidste at hun ikke var til at spøge med, hvilket nok også var temmelig tydeligt når hun gik rundt med en lang katana hvor end hun gik hen. 

Lige nu sad hun bare med et glas vin for at det lignede at hun drak noget, men hun havde egentlig ikke rørt det siden det blev sat foran hende. Da hun havde været på arbejde havde hun sin normale korte sorte kjole på, der sad tæt for oven men var løs forneden med en slit på hver side, desuden havde hun sine lange hansker og sine lårhøje støvler på. Hun havde som altid sin sorte maske for øjnene som det hvide hår dækkede lidt. Selvom hun ikke kunne se folk bevægede hun hovedet en gang i mellem for at lytte bedre, men det var mest for at finde ud af om hun skulle gå eller om der ikke helt var gået nok tid. Det var ikke hver gang at hun gjorde dette på kroen men hendes kontakt havde insisteret så hun havde bare gået med på den, men der var så mange typer der at hun ikke helt vidste hvad hun skulle stille op, hun passede virkelig ikke ind der, og selvom det ikke gik hende på så var det bare træls, for på barer var der druk og druk fin folk til at være meget dumme efter hendes mening.

Som hun betragtede de forskellige i baren fik hendes fik hun øje på en person. En som før havde hørt snak om på andre kroer. Nyssa blev naturligvis nysgerrig, selvom hun havde hørt at man skulle frygte denne, så var hendes nysgerrighed større, hun ville vide om rygterne talte sandt. Hun tog sit glas og gik hen til den kort hårede kvinde, med en sort kort kjole. Hun stillede sig foran bordet som hun nu sad alene ved ”Nå, er Dem der frygtes rundt om i kredsende?” spurgte hun lidt drillende men også venligt.

Idet hun ikke kendte den anden, vidste hun hellere ikke hvordan hun ville reagere på denne kommentar, men Nyssa var lidt ligeglad hvordan hun ville reagere, i værste tilfælde kunne hun teleportere sig væk fra stedet. Nyssa satte glasset på bordet og satte efterfølgende overfor kvinden med et roligt blik plantet på hende, mon kvinden var blind med dette for øjnene det måtte da gøre det svært at dræbe tænkte hun.

Nyssa vidste ikke selv hvilke rygter der gik om hende, hun forsøgte jo altid at skjule sine mord samtidig blev de begået af klanen og ingen bør helst ikke vide for meget hvis ikke de var en del af klanen.  

Cecilia havde prøvet så meget hun kunne bare at lukke folk ude og ikke give dem nogen form for interesse men som det var hun kunne fornemme en komme helt hen til bordet hun sad ved sukkede hun lidt for sig selv og strammede grebet om sin katana. Det var jo ikke fordi hun ligefrem havde lagt op til at ville snakke med nogen så hvorfor kom de hen til hende. Dog var det en lille følelse af tilfredsstillelse der kom over hende ved de ord kvinden sagde. Ikke at hun vidste hvad der blev sagt om hende rundt om, det var ligemeget for hende men det var rart alligevel at vide man havde sat et præg. "Hvis jeg er, burde du så ikke holde dig væk?" kom det fra hende med en smule kold stemme som det var hun rettede hovedet mod kvinden. Hun genkendte ikke stemmen så nok ikke en hun havde snakket med før, og nok ikke en kontakt på den måde hun snakkede. Måske bare en der ikke kendte til stedet eller til hvordan hun var men bare lod sig drive af lyster. Det var den eneste forklaring hun kunne komme med når det var hun var så ligefrem.

Da kvinden bare satte sig ned overfor hende kunne hun dog ikke lade være med at sukke opgivende, hun var ikke så lidt fræk når hun kom med en kommentar som den og så bare sætte sig ned som om de kendte hinanden. Hendes ellers så afslappet stilling ændrede sig ikke, hun holdt om glasset der stod foran hende og hun havde den anden hånd liggende på sin katana men ellers sad hun roligt. Hun havde god holdning og sad som en dame skulle, men hun var langt fra en almindelig dame. "Du er ikke bange af dig" kommenterede hun en smule koldt men mere roligt end før. Det var jo ikke fordi hun ikke bare kunne gå så det ville vel kun hjælpe situationen for nu at hun blev set sammen med andre så ingen helt kunne vide hvorfor hun var der.

Som hun bemærkede den kolde stemme fnøs Nyssa, havde det været Nyssa der havde fået den kommentar ville hun nok være smigret og drillende, end blot kold og kynisk. Livet var fuld af sjov, det var sjovt at dræbe, og drille folk fordi de hade det. Og lige netop hende her virkede til ikke kunne håndtere hendes lige fermhed. ”Måske jeg er nysgerrig” svarede hun ganske roligt.

Nyssa betragtede kvinden og lage mærke til hendes katana, i få sekunder overvejede hun at transportere det væk, blot for at drille hende lidt, men eftersom at kvinden ikke virkede til at være i det humør gjorde Nyssa det ikke, eller ikke endnu. Selvom Nyssa var ond af natur valgte hun også sine kampe med omhu, og hun havde på fornemmelsen at hvis hun snuppede det, så ville kvinden gå lettere amok. Selvom dette kunne være uhyr morsomt at se reaktionen, var hun også en anelse nervøs for. ”Nej, er det et problem?” svarede hun ganske roligt igen, og tog en lille tår af glasset. 

Cecilia kom ikke ligefrem meget ud så hun var nok bare ikke vant til andre folk på den måde, hun var meget lige til sagen og så ikke mere end det, men hun var da ved at lære at der var en gylden mellemvej. Hun fik et lille smil på over de ord kvinden kom med som svar. Hun mindede hende lidt om hende selv da hun var yngre, nysgerrighedsdrevet. Dog forsvandt smilet så hurtigt igen da hun blev opmærksom på det og hun sukkede lidt. "Nysgerrighed slog katten ihjel, ved du nok" kom det fra hende, stadig en lille smule koldt men mere roligt på samme tid. Det var jo ikke fordi hun ikke var glad for at være frygtet, det var jo temmelig meget det hun var gået efter, men hun havde bare aldrig rigtigt troet hun ville finde ud af det på den måde eller at det skulle ende med at nogen faktisk fandt interesse i hende på grund af det.

Det var mange ting som Cecilia kunne klarer og holde til at folk gjorde mod hende, men de få ting hun holdt af var bestemt ikke noget man skulle gøre noget ved. Hun gjorde det dog sjældent tydeligt hvad hun holdt af, og de fleste så bare hendes våben som det, bare et våben, men det var hendes kæreste eje. Hvad kvinden havde af planer kunne hun dog ikke lige gennemskue men det ville nok komme frem før eller siden, hun virkede jo til at være den snakkende type. "Frygt kan være godt i nogle tilfælde... Men frygtløshed kan også være en styrke, så nej, men aldrig ikke vær på vagt, du ved aldrig hvad der kan ske" hendes stemme var meget mere rolig og det lød ikke rigtigt som om hun mente noget ondt med det. Det var bare et råd fra en som havde prøvet lidt forskelligt nok. Hvilket hun havde. 

Nyssa betragtede kvinden som smilede også skiftede udsende. Kort undrede hun sig over kvindens bandana eller hvad det var hun havde for øjnene, mon kvinden var blind? Det måtte da skabe udfordringer tænkte Nysse, og fnøs lidt over hendes kommentar ”Kun hvis den ikke tager sig i agt. Jeg tro næppe at De vil dræbe mig.” svarede hun konsekvent, Nyssa ville til enhver tid teleportere sig væk, hvis hun følte sig i risiko. Samtidig havde hun et godt øje på hendes katana.

Nyssa så vurderende på kviden som vel i bund og grund forsvarede sig mod hendes ord, det var tydeligt at denne ikke syntes om at hun havde sat sig der og konkluderende at hun var frygtløs. Nyssa var af den holdning at det var man til tider nød til, kunne ens offer se ens frygt ville denne bruge den til ens styrke så foretrak Nyssa at være frygtløs, derfor lavede hun også et tilfreds smil da kvinden sagde det ”Og hvem siger at jeg ikke er på vagt?” spurgte hun med et drilsk smil. Kvinden kendte jo ikke til Nyssa, så hvordan kunne hun vurdere at hun ikke var på vagt? 

Der kom endnu engang et lille smil over hendes læber som det var hun lyttede til svaret kvinden kom med. Det var vel rigtigt nok, og det var jo ikke fordi alle var lige nemme at dræbe. Selv var det også sjældent nogen var kommet tæt nok på hende til faktisk at skade hende, det var dog nok fordi hun sjældent lod sit offer se hende før det var alt for sent for dem at gøre noget, det var bare den nemmeste måde. Denne gang fjernede smilet sig dog ikke lige så hurtigt. Hun fandt hende.. Interessant. "Du kan have ret der, men det kan også være du bare ikke har mødt en som var din ligemand endnu, men så igen det er aldrig sikkert du overhovedet vil komme i den situation at du står mellem liv og død" sagde hun bare meget roligt, det kolde i hendes stemme var ikke væk men det var ikke lige så tydeligt da hun ikke var helt så overbevidst om at kvinden ville noget ondt endnu, og skete det skulle hun skam nok hurtigt skifte tilbage til sit kolde selv. 

Cecilia kunne næsten mærke at hun blev kigget på af kvinden, også selvom hun ikke kunne se hende, men hun valgte at ignorere det for nu og bare tage det som om hun var nysgerrig. Hun smilede lidt igen som det var at kvinden svarede hende. Det havde jo ikke været ment som i at kvinden ikke havde været på vagt, det var bare en kommentar til det hele. Men det var nu lidt sjovt at hun tog det så personligt, det fortalte hende lidt om hende. "For det første har du sat dig ned med en vildt fremmed... Selvom det kan ende både godt og skidt, så gjorde du det nok mest af nysgerrighed, og nysgerrighed kan være farligt, da man som regel ignorere de advarselstegn der er fordi den tager over". Hun var ikke selv helt fri for nysgerrighed så det var ikke for at hun satte sig selv op på en pedistal eller noget, det var bare fakta. 

Som kvinden svarede, lød det halvt som en trussel, og halvt som en påmindelse om at man kun havde dette ene liv, og det måtte hun give hende ret i. Hendes arbejde bestod hellere ikke at tage svære personer ned, og det var kun sjældent at hun fik nogle udfordringer. Måske fordi klanen ikke ønskede missioner skulle være for svære så de mistede hende. Hvad vidste hun, hun havde ikke del i hvem der skulle lade livet eller ej. ”Det kan tænkes, så må livet nydes imens man kan” svarede hun med et lille smil.

Nyssa så roligt omkring sig, og fornemmede at folk tog afstand til dem, om det var begrund af Nyssa eller den anden var ikke til at sige, men eftersom Nyssa havde hørt om denne var det muligt at det kunne være begrund af hende. Nyssa fnøs som hun svarede. ”De kender mig ikke, og de kan umuligt vide hvorvidt jeg ikke ser visse faresignaler eller ej.” svarede Nyssa igen, et sted irriterede det hende at den anden var så overlegen overfor hende og vidste hvordan hun ville reagere i givne situationer derudover kendte kvinden hellere ikke til hendes baggrund og træning. Nyssa kendte hellere ikke hendes, men trods alt kendte hun til rygterne og vidste at hun skulle være opmærksom.

Det var skam blot en påmindelse, ikke så meget en trussel, men det kunne jo være rigtigt nok at hvis man ikke havde fundet en der faktisk var ens ligemand ville man nok have svært ved at frygte døden fordi den ikke så ud til at være en mulighed. Men hendes kommentar fik nu alligevel Cecilia til at tage hånden ned i skødet og bare vende hovedet så det vendte lidt mod rummet i stedet for kvinde. Nok som hvis en normal person kiggede, men hun gjorde det mest fordi hun havde lært de fleste fandt det for forstyrrende og ligefrem ubehageligt hvis hun ikke bevægede sig overhovedet men bare lyttede. "Det kommer vel an på personen om man nyder livet eller bare frygter døden så meget at man hellere lever i det liv man har...". Det var måske en lidt kold kommentar, men hun havde ikke ligefrem nydt det liv hun havde haft så det at nyde livet fandt hun som en lidt fjern ting. Jo der var ting ved livet hun nød men livet i sig selv var bare noget hun gjorde fordi hun ikke kunne se hvad det ville nytte for hende at dø, det ville ikke bringe dem tilbage hun havde mistet eller sådan noget, så hun måtte vel leve for at de aldrig ville blive glemt. 

At kvinden gik så meget i forsvarsposition morede hende faktisk lidt. Dog viste hun det ikke på sit kropssprog da det måske ville ende med at gøre situationen værre og det ville næsten være synd lige der når det nu pludseligt var så interessant at snakke med hende. "Nej det er rigtigt jeg kender dem ikke... Men du gør heller ikke meget for at skjule når ting går dig på.. Det var blot fakta... Ikke et angreb.. Nysgerrighed kan ske for alle og ingen er helt immun overfor den magt den kan have.." kom det fra hende som hun stadig smilede let. Det var ikke en så kold stemme der kom fra hende, men den var heller ikke rigtigt venlig. Hun var ikke ligefrem typen der havde mange venner så det at hendes stemme ikke var helt kold var for hende et tegn på at hun ikke så kvinde som en fjende lige nu i hvert fald. Men eftersom de ikke kendte hinanden ville kvinden nok ikke vide det om hende så det kunne ende med at bide Cecilia, eller kvinden selv faktisk, bag i hvis hun blev ved med at tage alt hun sagde som et angreb. 

Nyssa forstod ikke kvindens udsagn, om hvis hun havde det sådan måtte det ikke være meget værd at leve. Nyssa havde ikke selv mistet mange af dem hun holdte af, måske havde det noget at gøre med at hun rent faktisk ikke holdte af nogen. Hendes forældre jo, og klanen som hun anså som sin familie, men hvis nogen døde i en sag. Var det blot sådan det var, hun levede selv efter de risiko. ”Lær at acceptere de ting, de ikke kan ændre og hav mod til at ændre de ting man kan” svarede hun blot roligt. Hvorfor hun overhovedet delte disse ord anede hun ikke helt. Noget sagde hende, at hun måske havde brug for at høre sådanne ord.

Som samtalen udviklede sig, begyndte hun at føle en vis irritation overfor kvinden. Der skulle hellere ikke så meget til før Nyssa kunne føle en irritation overfor andre og slet ikke sådanne personer der opførte sig velvidende om ting, de intet vidste noget om. ”Sandt. Jeg vil måske bare ikke lade mig underkaste alt hvad der bliver sagt imod mig.” svarede hun roligt igen. Nyssa havde faktisk lidt svært ved at gennemskue denne kvinde, men dette ville hun ikke indrømme overfor hende ”Nej ingen er immune, der vil altid komme et svagheds øjeblik” konstaterede hun blot. Hun vidste det var sandt, hun lokkede andre i fælder for deres svagheder. At Nyssa så var nysgerrig kunne diskuteres om det var en svaghed. Umiddelbart var der ikke sket noget endnu, og hvis der gjorde ville hun teleporterer sig væk. Ikke på vilkår ville hun lade sig underkaste denne kvinde. 

Cecilia havde kort været væk i sine minder om dem hun havde mistet og havde derfor ikke så meget lagt mærke til at der faktisk havde været en reaktion fra kvinden. Dog trak kvindens ord hende ud af hendes tanker og hun fik et lidt mere roligt smil over sig. Hun havde vel ret, man kunne ikke ændre fortiden så det var vel vigtigere bare at acceptere det og så fokusere på det man ville ændre i fremtiden. Hun havde endnu engang hovedet vendt mod kvinden og havde stadig det mere rolige smil over sig som hun sagde. "Det er kloge ord". Selvom hun ikke normalt snakkede så meget med folk, ikke engang hendes klienter så havde hun ikke så meget imod kvinden, hun var jo ikke voldlig. Men hun skulle nok bare acceptere at nogle folk ikke var så varsomme som hende selv når det kom til at snakke med andre, måske kunne man endda sige denne kvinde og hendes møde havde været godt for hende, selvom det nok aldrig ville være noget hun ville fortælle nogen.

Underkaste? Det var et sjovt ord at bruge ville hun nok mene da hun jo på ingen måde følte hun havde prøvet at tvinge hende ud i underkastelse. Men på samme tid var det stærkt sagt, for mange kvinder gjorde jo hvad der var forventet af dem, men det virkede som om at kvinden var lige som hende selv og ikke gik efter alle reglerne. Hun smilede igen og vendte så bare hovedet væk som om hun kiggede ud i rummet igen. "Det er godt at høre der er stærke kvinder endnu" kommenterede hun bare som hun lyttede til hvad der foregik omkring dem, der havde været lidt stille men der var begyndt at komme larm igen, så folk var nok begyndt at falde tilbage til deres rutiner efter de nok havde været nysgerrige for hvad der ville ske med de to kvinder. Kvindens kommentar virkede dog lidt søgende måtte hun indrømme, men på samme tid så virkede den helt fjern, så hun var ikke sikker på hvad hun kunne konstatere fra den og vendte bare hovedet mod kvinden igen og lagde det lidt på skrå. "Du snakker vidst af erfaring når du siger det på den måde, men jeg gætter på alle der kender til de kredse vi er i, har set folk i deres svagheds øjeblik" kom det bare fra hende med den samme lidt kolde stemme, dog var det som om hun varmede mere op til kvinden som tiden gik. Hun fangede hendes interesse som var meget vigtigt for hende hvis man skulle have nogle ord ud af hende næsten.

Nyssa bemærkede at den anden ofte havde vendt sit ansigt andre steder end lige på hende, for Nyssa var det ligegyldigt hvor kvinden så hen, hun så ud til stadig at have et fokus på hende eftersom hun svarede hende. Nyssa smilede blot, kloge men sande ord. Noget Nyssas far havde lagt meget vægt på igennem træningen, at selvom dagen i går havde gået dårligt betød det ikke at dagen i dag skulle være lige så skidt. Ingen kunne alligevel ikke ændre fortiden, ikke hvad Nyssa vidste af, selvom der var magtfulde væsner havde hun aldrig hørt om en der kunne påvirke fortiden.

”Der vil nok altid være nogle som går imod strømmen” svarede hun blot, ikke kun kvinder, men også mænd. Nyssa kendte trods alt nogle stærke kvinder, men om den anden var en af de stærke vidste hun ikke. Hun havde trods alt ikke set hende kæmpe. Trods det, troede Nyssa at hun var lettere stræk kvinde, ikke alle ville gå rundt med det sværd hun havde. ”Måske, måske ikke” svarede hun lettere tvetydigt. Nyssa ville ikke råbe meget af sig. Selvom hun havde udvist stor nysgerrighed om kvinden ville Nyssa hellere ikke fortælle alt om hende og hvad hun gjorde for at dræbe sine ofre. Hun kunne vel ligeså godt være en soldat der havde kæmpet i mange år, men hun lignede næppe en soldat, eller en lyset kriger for den sags skyld. Nej mon om kvinden vidste at hun dræbte for de sorte dæmoner.

Nyssa bemærkede at atter begyndte kroen at opfører sig mere normalt igen, tænk at mange af dem havde afventet hvad der ville ske imellem dem. Hun fnøs kort, det lå ikke til Nyssa at udfører en større kamp i en kro, generelt undgik hun kampe, nej Nyssa var et tålmodigt rovdyr, dog havde hun nu fået stillet sin nysgerrighed om kvinden, så det var nok på tide at smutte igen. Kvinden var jo ikke ligefrem snaksaglig og hvem vidste, måske deres veje ville krydse igen? Nyssa rejste sig og smilede til hende ”Men nu vil jeg igen lade dig værre. Måske vores veje krydses igen en anden dag” afsluttede hun med et lille drilsk smil. I deres kredse ville de helt sikkert mødes igen, gad vide om det så ville være under lige så rolige omgivelser som nu, det kunne kun tiden vise. Derefter vendte hun ryggen imod kvinden og forsvandt ud af kroen.