Han havde set en hvid pelsbold spæne afsted mod skoven da han endelig havde indhentet den; så tæt på, og så alligevel ikke. Stian var ved at vælte over en trærod som havde hævet sig lidt over jorden, og det gjorde ham en lille smule fortumplet, men han nåede da lige at få fodfæste igen inden han væltede. Det var tæt på tænkte han, og skar en lille grimasse; Han havde ikke lyst til at vælte rundt inde imellem træerne. Som han kom længere og længere ind i skoven, fornemmede han at det virkede mere stille og mere dunkelt herinde; hvorfor den lille hvide pelsklump havde lyst til at begå sig herinde kunne han ikke forstå; Havde Stian været en kat, havde han nok bare valgt at ligge på sengen dagen lang.
"Mester Miav." Han sukkede lidt over kattens tåbelige navn, men der var da noget sødt over det også; han fandt det bare lidt komisk at traske rundt inde i en skov i sit vagt udstyr, og kalde på en kat ved navn Mester Miav. Han prøvede ikke at råbe for højt på katten, "Kom her misser misse.." hans stemme døde lidt hen, og han valgte at stoppe op for at få sig et kort overblik over det sted han var havnet. Stian havde ikke været i denne del af skoven før, faktisk havde han nok kun været ved skovbrynet sammen med Nishith.
Tænksomt gnavede han sig lidt i sin fyldige underlæben og satte hænderne i siderne, imens han skævede rundt. "Okay, hvis jeg nu var en kat, hvor ville jeg så gå hen?" Han kløede sig lidt i det pjuskede hår og blev ikke klogere på sit eget stillede spørgsmål. Stian besluttede sig så for at gå videre for at lede, men stadig på vagt; for han ville jo ikke kunne vide hvilke mystiske væsener han kunne støde på herinde, hvilket også var grunden til at han strøg sine fingre hen over skaftet på sit sværd.. bare hvis det nu var.
The grail was poisoned but I drank it anyway."
