Hsin O Ples

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 26.05.2017

Antal posts: 13

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Hsin u Devn I Tern O Ples
Kaldet: "Mand", eller "Manden".
Køn: Mand
Alder: 58
Fødselsdag: d. 19-02
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Dæmonen, som hævder at repræsentere Mika(Forfædrene)
Erhverv: Forkynder
Nuværende levested: Omrejsende - Intet. Er en omvandrende forkynder.
Race: Speciel race
Uddybende om race: For mange, mange år tilbage var der strid to nordfolk-klaner imellem i det nordligste af det nordlige Krystalland. I sidste ende var den ene sejrherre og den anden var ikke, men i stedet for at tange fanger eller slaver, som alligevel ikke kunne brødfødes i det hårde klima, eller meningsløst tage en masse menneskelig, så blev de resterende klanmedlemmer, herunder lederen Mika, forvist yderligere mod Nord, ombord på et skib. Alle regnede med, at det ville være klanens sikre død, men et par dage efter sejllasen var påbegyndt, da tog Mika et gedehorn frem, som havde gået i arv i hendes familie i generationer. Hun havde blot et navn og et lille ritual, så ville en magisk skabning komme, som kunne finde en løsning på alle tænkelige situationer – men det var kun til brug i alle værste nødstilfælde, havde hun fået at vide. Hvad Mika ikke vidste var, at skabningen var en dæmon. Hun fremkaldte skabningen, som efter nogen tid efterkom hvert af hendes ønsker, og skabninger besad utrolige kræfter, hvor den fremmanede eksotiske ting og sager, som de overlevende i båden kunne fortære og varme dem, så de kunne holde sig i live. Så stødte båden på land. Et ukendt, ubeboet område, hvor der var is og sne overalt, og ekstremt sparsomt med dyre- og planteliv. En magisk kræft lå også i området; en destruktiv, utrolig essens, som drænede landskabet og medførte de ekstremt hårde og golde omgivelser.
Mika fastslog, at planen måtte være, at lade kvinderne forene med dæmonen, i håb om at skabe stærkere, magiske efterkommere. Dæmonen lod det ske, og lærte desuden ivrigt fra sig imens den langsomt fik mere kontrol over klanen, uanset Mikas kendskab til dens navn.

År og generationer kom og gik. Indavlen regerede sublimt, og dæmonen var beslægtet med samtlige af klanens medlemmer. Mika var afgået ved døden og havde taget dæmonens navn med sig i graven, som nu drev klanen efter sin egen agenda. Skabningerne muteredes, både af dæmonblodet men også af de magiske omgivelser, som de langsomt tæmmede og gjorde til deres hjem, stadig afhængig af dæmonens føde. De blev større, stærkere og så mistede de deres individualitet og selvbestemmelse. Dæmonen proppede fortsat klanen med en enorm mængde viden om landskaber der aldrig så, væsner og racer de aldrig mødte, men samtidig lærte den også andre ting fra sig. Navne fik voksende betydning, de muterede nordfolk overtog dele af dæmonernes navnetraditioner, og dæmonen lærte dem endda dæmonisk, foruden både elvisk og dværgesprog. Mødre huskede pludseligt ikke deres sønners navne, fædre ikke deres døtres. Hver eneste dag bestod af lærdom, træning med våben, tæmning af naturen, spisning og søvn. Hver dag blev de lidt større, lidt stærkere og lidt mindre selvtænkende. Seksuelt samvær skete kun når dæmonen tillod det, og denne var altid selv involveret. Andre småting, som dæmonen i sin uendelige visdom gjorde til virkelighed var, at de der engang var mennesker begyndte at omtale sig selv i tredjeperson og mistede evnen til, at udvise følelser.
Generationer passerede igen. Det var der nu langt fra mennesker, som havde bosat sig i de umulige omgivelser, og som langsomt var blevet selvforsynende og mindre afhængige af dæmonens magiske evner. Menneskerne var længe uddøde, imens en ny race af dæmonens undersåtter stod tilbage. Selv klanens navn kendte ingen længere, og det havde heller ingen betydning. Da fastslog dæmonen så, at det var på tide, at klanens største og mest hårdføre kriger, skulle være forkynder i fastlandet, Krystallandet. Det var på tiden for klanen, at vende tilbage, stærkere end nogensinde.

Praktisk information:
Navn: ”Dæmonfrænder”.
Gennemsnitlig højde, både mænd og kvinder: Ca. 250 cm.
Gennemsnitlig vægt, både mænd og kvinder: Ca. 200 kg.
Gennemsnitlig levealder: Ca. 200 år.
Særlige kendetegn: Deres størrelse, den blålige hud, total mangel på kropsbehåring, foruden skæg (som både kvinder og mænd gror), unormale øjenfarver. Her bør det desuden bemærkes, at racen har blåt blod, der går fra navyblå i årene, til isblå når det udsættes for ilt.
Magiske egenskaber: To ting. Er resistent overfor kulde i helt ekstrem grad. Derudover, så har dæmonfrænderne med tiden arvet en variation af dæmonernes binding til sjæl, snarere end krop. Dæmonfrænderne har stadig kun deres ene krop, hvor de kan føle smerte og dø som alle andre, men ligesom dæmonen, så vedbliver de at eksistere, indtil sjælen er dræbt, og da denne er bundet til kroppen, så kræver det, at samtlige af kroppens legemer bliver tilintetgjort, destrueret, brændt eller lignende. Sker dette ikke, så vil selv en enkelt finger kunne vokse hele sin krop ud igen, om end det vil tage flere uger, en krop kan gro en arm på et par dage og en fod kan genvinde en tå på et par timer. Her følger naturligvis også en passiv regeneration, hvis én udsættes for skader uden at dø af dem. De heler på tilsvarende måde.

Udseende

Højde: 278 cm
Vægt: 246 kg
Hsin er en meget høj, meget bred skikkelse. Han ligner på mange måder et menneske, men enkelte ting skiller ham alligevel ud, ligesom resten af hans race. Den blålige hud, de enorme hænder, den mangelfulde kropsbehåring alle andre steder end det tykke sorte, dekorerede skæg. Hsin er klædt i pelse, skind og kranier af bæster, som ingen kender navnene på. Den enorme stridshammer har han ingen steder, at spænde fast, hvorfor han altid går med den i hænderne foran sig, eller læner den over den ene af sine brede skuldre. I hver side af Hsins bælte sidder et langsværd, som ligner langknive i hans store hænder. Disse bruges primært som redskaber, og ikke som våben, hvilket altså er omvendt for stridshammeren.

Hsins skaldede hoved, næsten altid iført hans iøjnefaldende hornede hjelm, har skarpe, markerede og firkantede træk, en bred næste, fremtrædende øjenbrynben og et par helt kulsorte øjne.

Som alle andre af sin race, så bør det bemærkes, at Hsins blod er en form for blå-lilla, og ikke rødt.

Magi

Magisk evne (1): Racens passive regeneration, beskrevet ovenfor.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Racens resistance imod kulde, beskrevet ovenfor. Bemærk, at dette ikke inkluderer forsvar imod is/sne angreb eller lignende, men kun imod selve kulden og den effekt som kulden ellers ville have på kroppen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Ekstrem styrke, udholdenhed, kampfærdigheder, enorm viden om et bredt udvalg af emner, kan læse, skrive og tale krystallansk, dæmonisk, elvisk og dværgesprog,
Svagheder: Forstår sig ikke på Krystallandets sociale normer, er en komplet idiot der ikke besidder et gran af sund fornuft, kan ikke tænke selv, det eneste han tør træffe beslutninger omkring, er sin krops egne funktioner
Personlighed: Hsin er som en tom skal, der bare vandrer rundt efter ordre han har fået. Han er loyal helt ind i sjælen og det kunne aldrig falde ham ind, at forråde sin klan eller personer, som han betragter som allierede eller bare rejsekammerater. Han bryder aldrig sig ord og intet betyder mere for ham, end hans egen følelse af rigtigt og forkert. Han forstyrrer ikke et samfunds orden, og forstår sig godt på hvor hierakiet er bygget op. Han tager ingen risiko der kunne bringe hans eget liv i fare, og kæmper kun når han bliver tvunget til det. Hsin betragter Krystallandet som et uerobret område, som han håber på en dag at kunne servere for sin klanleder, dæmonen, når han en dag vender tilbage.

Hsin kan ikke udtrykke følelser og omtaler sig selv i tredjeperson, som resten af sin klan. Dette betyder naturligvis både, at han er enormt svær at læse, men også at det er så godt som umuligt for ham, at få mere en perifere bekendtskaber. Hsin kan godt formulere følelser i sine ord, båret af et stærkt ordforråd, men stemmelejet er altid monotont og udtryksløst, ligesom hans ansigt.

Baggrundshistorie

Hsin blev født Nord for det nordligste Krystalland. Han voksede op på en streng diæt af træning, slåskampe, lærdom og søvn. Igennem hele Hsins opvækst blev hans hjerne, ligesom alle andre i hans klan, gransket af dæmonen. Ikke bare for sjov, og for at tage hele hans personlighed fra ham, men også for at gøre dæmonen til den eneste som overhovedet kunne gøre sådanne ting - for at forberede ham på en mental kamp, som ingen vidste om nogensinde kom.
Han blev større og stærkere end de andre i sin klan, hvorfor han ofte blev udvalgt til mere risikable opgaver i det utæmmede landskab. Han vendte altid tilbage som sejrherre. Han blev den perfekte udgave, af klanens mantra, og han blev udvalgt til at være spejderen der skulle sendes til fastlandet, da dæmonen valgte at søsætte en ekspedition. Hsin blev informeret om, at han enten skulle sende landets væsner op til klanen selv, omvende dem til klanens værdier, eller også, som sidste udvej, egenhændigt eliminere al modstand. Hsin accepterede gladeligt den store ære, at få så særlig en opgave fra den levende gud, dæmonen, selv.

Indtil nu har hans liv ikke haft noget egentligt indhold, og han er fortsat ikke meget mere end et redskab for dæmonen, hvis’ religion han er sat ud for at forkynde og sprede.


Familie: For mange at nævne. Familien inkluderer hele klanen samt dæmonen.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Elendig
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Elendig

Større udgave af avatar, og dermed Hsins udseende, her: Link
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 11