Forbandelsen

Varulve er krystalisianere (folk af andre racer), der er blevet ramt af varulveforbandelsen: en uhelbredelig tilstand, der hver fuldmåne tvinger varulven til at forvandle sig til en blodtørstig ulv. Forvandlingen er meget smertefuld og kan som udgangspunkt ikke styres - de fleste varulve vågner når fuldmånen er ovre med kun svage eller ingen minder om, hvad der er forgået under blodrusen. Man kan ikke kommunikere med en varulv under forvandlingen, og de opfører sig fuldstændig dyrisk og styret af deres lyst til at dræbe.

Forvandlingen til varulv kan aldrig styres - hverken under eller uden for fuldmåne. Det er ikke tilladt at bruge en magisk evne på at kunne styre forvandlingen.

Man bliver varulv ved at blive bidt af en anden varulv. Biddet medfører en voldsom infektion, og man vil være syg i uger efter biddet - det er ikke alle, der overlever denne sygdomsperiode. Herefter, ved næste fuldmåne, forvandles man selv. Børn af varulve fødes ikke med forbandelsen, men er selv i stor fare for at blive bidt og slået ihjel, da forældrene ikke kan styre deres egen forvandling ved fuldmåne. Varulve er oftest svære at slå ihjel, men de kan ikke tåle sølv. For nogle varulve er det kun i ulveformen - for andre overføres denne svaghed også til deres menneskeform.

Udseende

Når det ikke er fuldmåne, ser varulve fuldstændig ud, som de gjorde før de blev ramt af forbandelsen. Da mange er tvunget til at leve i isolation, ses mange varulve dog i lasede klæder og med uplejet hår og skæg.

Når forvandlingen indtræder, tager varulven skikkelse af en kæmpemæssig ulv - langt større end de almindelige ulve, man finder i landet. De er muskuløst bygget med kraftige kæber. De fleste varulve er i stand til at rejse sig op og balancere på to ben, men bevæger sig på alle fire, da det gør dem i stand til at løbe hurtigt. Varulvens øjne er som oftest gule eller røde, og gør ulven i stand til at se i mørket. Det er ikke ualmindeligt, at den grove pels på varulvens krop, afspejler den hår- eller hudfarve, man har uden for forvandlingen.

Historie

Varulveforbandelsen opstod for under 2000 år siden. Hvad der præcist frembragte den, ved man ikke, men man har siden da effektivt forsøgt at holde bestanden af varulve nede. Særligt Medanien har været hårdt ramt af varulveforbandelsen, og forskellige klaner af varulve har huseret her gennem tiderne. For adskillige århundreder siden var landsbyen i Medanien nær blevet udslettet, da den en nat ved fuldmånetid blev overrendt af flere varulveklaner og flere hundrede mennesker omkom.

Varulve har længe været fjender af de andre racer, især halvdyr og mennesker. Det har altid været tilladt at slå varulve i Krystallandet ihjel, og Lyset har af flere omgange sendt soldater ud for at gøre en ende på bestanden. Nogle af varulvene har dog altid været i stand til at overleve og bringe forbandelsen videre.

I en overgang har man forsøgt at indfange varulve og se, om de kan bringes under kontrol. Lyset har for nylig genoptaget disse forsøg.

En klan af varulve holder til i Ulvehøj i Medanien.

Relevante dele fra tidslinjen:

• År 100: De første varulve ses i Tusmørkedalen og migrerer senere til resten af landet.

Kultur

Selv om mange varulve lever i ensomhed, er de som udgangspunkt flokdyr, og savnet efter kontakt til andre vil med tiden blive for stort. Da det sjældent er muligt for varulve at leve i de almindelige samfund rundt om i landet, søger de i stedet for sammen i klaner. Gennem tiden har de fleste varulveklaner i høj grad været præget af interne stridigheder og kampe om, hvem der skal lede flokken. Klanlivet er hårdt, for når varulvene lever sammen, bliver det også sværere at holde sig skjult for omverden og undgå at blive jaget og dræbt af de andre racer.

De fleste varulveklaner gennem tiden har været præget af brutalitet og idéen om, at kun de stærkeste overlever. Børn, der fødes i varulveklanerne, holdes indespærret under fuldemånen, så de ikke bliver slået ihjel under ulvenes blodrus. Når børnene i ti-års-alderen bliver gamle nok til ikke at dø af biddet, bliver de gjort til varulve, og er herefter selv en del af klanen.

Forhold til andre racer

Mennesker, elvere og dværge har altid jaget og dræbt varulve, som anses for at være en stor trussel for dem. Især elvere har nådesløst dræbt dem, der er ramt af forbandelsen. Menneskerne har haft noget sværere ved at holde varulvebestandene nede. Varulve har også et naturligt fjendskab til den anden forbandede race, vampyrerne.


Orker har derimod til tider budt varulve velkommen, for blandt nogle orkklaner har der været et ønske om at opnå den styrke, man får af varulveforbandelsen, og flere orker har derfor frivilligt ladet sig bide. .