Forbandelsen

Vampyrer er krystalisianere (folk af andre racer), der er blevet ramt af vampyrforbandelsen: en uhelbredelig tilstand, hvor kroppen er død, men livet fortsætter. For at blive vampyr, skal man bides af en anden vampyr, der skal suge det meste af livsblodet ud af én. Hvis man overlever dette, eller får en smule af vampyrens blod, bliver man selv en vampyr.

Når man først er ramt af vampyrforbandelsen, ældes man ikke længere. Kroppen vil forblive præcis, som den var før døden, medmindre den ændres på magisk vis. En vampyr er teknisk set død, og kan derfor ikke reproducere. Vampyren er sværere at slå ihjel end mennesker, men føler samme grad af smerte. Vil man dræbe en vampyr med våben, skal denne enten rammes i hjertet eller have hovedet afskåret fra kroppen. At blive udsat for sollys i længere tid vil ikke direkte dræbe vampyren, men efterlade den afkræftet, blind, ude af stand til at bevæge sig og huden vil langsomt brænde af kroppen. Vampyrer, der er nødsaget til at bevæge sig om dagen, kan mindske solens effekt ved at dække huden til, men de er nærmest blinde, føler sig svagelige og er ude af stand til at kæmpe eller indgå i hårdere, fysisk aktivitet. Også selv om himlen er overskyet (Selv om dette naturligvis føles en smule mere behageligt end kraftigt solskin.). Mange vampyrer vælger derfor at indgå i en dvalelignende tilstand om dagen - de sover ikke, som mennesker gør.

Vampyrer har ikke behov for almindelig føde - faktisk vil almindelig mad typisk få vampyren til at kaste voldsomt op. Derimod drikker vampyren blod, og har denne ikke drukket i lang tid (en måned) vil vampyren føle sig meget svag. Dyreblod kan til dels hjælpe på blodtørsten, men er på ingen måde nær så godt som blod fra mennesker eller andre af Krystallandets racer. En vampyrs sanser og fysik er som regel bedre end et menneskes kort efter den har indtaget blod, og den har aldrig behov for at trække vejret. En vampyrs hud vil oftest føles meget kold, når man rører ved den.

Udseende

Vampyrens udseende svarer præcis til det øjeblik, personen blev bidt af en anden vampyr og modtog forbandelsen. Selv hår og negle vokser ud til samme længde over en nat, og i løbet af en længere periode vil sår og endda mistede lemmer regenereres, så vampyren igen vender tilbage til sit vante udseende.

Forbandelsen har dog nogle enkelte effekter på udseendet, der gør vampyren genkendelig: huden bliver ganske bleg, næsten hvid og får kun et let rødmen lige efter indtagelsen af blod. Samtidig udvikles spidse hjørnetænder, der hjælper til blodsugning, og oftest skifter øjnene også farve til en rødlig eller bare mørk nuance.

Historie

Vampyrforbandelsen opstod for omkring 3000 år siden. Man mener, den har magisk oprindelse, men det vides ikke, hvad der skabte de første vampyrer. Der gik længe, før man opdagede forbandelsens eksistense, for de, der blev forvandlet til vampyrer, søgte tit ensomhed og jagede om natten. Efterhånden opdagede man dog, at der var noget galt, når landsbyboere forsvandt eller udviklede en sær overfølsomhed over for sollys.

Da man erfarede, hvor stor en trussel vampyrer udgjorde, begyndte man aktivt at jage dem og finde måder, hvorpå de kunne tilintetgøres. På trods af at være tvunget til at leve i skjul, fandt mange vampyrer dog også ud af, at der var fordele ved forbandelsen: mest af alt, muligheden for at leve evigt, hvilket ellers var en evne, kun dæmoner og elvere besad. Tørsten efter blod var kun en bivirkning.

Mange gange gennem Krystallandets historie har klaner af vampyrer forsøgt at føre forbandelsen videre, for at skabe stærke, perfekte skabninger, der endeligt kan få magt over resten af landet, men de har altid været for få, for frygten for vampyrer har ført til, at mange gennem tiden er blevet dræbt. Lyset har for længst slået fast, at vampyrer er Zaladins skabninger, og at de bør dræbes, hvis man får kendskab til dem. Af samme grund har en del vampyrer i stedet svoret troskab til Mørkets Hær.

En enkelt deling i Lysets hær ekserimenter dog med, om vampyrer kan arbejde i det godes tjeneste på trods af deres forbandelse.

Relevante dele fra tidslinjen:

• 1000 f.kt: Vampyrforbandelsen opstår.

Kultur

Vampyrer lever næsten altid alene eller i ganske små klaner. Samarbejde mellem vampyrer går sjældent godt over længere perioder, for tørsten efter blod, gør dem irritable og direkte fjendskab udvikles hurtigt, hvis en vampyr stjæler en anden vampyrs offer.

Forholdet mellem en vampyr og dennes skaber (vampyren, der har overført forbandelsen til den nye vampyr) er vanskeligt. De fleste vampyrer føler en blanding af had og kærlighed til skaberen, som på en side har givet dem nye styrker og evigt liv, men på den anden side har taget muligheden for et normalt liv og en familie fra dem. Skaberen føler oftest et behov for at bestemme over den nye vampyr, og tager til tider denne til sig for at 'oplære' ham eller hende.

Det evige liv gør mange vampyrer i stand til at indsamle langt større viden end et almindeligt menneske, og det er ikke ualmindeligt, at de er meget velbevandrede i Krystallandets forskellige sprog, kulturer og historie. Dette gør det som oftest og nemmere for vampyren at udgive sig for at være en almindelig krystalisianer.

Forhold til andre racer

Mennesker, elvere og dværge har lige siden forbandelsens oprindelse jaget eller udstødt vampyrer, så forholdet til disse er naturligvis præget af en blanding af had og frygt. De fleste vampyrer har dog også tidligeren selv tilhørt en af disse tre racer, hvilket giver anledning til konfliktende følelser.

Vampyrer har nærmest et naturligt fjendskab til den anden forbandede race - varulve. Dette skyldes især, at varulve ved fuldmåne har dræbt og taget ofre fra jagende vampyrer.

Til gengæld har dæmoner og mørkelvere ofte et ganske godt forhold til vampyrracen.