Udseende

Topalisfolket er mørklødede i huden, der kan variere fra en smuk gyldenbrun farve til en helt ibenholtssort. Deres øjne er mandelformede og deres hår er som regel mørkt, i nogle tilfælde kulsort eller dybrødt. Topalisfolk er ofte slankt byggede, og deres øjenfarver varierer, men især dyb lilla og glødende orange eller rød anses for at være tegn på særligt renblodede Topalis-folk, ligesom det dybrøde hår. Da de stammer fra menneskeracen, svarer deres almindelige højde og kropsbygning til dette.

Dem, der ønsker at bevare den gamle race, udsmykker sig gerne med tatoveringer og topas-smykker.

Historie

Da menneskereracen i sin tid opstod, bosatte nogle sig på Topalisøen. Det siges, at da øens vulkan gik i udbrud, fik disse mennesker særlige, magiske evner og blev mere tiltrukket af ild. Asken siges også at have ændret deres hudfarve. Topalisfolket udviklede sig ikke nær så hurtigt som resten af menneskeracen, der begyndte at fokusere på landbrug, arkitektur og matematik. I stedet forblev topalisfolket et ganske primitivt folk, der levede i små hytter i øens varme klima. Her fokuserede de på magi og ritualer for at tilfredsstille guderne - sidstnævnte var ofte meget blodige, og der blev ofret både dyr og menneskeslaver.

På grund af Topalisfolkets primitive levemåde, stod de ikke nogen chance, da folk fra fastlandet kom til øen: disse udmærkede sig i langt højere grad inden for krigsførsel, og Topalisfolket blev kort efter år 1540 fordrevet. Herefter var de tvunget til at leve blandt den almindelige befolkning, men mange holdt sig i små, isolerede samfund, i et forsøg på at beholde deres traditioner og fastholde racens renhed. Mange slog sig ned i Rubinien, da det varme klima tiltalte dem, men i 1999 vendte en gruppe af Topalisfolk tilbage til øen for at genoptage klanfolkets traditioner. De fik ikke lov til at leve der længe, for i 2016 gik vulkanen i udbrud, og de klanfolk der boede på øen, måtte igen se sig tvunget til at flygte.

Nu hvor øens healende kraft igen har gjort det muligt igen at etablere et samfund der, har Topalis-folket set sig nødsaget til at etablere en handelsstation, hvor de handler sig til varer med forbipassende skibe.

Relevante dele fra tidslinjen:

• År 1540: En gruppe opdagelsesrejsende fra fastlandet finder Topalis-øen. Få år efter fordrives det gamles Topalis-folk helt fra øen.
• År 1999: En gruppe af det gamle Topalis-folk vender tilbage til tropeøen for at genopbygge deres klan.
• År 2016: Dæmonisk magi får vulkanen på øen til at eksplodere og øboerne må igen midlertidigt forlade området.

Kultur

Topalis-folk er ofte stærkt religiøse - især hengiver de sig ofte til gudinden for ild og genfødsel - Shara, men også Dødsgudinden Kile er respekteret af Topalis-folket. De folk, der stadig holder folkets traditioner i livegår meget op i at bevare racen, som gennem årene er blevet 'forurenet' af blod fra andre racer.

Ifølge deres tro, skal Sharas ønsker tilfredsstilles, hvis de skal gøre sig håb om at få gode jagter, føde stærke børn og dyrke frodige afgrøder. Gudindens behov kan tilfredsstilles gennem blodofring af dyr - i de tidligste tider mennesker, men denne tradition er Topalisfolket efterhånden gået bort fra - eller seksuelle ritualer.

Topalis-folket indgår ægteskaber, men rammerne derfor er ikke så fastsatte, som man ellers ser. Det er ikke ualmindeligt for gifte Topalis-folk åbent at tage flere elskere, ligesom forhold med andre af samme køn ikke er ualmindeligt. Man går dog stadig op i, at der fødes børn, for at klanens overlevelse skal sikres.Der findes mange adelsfamilier blandt mennesker, for Lysets Slægt har efter sin overtagelse af tronen udnævnt adskillige baroner, grever og hertuger til at varetage forskellige opgaver rundt om i landet. Adelstitler er primært blevet givet til menneskeracen, selv om der er set undtagelser.

Forhold til andre racer

Topalis-folket byder oftest folk velkomne, der ikke vil dem ondt, men de er meget påpasselige med, at deres blod ikke bliver yderligere blandet med den almindelige menneskerace.

Efter at Kzar Moras hævn fik vulkanen til at gå i udbrud, nærer Topalis-folket både frygt og had for dæmonracen og dem, der tjener Zaladin, som efter deres overbevisning, fik vulkanudbruddet til at ske.