Udseende

Elvere er høje og meget slankt bygget med spidse ører og mandelformede øjne. Deres ansigtstræk er fintformede og de anses for at være den smukkeste race i landet. Skovelverne har lys hud og lyst eller brunt hår, der både hos mænd og kvinder næsten altid er langt. Det bæres løst eller i fletninger.

Elvernes klædedragter er vævet af plantefibre, og som med meget andet af deres håndværk, er der lagt mange detaljer i. De bærer næsten altid naturens farver, og de, der har et erhverv som vagter eller krigere, bærer en let rustning.

Historie

Skovelvere levede for længe siden i Amazonitskovene, før den blev overtaget af mørkets magter og korrupt af ondskaben. Dengang var skovelverne langt mere vilde og i dybere kontakt med naturen, end de er i dag. Da Amazonitskovene kort før år 400 efterhånden var blevet så påvirket af de Mørke Magter, der igennem de sidste århundreder havde vokset sig stærkere og stærkere, besluttede skovelverfolket sig for at forlade deres hjemlands skove og drage nordpå mod Lindeskoven. Erendriel Gyldenløv der på dette tidspunkt var skovelverfolkets leder, var en af de første til at vandre ind i de smukke skove, der fra nu af skulle være elverfolkets hjem. I hjertet af skoven slog elverne sig ned, og kort efter byggede de Skovfortet - et imponerende elvisk bygningsværk, der snor sig om stammen på et gammelt træ. Denne bygning har siden da været tilholdssted for Elverrådet og Elverlys ledere.

De første århundreder i det nye land var præget af mindre konflikter med skovtrolde og satyrer, som så elverfolket som indtrængere på deres område. Elverfolket fik dog sluttet fred med satyrer og alfer, og der gik ikke længe, før skovtroldene måtte forlade Lindeskovene eller se sig besejret af de langt overlegne krigere.

Da et voldsomt jordskælv i år 1632 rystede landet, blev skovelverne også påvirket og de kraftige rystelser truede med at ødelægge store dele af Lindeskoven - heriblandt elvernes hjem. Det kostede en mængde kraftig magi at redde skoven med det resultat, at mange af Elverlys mægtigste magikyndige måtte ofre sig. Fem af de overlevende faldt i så dyb en dvale, at de sov i adskillige århundreder og først vågnede, da den sidste af de dæmoniske plager vækkede dem fra deres hvile.

I 2015 deltog elverfolket på Lysets side i Slaget om Hovedstaden, og som tak for deres hjælp, skænkede Lysets Dronning dem landområdet øst for Elverly, der grænser op til skovene, der mest er beboet af menneskebønder. Menneskerne måtte flytte fra området, da skovelvernes magi fik træer til at vokse frem med foruroligende hast.

I 2020 blomstrede den dødelige blomst, Faelwens Tåre, igen i Lindeskovene. Dette lukkede skoven helt ned for alle med menneskeblod i årene, hvor hvem blomstens duft ville bringe evig søvn. For at beskytte halvelverne i området og samtidig sikre, at de ikke blandede sig for meget med de renblodede elvere, blev der etableret en mindre provins til dem i udkanten af Lindeskovene.

Relevante dele fra tidslinjen:

• 5000 f.kt. Racerne bekriger hinanden. Konflikerne var især mellem de langlivede racer: elvere og dæmoner.
• År 19 Mørkets magter begynder at røre på sig dybt i Amazonitskoven, der på dette tidspunkt dækker store dele af landet.
• År 160 Nogle skovelvere begynder at føle sig tiltrukket af det voksende mørke i Amazonitskovene og søger bort fra deres familier. Mørkelverracen opstår.
• År 390 Mange væsner begynder at slutte sig til de mørke kræfter i Amazonitskoven, der omdøbes til Mørkets Skov. Skovelverne fordrives.
• År 1632 Et enormt jordskælv lægger Krystallandet i ruiner.
• År 2015 Elverly hjælper Lyset i kampen mod Mørket. Som tak får de skænket yderligere landområder ved Turmelinien.
• År 2017 Konflikt mellem elvere og Kiles Orden, resulterer i, at de bortvises fra Dianthos.
• År 2019 Elverfolk velkommes tilbage i Dianthos igen. Lyset undskylder.

Kultur

Selvom Skovelverne i høj grad er fredelige naturelskere, har folket også mange krigertraditioner. Mange unge Skovelvere oplæres i kamp med bue og sværd, og selvom de foretrækker freden, er grænserne til deres land særdeles velbevogtede. De er et stolt folk, og på grund af deres levealder, ser de sig selv som nogle af de mest højststående væsner i Krystallandet - langt hævet over mennesker og de andre elverracer, selvom Elverly er allieret med Lyset og dermed menneskerne. Især halvelvere og mørkelvere betragtes som værende en skændsel for de renblodede skovelvere.

Halvelvere, opstået af et ofte kortvarigt forhold mellem elver og menneske, har ikke nogen plads i Skovelvernes samfund og bliver ligeledes set ned på.

Elverlys leder sørger for alle, som bor i Lindeskoven, bidrager til elversamfundet - om det så er med håndværk, jagt, kampkundskaber eller healing. Skovelvere lever i tæt pagt med naturen og undgår så vidt som muligt at gøre skade på denne. Deres huse er bygget i træerne, og de samler oftest kun allerede dødt træ op fra jorden. Skovelverne anser sig som værende vogtere af Lindeskoven, og de vil uden tøven angribe et hvert væsen, som de anser som væende skadeligt for naturen.

Elverfolket er langt fra så primitive, som mange af de andre racer, der lever i naturen. Elvisk er et smukt, men kompliceret sprog, og alle som opdrages i Elverly, kan skrive, læse og tale det. De fleste lærer også Krystalisiansk, for det er vigtigt at kunne kommunikere med andre racer, selv om de er laverestående, og de, der er i kontakt med alfer og satyrer lærer også Sylvan.

Elverly styres af Elverrådet, der har en leder og bestyrere af forskellige områder i samfundet - kaldet "stemmer".

Forhold til andre racer

Skovelverne kommer ganske godt ud af det med alfer, satyrer og halvdyr, der bor i Lindeskoven. De har også et rimeligt forhold til mennesker og kentaurer.

Til gengæld nærer elverne stor foragt for Mørkelvere. Bjergelvere og ørkenelvere tolereres, mest sidstnævnte, da bjergelvere i manges øjne stadig er et forvist folk. Racer der bringer krig, død og ødelæggelse har også stor foragt i elvernes øjne, især orker og dæmoner.

Blandingsracer, særligt halvelvere, får heller ikke lov til at leve blandt Skovelverne i Elverly.