Udseende

Orker er lidt større end mennesker, og deres kropsbygning er væsentlig bredere og langt mere muskuløs. Orker er som regel grønne eller brune i huden, og deres ansigtstræk hæslige og dyriske: kæben er bred og firkantet, næsen flad og mange orker har store, spidse tænder i undermunden. Hår lader de vokse langt, men det ses ofte at krigere - både mænd og kvinder - barberer håret af på begge sider af hovedet.

Orker klæder sig som regel i skind og læder, og det ses gerne blandt både blandt krigere og shamaner af høj rang, at kroppen er dækket af tatoveringer. I visse orkklaner har der også været traditioner for at pierce ører og næse, og nogle orker bærer smykker med "trofæer" : oftest afhugne ører, fingre eller lignende - taget fra deres fjender.

Historie

Orkerne begyndte at udbrede sig i Krystallandet omkring 500 år før den nuværende tidsregning. De var brutale, primitive og krigeriske af sind og var konstant i konflikt med mennesker, elvere og dværge. Hvordan orkerne præcis opstod vides ikke, men man mistænker at den stærke magi, der blev praktiseret i dæmonriget Kzar Mora, blev brugt til at omforme elvere og skabe den orkrace, man kender i dag.

Det har aldrig lykkedes samtlige orkklaner at samle sig under én leder, selvom flere grupper af orker gennem tiden, har været en del af Mørket. Orker er dog krigeriske og rastløse, og de tager sjældent imod ordrer fra andre end deres egen leder - den stærkeste ork, som også udskiftes jævnligt, når en ny udfordrer den gamle leder. Orkerne har gennem tiden været jaget af både mennesker og elvere, og alene udgør de derfor ikke en trussel mod de andre racer. Bønder og rejsende har dog i de senere år ofte været ude for overfald og plyndring af krigeriske klaner på togt.

Da Kzar Moras porte åbnede sig, så flere orkklaner en mulighed for at skaffe nyt territorie, og valgte derfor at rejse til dæmonriget. Både Mørkets Hær og nogle af rigets dæmoner har været i stand til at manipulere orkerne til at tjene sig, mens andre klaner passer sig selv.

Relevante dele fra tidslinjen:

• År 133 Den første store folkekrig: grupper af minotaurer, orker og trolde slår sig sammen med uciviliserede menneskeklaner, som ønsker at få mere frugtbare områder, efter at have levet i ringe kår i flere århundreder og begynder at angribe civilisationerne af mennesker, elvere og dværge.
• År 375 Den anden store folkekrig: De allierede racer vil udvide deres landområder. Orkerne tvinges væk fra deres områder.

Kultur

Orkernes brug af deres eget, grove sporg gør ofte, at de har vanskeligheder med at kommunikere på almindeligt krystalisiansk. Sproglig lærdom er nemlig ikke noget, der bliver set særlig højt på i orksamfundet, og man finder nærmest aldrig en ork, der kan læse og skrive andet end nogle få tegn på Orkisk.

Orker lever i små, krigeriske klaner, som for det meste holder til i bjergområdet i det Nordlige Krystalland og grænselandet op til norden. Et par enkelte klaner af orker findes også i Tusmørkedalen. De bruger primitive våben, men har en forkærlighed for store økser. En ork accepterer kun en leder, der kan udvise stor styrke og kampevne. De færreste orker bryder sig om magi, selvom enkelte fødes med magiske evner. Disse bliver oftest accepteret som healere eller shamaner i orkklanerne. Brug af magi i kamp bliver anset for at være 'fejt'.

Orkerne er ganske religiøse og har desuden stor respekt for ånder og forfædre. Orkernes shamaner har derfor også høj status i klanerne, da orkerne tror på, at disse gennem ritualer er i stand til at tale med ånder og guder.

Forhold til andre racer

Orkracen har været i krig med adskillige af de andre racer i Krystallandet gennem tiden. Både mennesker, elvere, dværge og kentaurer har længe været i strid med orker, der når de bestemmer sig for at det er tid til at udvide territoriet, går til angreb på hvem, der end bor der.

Orker har respekt for andre krigeriske racer, heriblandt minotaurer.