Udseende

Udseendesmæssigt kan kentaurers underkroppe være lige så forskellige i størrelse og farve, som hestes. Man skælner dog primært mellem to typer af kentaurer - nomadekentaurerne og sumpkentaurerne.

Nomadekentaurer har en stor hestekrop og farverne på denne er ofte mere brogede, end en sumpkentaurs. Hudfarven på menneskekroppen afhænger af, hvilket sted i landet nomadeflokken holder til, men det mest almindelige er en let solbrændt kulør, for nomadekentaurer tilbringer mange timer under solen.

Sumpkentaurer er mindre i størrelsen og lidt mere adrætte at se på, for de skal let kunne bevæge sig rundt om i Sumplandet, hvor mange væltede træer og usikker grund kan volde problemer. Farverne på hestekroppen er mere neutrale for at gå i ét med omgivelserne, og hud og hårfarve kan til tider også nærme sig en grønlig kulør.

Begge typer af kentaurer, især hunnerne, bærer mange smykker. De er af simpel kvalitet, men for kentaurkvinderne er det vigtigt, at tage sig godt ud, og mængden af smykker kan nogle gange være med til at bestemme en kentaurs rang. Blandt både mænd og kvinder er det også almindeligt at bære tatoveringer og piercinger.

Historie

Kentaurer opstod samtidig med halvdyrene og blev først anset for at høre ind under denne race. Da bestanden af kentaurer i løbet af årene øgedes kraftigt, fik racen dog sit eget navn. De første mange århundreder var præget af konflikt for kentaurerne - mest indbyrdes, men også med de andre racer, der hvor grupper af kentaurer valgte at slå sig ned. Konflikterne blev stille og roligt dysset ned, da de mindre kentaurer valgte at slå sig ned i sumpene i Amazonitskovene, mens de restende delte sig op i mindre klaner og blev nomader.

Sumpkentaurerne fik ganske hurtigt opbygget sig en tilværelse i sumplandet, for her levede ikke mange andre væsner. De opbyggede handelsforbindelser til elvere og satyrer, men var stadig fjendtligt indstillet over for dem, der uanmeldt trængte ind på deres nyerhvervede territorie.

Nomadekentaurerne lå i en lang årrække i åben krig med mennesker, minotaurer og bjergelvere, før der langt om længe begyndte at opstå fredsaftaler, og man tolerede, at nomaderne dragede gennem dét territorie, der ellers tilhørte mennesker og elvere. Selv i dag holder kentaurer og minotaurer sig dog oftest på lang afstand af hinanden.

Relevante dele fra tidslinjen:

• År 2021 Skovens folk bestående af halvdyr, satyrer, alfer, trolde og sumpkentaurer samler sig i Amazonitskovene og danner en pagt, for at forsvare skoven.

Kultur

Mange kentaurer, især sumpkentaurer anser sig for at være beskyttere af naturen. I kentaurlandsbyen i Sumplandet, er det kvinderne i kentaurklanen der dominerer, og mændene anses for værende lavestående i samfundet. Alle vigtige beslutninger tages udelukkende af landsbyens kvinder, og en kvinde vil typisk have en anden kvinde som partner. Samleje med mænd er kun for at videreføre slægten.

Ud over at tilbede gudinden Avanya, beder Sumpkentaurer til Mosegudinden af sumpen, Smedana og hendes efterfølger Phoebe, hendes datter. Tro og respekt for disse gudinder er altafgørende i samfundet, lige som der forventes ubestridt lydighed over for dem i samfundet, der er stillet højere end andre. Sumpkentaurerne ledes af en høvding, som er den øverste magt i landsbyen.

Blandt nomadekentaurerne er mænd og kvinder mere ligestillet, selv om lederen af en gruppe nomader altid vil være en kvinde. Grupperne er små og består oftest af mellem 15 og 30 kentaurer, men man kan af og til også støde på enkelte enspændere eller udviste kentaurer, der har forbrudt sig mod den enkelte klans regler.

Forhold til andre racer

Kentaurerne har gode forhold til andre racer, der er tæt tilknyttet naturen. Heriblandt elvere, alfer og satyrer.

Mange års stridighed med bjergelvere og mennesker har gjort, at forholdet til disse stadig kan være anspændt, men især minotaurer og orker, har kentaurerne et indædt had til.