Udseende

Mange havfolk fødes med fiskehaler, der kan være et hav af farver og udforminger. Menneskeoverkroppen hos havfolket kan også have forskellige nuancer - både tilsvarende et menneskes eller mere kolde, blåtonede farver. Nogle havfolk har skæl over det meste af kroppen eller svømmehud mellem fingrene.

Havfruer anses af mennesker for at være meget smukke, og det fleste har langt, bølgende hår. Under vand har både mænd og kvinder bar overkrop eller bærer en let udrusting, der er særligt egnet til at bevæge sig under vandet. Nogle udsmykker kroppen med tatoveringer i Aquarinske mønstre.

Dybhavsfolket er en særlig afart af havfolket, som har levet i Aquarins dybhavsdistrikter, beliggende dybere end de andre bydele. Så langt under havoverfladen er der næsten intet lys og Dybhavsfolket har udviklet et mindre menneskeligt udseende: de er skællede, nogle gang med horn og har store, blege øjne og sylespidse tænder.

Historie

For længe siden besluttede en flok Krystalisianere, der havde evnen til at trække vejret under vand, sig for at bosætte sig på havets bund. Her dannede de deres eget samfund, og som generation efter generation blev født under vandet, udviklede de skæl og fiskehaler.

På havets bund byggede de en by, der sammen med deres rige fik navnet Aquarin. Byen er vokset gennem de mange år, den har eksisteret, og den er nu inddelt i mange forskellige distrikter, der styres af hver deres lille regering. Nye distrikter dannes, hvis der er politisk splittelse mellem et distrikts nuværende beboere. Det har dog også været et barskt liv på havbunden, og Havfolket er derfor et hærdet og stædigt folk. Hvis der gennem tiden opstod for store problemer kriminalitet i ét af distrikterne, eller brød en epidemi ud, lukkede man simpelthen de store koralporte ind til distriktet for at afskære beboerne fra resten af folket.

Lykkejægere og pirater har gennem tid forsøgt at rejse til Aquarin. Nogle er blevet budt velkomne, men i mange århundreder har havfolket været i konflikt med de pirater, der sejler på Krystalhavet. Havfolket ser fjendtligt på skibe, der sejler ind på deres område, og kan uprovokeret finde på at angribe skibe, der sejler under piratflag. Ud over truslen fra menneskeracen, har havfolket været tvunget til at bekæmpe adskillige monstrøse skabninger, der lever under havets overflade. Havfolket begyndte derfor allerede for årtusinder siden traditionen med at kamptræne mange af deres unge mænd og kvinder.

I de senere år er mennesker og havfolk begyndt at handle mere med hinanden, og der er påbegyndt planer for at hæve et af Aquarins distrikter over havoverfladen, for at gøre det muligt for landvæsner at i højere grad at besøge riget.

Kultur

Havfolkets samfund er i meget stor stil præget af lov og orden. Selv om Aquarin er delt i mange bydistrikter, ligger den egentlige styring af riget hos den kongelige familie, der bor i Aquarins centrale distrikt. Familien har flere årtusinder bag sig, og når en vigtig beslutning skal træffes, dannes der et råd, hvor alle har noget at sige, men familiens ældste har det endelige ord.

En havmand eller -kvinde har typisk to valgmuligheder, når de vokser op. Enten kan vedkommende blive oplært i våbenbrug og kampens kunst, hvilket har til formål at beskytte havfolkets rige mod havets fjendtlige væsner samt pirater fra overfladen. Alternativt, kan en ung havfrue eller -mand blive oplært i musikken og sangens kunst. Musik i havfolkets rige er meget anderledes end noget, man hører på landjorden, og en ganske særlig magisk evne, som er kendt fra havfolkets rige er sirenesangen, der kan binde andre væsner til havfruens kontrol. Sidstnævnte evne er mest almindelig blandt havfruerne, men nogle havmænd har den også.

Både krigere og kunstnere har mulighed for at engagere sig i Aquarins politik, og det er vigtigt for de forskellige distrikters regeringer, at begge stemmer bliver hørt. Nogle distrikter har dog mere fokus på våbentræning, lige som andre oplærer flest kunstnere.

Havfolk lever længere end mennesker, og derfor anses de officielt for at være giftemodne i en alder af 40 år. Kvinden og manden i et havfolkeægteskab har lige meget at skulle have sagt, og selve ægteskabet er noget, der skal æres. Blandt nogle af de højerestående familier er det populært - ligesom blandt menneskenes adel - at arrangere ægteskaber, men det er altid de to parter, som skal indgå ægteskabet, der har det sidste ord.

Havfolk, der lever på landjorden har det ofte dårligt med skarpt solskin, som får deres hud og øjne til at føles tørre. Nogle tåler dårligt forskellige former for menneskemad og alkohol. Havfolk vil også ofte finde ud af, at de er resistente over for nogle menneskesygdomme, hvorimod andre angriber dem meget hårdt.

Forhold til andre racer

Havfolk har længe haft konflikter med pirater, men i løbet af de seneste hundrede år har flere havfolk været i kontakt med Lyset, og der forsøges at skabe alliancer.

Da havfolket har været så isoleret er mange af deres opfattelser omkring de andre racer baseret på legender og sagn - dog er der en udbredt enighed i disse gamle tekster om, at Dæmoner er væsner af ondskab og kaos.