Udseende

Selv om bjergelvere stadig har det karakteristiske, slanke elverudseende, er de mere robust bygget end deres slægtninge i skovene. De har brede skuldre og er ofte ganske muskuløse. De er lyse eller solbrændte i huden, og deres hår er oftest blondt eller lysebrunt og øjnene blå.

Deres klædedragter afspejler deres levevis og består af skind og pels fra de dyr, de jæger. Mange udsmykker sig også med fuglefjer og nogle benytter ansigtsmaling.

Historie

Det siges, at det var uenigheder med skovelverne, der for omkring 3000 år siden fik bjergelverne til at vandre. Bjergelverne var dygtige jægere, men deres begejstring for jagt af skovens byttedyr var ikke velset blandt de andre elvere, der havde større interesse i at beskytte dyrene og i stedet hovedsageligt leve af planteføde. Det endte med en forvisning af en gruppe af elvere, der i stedet drog mod øst og slog sig ned i bjergene der.

Bjergelverne var altså således de første, der bosatte sig i Azurien. Da mennesker senere kom hertil udløste det først stridigheder blandt mennesker og elvere, men der blev til sidst oprettet freds- og handelsaftaler og der blev enighed om, at menneskerne holdt sig til Azursøens kant og de flade områder omkring den, mens bjergelverne levede i højderne.

På trods af de flere årtusinder, der er gået, er Bjergelvere sjældent blevet budt velkommen i Elverly. Blandt Skovelverne omtales de stadig som Det Forviste Folk, og forskellighederne i deres levevis får de to folk til at holde sig på afstand af hinanden.

Relevante dele fra tidslinjen:

• 5000 f.kt. Racerne bekriger hinanden. Konflikerne var især mellem de langlivede racer: elvere og dæmoner.
• 1000 f.kt. Bjergelverne vandrer bort fra skovene.
• År 2017 Konflikt mellem elvere og Kiles Orden, resulterer i, at de bortvises fra Dianthos.
• År 2019 Elverfolk velkommes tilbage i Dianthos igen. Lyset undskylder.

Kultur

Bjergelvere har sjældent deltaget i konflikterne i Krystallandet. De fleste bjergelverstammer lever omkring klippekysterne og bjergene omkring Azurien, hvor de jager i det barske klippelandskab. Bjergelverne respekterer både skov- og mørkelvere, men holder sig helst på afstand af disse.

De fleste bjergelvere er tilhængere af filosofien med at lade tingene gå deres gang. De lader menneskene kæmpe deres egne krige, da de alligevel regner med, at deres folk vil bestå langt længere end menneskefolket. Selvom om bjergelvere er et fredeligt folk, er de dog dygtige i kamp og de fleste er trænet i våbenbrug, da de lever i barske omgivelser.

For Bjergelvere er jagten noget af det vigtigste. Jagt af byttedyr har været afgørende for deres overlevelse i bjergene, og stort set alle bjergelvere oplæres i bue og spyd. De fleste klaner har traditioner for, at en ung bjergelver, der ønsker at træde ind i de voksnes rækker, skal drage alene på en jagt i syv døgn, hvorefter han eller hun viser klanen sit nedlagte bytte. Herefter afholdes en ceremoni for den unge elver.

Flere klaner af bjergelvere har knyttet bånd til kæmpeørne, som de bruger som ridedyr.

Forhold til andre racer

Bjergelverne kommer godt ud af det med mennesker og halvelvere - især de, der lever i Azurien. De har ikke et direkte fjendtligt forhold til de andre elverracer, men de er sjældent velkomne hos dem.

Skovelverne har i 2018 forsøgt at genetablere kontakten til Bjergelverne.

Orker er den race, der gennem tiden har voldt bjergelverne flest problemer. Ofte har de kæmpet om territorier og orkernes brutale kampteknik har været skyld i mange bjergelveres død.