Udseende

Alfers højde kan variere alt efter om de kommer fra bjergene eller fra skovene. Bjergalfer er både højere og mere robuste end skovalferne. Skovalfer er mindre og mere elegante end bjergalfen, hvilket gør dem i stand til nemt at flyve ud og ind mellem de tætter træer i Krystallandets dybeste skove.

Alfers hudfarver kan være ganske menneskelige, men i nogle tilfælde også være let lilla, rød, blå eller grønne, alt efter hvor de kommer fra og hvilket terræn de skal tilpasse sig. Eksempelvis har bjergalfer ofte lidt rød eller mørk hud, hvis de bor i tørre bjerge, deres hud er mere blå, lilla og lys hvis de bor i snebeklædte bjergområder, og skovalfernes hudfarve er ofte let grøn eller lilla. Det er dog ikke bestemt, at nogle alfetyper har bestemte farver.

Alfer har desuden vinger, og vingernes former og farver kan variere. Det siges, at der ikke findes to ens par vinger. Vingerne ligner nogle gange sommerfuglevinger, insektvinger eller andet. Vingerne gør racen i stand til at flyve uden at der skal bruges en magisk evne på dette.

Historie

Alferne er en af de ældste racer i Krystallandet. Grundet deres størrelse, har de oftest holdt sig ude af de andre racers konflikter, men hvis nødvendigt, har de taget Lysets side. I de første mange århundreder efter Krystallandets tidsregning begyndte, levede alferne mest for sig selv i forskellige skovområder: mest i de dybere områder af Amazonitskovene, men også på de mindre øer: Topalis og Toropolis Isla.

De har altid haft et tæt forhold til Elverfolket, som de især har følt sig beslægtet med, og enkelte alfer har gennem tiden levet i Skovelvernes samfund. Alfer har altid været ekstremt dygtige til magi, og mange af de magiske artefakter, der i dag findes i Krystallandet, har fået deres magi tilført af alfernes magikere. I mange år var handlen med magiske genstande derfor alfernes forbindelse til omverden, oftest gennem elverfolket, der med glæde købte de magiske genstande eller bad alferne om at fortrylle våben eller udstyr.

Deres modvilje mod de støjende menneskebyer gjorde dog, at andre racer end Elverfolket sjældent så dem, og efterhånden glemte menneskeracen deres intelligens. I stedet blev alferne et form for sjældent dyr, man kunne jage, og for et par århundreder tilbage, blev det populært at indfange alfer og holde dem i bure: som en slags kæledyr. Umådeligt mange alfer trivedes dog ikke i fangenskab og mange af dem led en tidlig død - dette førte til, at racen var tæt på udryddelse. I år 1996 blev tilfangetagelse af alfer forbudt og de fik igen rettigheder på lige fod med andre krystalisianere.

Frygten for menneskeracen og de rædsler, der foregik, har gjort, at de fleste alfer stadig holder sig langt ude i skovene, og de opsøger sjældent mennesker af fri vilje.

Relevante dele fra tidslinjen:

• År 1996 Tilfangetagelse af alfer forbydes.
• År 2021 Skovens folk bestående af halvdyr, satyrer, alfer, trolde og sumpkentaurer samler sig i Amazonitskovene og danner en pagt, for at forsvare skoven.

Kultur

Alfer har altid været meget tæt knyttet til naturen, og de bygger deres boliger i skovens træer. De fleste alfer benytter magi, i alt hvad de skaber, og de mindre alfebyer, man finder i Alfelunden i Amazonitskovene, er oplyst af små, magiske lamper, der svæver mellem træerne. Alfer er frie væsner, og på trods af de i de tidlige tider har haft en alliance med Lyset, har de deres egen kongeslægt: Alfera-familien. Slægtens arverækkefølge bestemmes gennem et magisk ritual, og det er det eneste, der blandt alfer anerkendes som en gyldig måde at blive regent på.

De fleste alfer taler og skriver Sylvan, et af de ældste nuværende sprog i Krystallandet. Det er forgængeren for Elvisk, som mange alfer også taler. Alferne har ikke tradition for at nedskrive deres historie, men Sylvan-skriftsproget benyttes ofte i mange af de magiske genstande, der laves af alferne, og som udsmykkes med det gamle, smukke skriftsprog. Nogle gange fungerer magien gennem skriften, andre gange er den blot til for at forklare, hvad det magiske objekt er i stand til at gøre.

Som en naturlig forlængelse af alfernes talent for at arbejde med magi, har mange alfer også udmærket sig i at lave eliksirer. Nogle af landets bedste alkymister og eliksirbryggere findes derfor blandt alferacen. Det eneste der forbydes blandt alfer af denne profession er, at brygge gift. Alfesamfundet er kraftige modstandere af dem, der forvolder død.

Forhold til andre racer

Alferne føler sig tættest knyttet til andre racer, der holder af naturen. Heriblandt elvere, satyrer, halvdyr og elementaler.

På trods af den fred, de nu har med menneskeracen, har mange alfer stadig et anstrengt forhold til dem, der har taget så mange alfer som slaver og forårsaget deres død. For at råde bod på dette, forsøger adelen så vidt så muligt at inkludere alferne og skabe stærkere bånd familierne imellem.

Ud over mennesker, har alfer generelt et dårligt forhold til de racer, der er kendt for at volde død og ødelæggelse, her i blandt orker, dæmoner, vampyrer og varulve.