Område

Amazonitskovene

Indtægtskilder

Salg af magiske genstande og remedier.

Familietraditioner

Titlen som overhoved for familien går overraskende nok i arv, og skifter fra mor/far til den ældstefødte søn eller datter. Der bliver set stort på køn, og det primære krav er at man binder sig (dog kun verbalt) til at beskytte Amazonitskovenes hemmeligheder imod grådighed og mørkets interesser.
Grundet deres lange levetid, er titlen som overhoved dog begrænset til et maximum af 40 år, førhen at den næste i rækken skal overtage. På den måde sikrer de at titlen går videre, og det tidligere overhoved vil indtage en position af rådgiver til den nuværende 'leder'.
Alle medlemmer af familien bliver i en eller anden grad oplært i kamp (offensiv såvel som defensiv), og fokusset kan inddeles i to grove katogorier; den magiske kamp, og den fysiske kamp - alt efter hvad man har flest evner indenfor, bliver dette finpudset.
Familiemedlemmer bosat langs skovens grænse, har ofte en mere åben indstilling imod de regerende fyrstefamilier Arys og Isenwald, grundet deres fælles interesse i at beskytte landet.
Giftes et nyt menneske ind i familien, bliver denne givet en amulet der forlænger deres levetid markant så længe de bærer den.

Historie

Slægten Abiléves er en utrolig gammel 'hertug' familie - en der har eksisteret i mange århundreder, og siges at være givet deres adelige titel helt tilbage fra da den første regent over lyset blev indsat.
Slægten Abiléves er kendt for at beskytte store dele af Amazonitskovens dybere hemmeligheder, og har i kæmpet på en udsat frontlinje, imod mørkets invasive magter - særligt de sidste par århundreder hvor at mørket har stået stærkt. I denne tid har familien ikke givet meget lyd for sig, og kortlivede mennesker (og andre adelsfamilier) troede en god overgang at familien var uddød i kampene - hvilket de også har været tæt på at være, og mange af familiens ældste medlemmer er faldet, her i år 2020.
De har ligeså altid set det som deres pligt at beskytte kongefamilien Alfera, og dertil også Alfelunden og de mindre væsner deri.
Abiléves forsvarer særligt skovgrænsen der strækker sig imellem Tusmørkebjergene og Safiren, og har enkelte hellige områder i og udenfor skoven, som også bliver patruljeret jævnligt - hemmeligheder som mange af 'menneskerne' ikke skal eller må kende til.
Hvad der kendetegner Abiléves igennem historiens gang, er også hvad der seperer dem fra mange af de andre adelsfamilier; de er en utrolig rodet blanding af menneskernes adelige gener, og skovens vilde væsner.
Stifterne af familien er dermed hovedsageligt af satyrblod - daterende helt tilbage fra starten, men der bliver set stort på hvad blod betyder, og slægten har dermed mange blandninger af halvdyr, styrer, elvere, alfer og enkelte sjældne gange, elementaler.
Nu hvor at Lyset atter har fået indtaget en god del af skoven (2015 og frem), er familien dog ved at finde fodfeste igen - til mange i den nye adels store overraskelse, og enkeltes forargelse.
Givet deres store forståelse for magi, tjener hertugfamilien primært sine penge ved at udvikle og sælge magiske genstande til resten af landets befolkning, særligt i nutiden.

Konflikter og udfordringer

De har altid haft gode relationer med Elverly, og særligt de seneste års begivenheder - og dertil også fyrstefamilien Erneyll's fjendskab, lægger dem i åben splid med den magtfulde hovedfamilie. Abiléves støtter åbent elvernes krav på skoven.
Deres blandede blod er af mange andre familier set som værende 'urent', hvilket også har gjort det svært for familien at blive taget seriøst og respekteret - særligt nu til dags hvor at enkelte familier helt har glemt deres eksistens. Kun fordi deres historie kan dateres tilbage til starten, er de ikke blevet vippet ud af det adelige samfund, endnu.
Mange af familiens ældste medlemmer er faldet efter den lange kamp imod mørket, hvilket gør at familien har skulle finde sig selv og sine traditioner igen. Internt betyder det at familien ikke har forfærdeligt mange medlemmer tilbage, og er begyndt at se ud over skovgrænsen for at styrke deres alliancer igen.