Et hertugdømme, Kaldet Hermès

Område

Safirien

Indtægtskilder

Privat finansiering & långivning & Ejendomsbesiddelser og landområder

Slægten ejer flere gods og landområder, som de lejer ud til lavere adelsfolk og velhavende borgere.

De er også kendt som ”bankfolk” for adelen, Hermés-slægten har i århundreder fungeret som private kreditorer for adelsfamilier og købmænd.

De låner penge ud med renter og sikrer sig gods, jord og indflydelse i tilfælde af misligholdelse.

Familietraditioner

”Guld & Ære” – Hermés-familien værdsætter rigdom, loyalitet og status over alt andet.

Ægteskaber er altid strategiske – Det er sjældent, at et medlem af familien gifter sig for kærlighed. Alliancer og økonomisk styrke prioriteres.

Dannelse & Intelligens – Familiemedlemmer uddannes i økonomi, retorik, politik og handel fra en ung alder.

Manipulation frem for vold – Hermés-slægten vinder magt gennem gæld, diplomati og politiske alliancer fremfor militær styrke.

Bevarelse af navnet – Det er en stærk tradition at videreføre slægtsnavnet, og familien forventer, at arvinger bærer Hermés-navnet med stolthed. De førstefødte drenge bliver altid døbt "Edmund"

Historie

Grundlagt under Safiriens storhedstid, Hermés-familien blev oprindeligt en handelsfamilie, der specialiserede sig i smykker og ædelstene. De voksede i magt gennem klog finansiering og blev til sidst adlet i 800-tallet.

- Økonomisk dominans og finansimperium
Over århundrederne voksede Hermés-slægtens indflydelse gennem privat finansiering og udlån til adelen, især under krige og økonomiske kriser. Deres position blev stærk nok til, at kongen selv benyttede sig af deres tjenester, hvilket skaffede dem betydelige privilegier og skattefritagelser.

Under 100-års konflikten (1203-1303) finansierede de dele af krigen og opnåede dermed politiske tjenester og titler.

Deres støtte sikrede dem nye titler, herunder hertugdømmet Hermés.

Under Kong Aldemars regeringstid (1969-1991) opnåede familien deres største magt. De blev en af de rigeste familier i Safirien og cementerede deres rolle som en af de vigtigste økonomiske aktører i regionen. men mistede noget af deres økonomiske dominans efter hungersnøden i 1993.

(Nutid) Edmund VIII's fejlslagne arvestrategi har truet familiens stabilitet. Hans splittelse med Kitt Tane og manglende legitime sønner gør fremtiden usikker.

Konflikter og udfordringer

- Politisk pres og jalousi fra adelen

Flere lavadelige familier er frustrerede over Hermés-slægtens økonomiske magt, da de mener, at familien opfører sig mere som kongelige end som adelige.

Nogle adelige ser ned på dem, fordi deres rigdom stammer fra finansiering og ikke fra traditionelle dyder som krigsførelse og ridderlighed.

Der er rygter om, at visse adelsfamilier i Safirien forsøger at skubbe Hermés ud af magtspillet.


- Gældsslaveri og voksende fjender

Hermés-slægtens praksis med at overtage ejendom fra misligholdt gæld har gjort dem til fjender for mange familier.

Flere baroner og grever har mistet deres landområder til Hermés, og nogle planlægger at tage hævn.

Der går rygter om mulige sammensværgelser mod Hermés-familien, hvor nogle adelige måske vil gøre oprør for at bryde fri af gældens greb.


- Medanien som økonomisk risiko

Hermés har store investeringer i Medanien, men regionens ustabilitet gør det til en økonomisk hovedpine.

Handelskaravaner bliver ofte angrebet af banditter eller korrupte soldater, hvilket gør lånene til købmænd i området risikable.

Hvis de mister for mange investeringer i Medanien, kan det svække familien økonomisk og skabe åbninger for rivaler.


- Slægtens fremtid – Kan navnet overleve?

Hermés-slægtens styrke har altid været deres kontrol over økonomien, men uden en stærk leder kan deres netværk af lån og investeringer falde sammen.

Hvis ingen legitim søn viderefører navnet, kan familien miste deres status som hertuger, og deres konkurrenter kan overtage deres position.

Edmund VIII’s beslutning om at bortstøde sin eneste legitime søn, Kitt, skabte en stor arvekrise.

Han truede med at give titlen til sin fætter Aldric, men trak det tilbage for at forsøge at få en ny søn.

Da dette fejlede, blev familien splittet internt, og mange begyndte at tvivle på Edmunds evner som leder.