Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Frederickus AgterbergKaldet: Frits
Køn: Mand
Alder: 30
Fødselsdag: 13.12 år 1995
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios, Zerafina
Erhverv: Opfinder/videnskabsmand - han sælger ud af de ting han laver, og både laver og reparerer ting på bestilling.
Nuværende levested: Turmelinien - Omrejsende, Turmelinien
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Pindsvin
Udseende
Højde: 150 cmVægt: 60 kg
Øjne: Frits har mørkebrune øjne
Hår: Som sådan har Frits ikke rigtig hår. Hans krop er dækket af en lysebrun pels.
Hud: Hele Frits' hud er dækket af lysebrun pels.
Kropsbygning: Det eneste ved Frits som afslører, at han ikke bare er et overdimensioneret pindsvin er, at han går på to ben. Udover det så ligner Frits fuldkommen et stort pindsvin med pigge på ryggen og det hele.
Hverdagstøj: Alt Frits' tøj er speciallavet eller noget han selv har syet, derfor er hans tøj generelt meget simpelt og en del af det passer ham fint, men man kan godt se, at det ikke er noget, som er lavet af en syerske eller lignende. Alt tøjet er fyldt med huller langs kanten da det er sådan han "sætter det fast" da det ikke kan nå hele vejen rundt om piggene på hans ryg.
Ar, permanente skader el.lign: Frits har en masse små ar og skrammer rundt omkring på kroppen fra arbejdet med alle hans opfindelser og eksperimenter. Han mangler også den ene fortand.
Særlige kendetegn:
Magi
Magisk evne (1): Ingen magisk evneMagisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker: Frits er både rimelig klog og rimelig kløgtig. Han har lært sig selv at overleve på egen hånd og af de ting, som naturen omkring ham tilbyder. Han er god til at tænke fremad og ligge planer, også selvom det mest bliver brugt til hans opfindelser og rejser. Derudover er han utrolig fingernem da han lever af at opfinde/lave nye ting og reparere ting, som er gået i stykker.Svagheder: Frits er praktisk taget et 1,5 m højt pindsvin, og det vil naturligt betyde, at han har en del svagheder. Alt hvad der har med fysisk styrke og hastighed at gøre er bestemt ikke hans stærke side. Frits er også meget nysgerrig, hvilket nogle gange får ham ud i nogle uønskede situationer. På trods af Frits er ganske klog og faktisk også ret kløgtig, så har han en tendens til at ville tro på det bedste i folk, hvilket også til tider skaber problemer for ham.
Generel beskrivelse af personlighed: Spørger man Frits, vil han beskrive sig selv som rimelig simpel. Han nyder at leve livet simpelt, og går op i en være både høflig, venlig og generelt se positivt på livet. Selvom han nyder at have gæster og gør sit ypperste for at være en god vært, så har han det også ganske fint med at være alene.
Han er en videnskabsmand og har en tendens til at fortabe sig i sine eksperimenter, og mange vil nok kalde ham eksentrisk, eller underlig, når han taler om sine mange ideer eller opfindelser. Han har en tendens til ofte at fortabe sig i sine egne tanker, og hans tanker er ofte lige så kaotiske og rodede som hans omgivelser.
I det store og hele ønsker Frits bare at leve et simpelt liv. Han vil bare gerne lave sine små opfindelser, læse sine bøger og leve et fredeligt og lykkeligt liv, og han beskæftiger sig derfor ikke væsentlig med diverse intriger, som foregår rundt omkring i verdenen. Derfor er han heller ikke typen, som håndterer konflikter særlig godt, og han vil langt hellere stikke af end tage en diskution. Det betyder dog ikke, at han finder sig for god til hævn, og hvis man rammer ham i det rigtige, eller måske nærmere forkerte, humør, så skal man også passe på, at han ikke har lagt en eller anden lille fælde for folk, selvfølgelig kun en som vil drive lidt gæk med del, for Frits kunne ikke drømme om at gøre nogen fortræd.
Frits er generelt rinelig godhjertet, men han kan også sagtens rationalisere for at bryde diverse små love, hvis han vurderer, at det ikke er til skade for nogen. Som for eksempel at gå i d på områder, som han nok bør holde sig fra, hvis der er en ting han virkelig bare må eje og undersøge. Han har nok det, som mange vil kalde samlertendenser, man skal ikke tage fejl, han har orden i tingene. Det er bare nødvendigvis ikke andre end ham, som forstår ordenen.
Baggrundshistorie
Frits har på alle tænkelige nåder levet et ganske uopsigtsvækkende liv. Han voksede op i en stor familie bestående af ham, hans forældre og intet mindre end 8 søskende, hvor han var lige omkring midten af søskendeflokken aldersmæssigt. Det var et simpelt liv med forældre, som primært ønskede at leve i fred og give deres børn en tryg og sikker opvækst.Mange vil nok beskrive Frits' forældre som sky og overbeskyttende, og det ville heller ikke være forkert. De gjorde, hvad de kunne for at holde sig væk fra alle andre. Derfor passede det også utroligt dårligt ind i familien, at de fik et barn som Frits. Allerede som et ganske lille pindsvin var han nysgerrig på verdenen omkring sig, hvordan den fungerede, og hvad med alle de folk, som han havde fået strenge ordre på at holde sig fra? Hna fandt også en utrolig glæde ved at lave små opfindelser af, hvad han nu kunne finde i naturen omkring sig. Ofte til irritation for hans søskende, når de gik i en nøje planlagt fælde eller var i den modtagende ende af en slangebøsse, fordi Frits desværre var utroligt dårlig til at sigte og sjældent ramte de grankogler og sten, som faktisk var hans mål.
Frits' nysgerrige natur taget i betragtning, var det næppe nogen overraskelse, da han fortalte forældrene, at han ønskede at komme ud og se verdenen. Selvfølgelig var de ikke glade for det, men med 8 andre børn, som stadig boede hjemme, kunne de heller ikke benægte, at det måske var en fordel for dem alle, at et af børnene faktisk forlod reden.
Og sådan gik det til, at Frits for første gang i over 18 rigtig forlod området, han var vokset op i, og så endda ganske alene. Det var ikke nemt at være et 1,5 m højt pindsvin i en helt fremmede verden, men langsomt fik hans samlet sig livserfaring, så han faktisk kunne overleve.
Gennem hans rejser blev hans glæde ved at opfinde små ting kun større, og da han mente, at nu havde han rejst længe nok, valgte han at slå sig ned i en lille hytte, som stadig fungerer som hans base. Han ynder dog stadig at rejse rundt.
Familie: Mor - Levende
Far - Levende
3 ældre søskende - Alle levende
5 yngre søskende - Alle levende
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Under middelSmidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet