Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Isaack AsioKaldet: Isaack, Izzy, Ike
Køn: Mand
Alder: 28
Fødselsdag: 9.3 år 1997
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Avanya
Erhverv: Freelance fuglespecialist
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Menneske
Udseende
Højde: 189 cmVægt: 69 kg
Fra barndommen blev Isaack født med sarte, blå øjne, der kunne berolige de fleste. Håret er mørkebrunt og er altid klippet i en grydelignende frisure. Sådan har det altid været og sådan vil det altid blive. Huden er en kaukasisk hvid og resten af kroppen er i en slank facon, omend en anelse atletiske takket været den manglende kropsfedt. Klæderne foregår altid i mørke farver og lange klæder eller kapper. Farverne varierer fra alt mellem mørkegrå til midnatsblå til sort. Der er altid en hætte på klæderne og den er oftest trukket over hovedet, så kun lidt af pandehåret kan anes. Det unikke bind for øjnene er også altid over øjnene, og det deler det unikke symbol mellem Anya og Isaack.
I starten af sine tyvere blev Isaack gjort blind af sin egen hånd. Derfor er øjnene blinde og ikke længere den sarte, blå farve. Nu ligner de Anyas syntetiske, blå knappelignende øjne. Derudover er Isaack født med mærkninger om øjnene. Dette er et familietræk for Asio-familien, der symboliserer forbindelsen mellem menneske og dyr.
Det vil være unaturligt at finde Isaack uden bindet for øjnene, og Anya vil altid være i nærheden, medmindre andet er ønsket mellem de to. For Isaack og Anya er ligeværdige.
Magi
Magisk evne (1): ForbindelseDette er en dybere forbindelse, Isaack har med sin ledsager, Anya. Isaack blev forbundet med Anya fra den dag, han blev født. For de blev født samme dag. De er på en måde tvillinger, på en måde den samme sjæl. Isaack er vokset op med Anya for at forstærke deres bånd. Og da han nåede den rigtige alder og dyb nok personlig forbindelse med Anya, blev deres forbindelse fastlås med magi. Isaacks øjne er magisk blevet gjort blinde, men han kan endnu se. Han kan se, hvad Anya ser. Hendes knappelignende øjne er både hende og hans syn på verdenen. Og med deres dybe forbindelse kan Isaack dermed se langt mere end den typiske person kan. For eksempel kan Anya flyve højt op og dermed give Isaack et overblik over deres omgivelser, eller flyve forud for at se, om de er i den rigtige retning. Ulempen af dette er, at hvis Anya ikke er nær ham, er Isaack blind over for sine nærmeste omgivelser. Han vil være et nemmere mål på den måde.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne
Magisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker:Sanser - Det er ikke, fordi Isaack ikke stoler på Anya. Tværtimod. Men når én af de fem sanser bliver gjort til bænkevarmer, bliver de fire andre automatisk styrket. Dermed kan Isaack høre, lugte, smage og føle bedre end gennemsnittet.
Ugle - Det vil være unaturligt, hvis ikke Isaacks personlighed afspejlede hans ledsager. Derfor har han en masse af fordelene ved en ugle. Detaljeorienteret, analytisk, overbliksseende og lignende.
Svagheder:
Blind - Dette anser Isaack som værende en af hans styrker, nemlig forbindelsen med Anya. Men hans blindhed er også en svaghed, for hvis Anya ikke er nær ham, er Isaack komplet blind for sine omgivelser.
Anya - Igen, det virker måske mærkeligt, at Isaacks kompagnon er en svaghed, men sker der noget med hende, bliver Isaack følelsesmæssigt ramt. Han kan blive ukontrolleret og impulsiv. Han vil blive domineret af følelser frem for fornuft, hvis Anya er i fare.
Akavet socialanlagt - Det er ikke just de bedste sociale evner, man opnår, når ens bedste ven og tætteste kompagnon er et dyr. Jovist har Isaack vokset op med sin menneskefamilie, men alle i Asio-familien fokuserer mere på deres forbundet dyr end andre.
Generel beskrivelse af personlighed:
Isaack er lidt af en besynderlig fætter. På den ene side ligner han det typiske menneske, omend bindet for øjnene er uortodokst. Hans personlighed er meget klassisk. Ikke en ondsindet sjæl af hjerte, men skulle situationen opstå kunne voldsomme handlinger tages i brug - men kun hvis det er nødvendigt. Ingen grund til at udøve vold og ballade, hvis ikke der var behov. Det er nok uglen i Isaack, der snakker i de tilfælde. For selvom han intet halvdyr er, minder han om en blanding mellem menneske og ugle. De viseste af dyrene i skovene. Og denne visdom er Isaack også indehaver af, omend Anya uden tvivl er langt visere end ham. Derfor er det heller ikke unormalt for ham at snakke til Anya. For selvom hun ikke snakker med ord tilbage til ham, forstår han hende. Deres bånd giver hendes væremåde og lyde ord frem til Isaack. Det kan måske lade ham fremstå lettere unormal, for hvilken normal mand snakker med dyr? Men Anya er ikke ethvert kæledyr for Isaack. Hun er den tætteste på ham. Han lyver ikke, hvis Isaack mener, ingen vil kunne komme lige så tæt på ham, som Anya er. Ej end ikke en kommende modpart på kærlighedsfronten eller mulige afkom. Anya ville være delen af ham, ingen kunne genskabe.
Baggrundshistorie
Isaack blev født ind i en familie, der alle har den medfødte evne af at have en forbindelse med et dyr i skovene omkring dem. Dyret ville blive født samme øjeblik som familiemedlemmet, så da Isaack blev født, blev Anya også født. Og hvordan de to fandt hinanden var meget naturligt. Fem uger efter fødslerne fløj Anya ind ad vinduet til Isaacks værelse. De blå knappeøjne og symbolet på hendes pande var klare tegn for resten af familien, at dette var Isaacks livsledsager. Fra den dag havde Anya sit hjem i samme værelse som Isaack. De to voksede op tættere end nogen anden, for sådan var det med Asio-familien. De var tættest med deres dyreledsager.
Lidt over tyve år gik, hvor Isaack og Anya lærte hinanden at kende. De var forbundet på næsten det dybeste plan, men de manglede endnu det sidste skridt. Det skridt, hans far og mor begge havde gjort. Det skridt, hans ældre søskende også havde gjort. Det skridt, han snart ville gøre. Alle i familien var blinde. Ingen var født med deres blindhed. Det var en del af forbindelsen med deres ledsager. Hans far så igennem øjnene af hans ræv. Hans mor så igennem øjnene af hendes falk. Sådan skulle Isaack også igennem Anyas øjne.
Derfor, da han og Anya mente, de ikke kunne blive forbundet mere udover familiens tradition, gjorde de ritualet klar. Hans mor og far klargjorde eliksiren, som skulle hældes på hans øjne. En fjer fra Anya i eliksiren fastlagde, hvem han ville blive forbundet med resten af livet. Uden tøven tog Isaack flakonen med ud i skoven, hvor det skulle gøres. Anya var med ham hele vejen. Hun beroligede ham, men Isaack var ikke nervøs. For han stolede på Anya og omvendt. Derfor var der heller ingen tøven, da han hældte dråber efter dråber på begge af de blå øjne. Eliksiren ætsede væk hans syn. I et sekund var han komplet blind, men da han blinkede, kunne han se igen. Men denne gang var det ikke hans synsvinkel, han kunne se. Det var Anyas. De delte nu øjne. De var forbundet.

Familie: Avery Asio - Moder, levende
Owen Asio - Fader, levende
Emerson Asio - Storesøster, levende
Uriel Asio - Storebror, levende
Alison Asio - Lillesøster, levende
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Under middelSmidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
IC-chat▽