Ainion Landathradon

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 04.01.2021

Antal posts: 3

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ainion Landathradon
Kaldet: Ai, Ainion og Landa
Køn: Mand
Alder: 159
Fødselsdag: 7.9 år 1865
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios
Erhverv: Vandringsmand, lever af naturens føde
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Azurien
Race: Bjergelver

Udseende

Højde: 195 cm
Vægt: 80 kg
Øjne: Krystalblå
Hår: Langt, glat, hvidt, oftest med nogle totter forrest flettet, for ikke at komme i vejen.
Hud: Grundet den konstante færden udenfor, har hans almindelige lyse elverhud taget mere farve end hvad normalt er.
Kropsbygning: Mere muskuløs end de fleste elvere, af den simple grund af han tilhører bjergelverne.
Hverdagstøj: Et par læderbukser i brun, en langærmet trøje af lammeuld og en pelskappe, til at skærme for vinden.
Ar, permanente skader el.lign: Han har et ar på tværs af sin venstre arm, som han fik pga. en jagt der ikke forløb sig helt som den burde. Udover dette er der mindre ar rundt omkring, fra hans liv i bjergene, men intet som springer i øjnene på samme måde som arret på hans arm.
Særlige kendetegn: Han bærer altid ansigtsmaling, lige så meget for at skjule sig fra dyrene han jager, som for at skjule sig fra fremmede.

Magi

Magisk evne (1): Bruge naturen som camouflage.
Han er i stand til at ændre sin krop til naturens farver, dog ikke i mere end et minuts tid, da det er en evne han aldrig har fået meget træning i.
Dette betyder også, at hans evne er begrænset, og det ikke er alle ting han kan efterligne. Stiller han sig ved et for stort sammensurium af farver, vil han stå alt for klart ud, fordi han ikke er i stand til at ændre sig til mere end en farve, i hvert fald ikke før han får mere træning.
For at aktivere evnen, kræver det ikke meget andet end at han kan se farven, enten fysisk eller ved at visualisere den.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Magisk evne (2): Regenerering af kroppen.
Kommer Ainion til skade, hvis det vel og mærke kun er rifter og flænger, heler huden af sig selv. Det er ikke noget som redder ham fra større skræmmer, men kun noget som kan fjerne mindre skader, hovedsageligt overfladiske sår. Har han fået meget mere end et overfladesår, kan han være heldig at lidt af blødningen stopper, men han er i lige så stor fare for at dø af såret, som enhver anden ville være det.
Regenereringen sker typisk henover en times tid, alt efter skadens omfang, og vil både fjerne såret og sikre at der ingen ar-dannelse sker.

Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker: Hans kløgt er høj, hvilket har holdt ham i live siden barnsben. Han tilpasser sig nemt, i hvert fald situationer som ikke er fuldstændigt fremmede for ham.
Han er utrolig dygtig med bue og pil, mest af alt fordi at det er det han er oplært i at bruge, og noget han har brugt hver dag af sit liv, ved jagt.

Svagheder: Hans mangel på forståelse af andre, gør ham til en nem person at løbe om hjørner med.
Han har ikke evnen til at bruge andre våben end bue og pil, samt en alm. dolk til opsprætning af dyr, så kom tæt på ham ved kamp, og man er mere eller mindre garanteret at vinde.
Hans kampteknik generelt er heller ikke noget at råbe hurra for. Den er sløset og uorganiseret, kun på afstand er han faktisk en reel trussel.
Han er elendig til at knytte bånd til andre.
Ainion har en tendens til at sige præcis hvad der falder ham ind, netop fordi der kun har været få år, hvor han konstant har været omgivet af andre.

Generel beskrivelse af personlighed: Ainon er en meget rolig person, som finder sig allerbedst til rette i naturen. Han holder sig mest for sig selv, da det er begrænset hvor meget kontakt han har haft til andre, grundet hans forældres tidlige død, som gjorde han var nødt til at klare sig sig i Azuriens bjerge fra en meget ung alder.
Han har ikke meget kendskab til andre racers væremåder, og han kan derfor hurtigt fremstå meget uvidende i forbindelse med andre. Spørg ham om alt andet end racers træk og ageren, og han har nok et bedre svar.

Baggrundshistorie

Ainion blev født i Azurien, langs en af floderne som løber gennem. Kort efter hans fødsel drog hans forældre begge længere op i bjergene, for at finde fred i blot at være de tre. De første mange år forløb som enhver kunne forvente det, i ro og mag. Hans far lærte ham at jage og få det meste ud af kødet fra dyret, hans mor lærte ham om planter - både spiselige og dødelige - og om hvordan bedst at begå sig uden fast hjem. De vandrede meget i et fast område, sov under åben himmel, men intet andet end pelskapper til at skærme dem fra de kølige vinde.
Da Ainion nåede de 15 blev hans forældre dræbt, næsten præcis som man kunne forvente det. Han havde påtaget sig opgaven af jage, for at lære at stå på egen hånd, da han kom tilbage til deres midlertidige opholdssted havde et vildt dyr slagtet dem begge. Hvilket har han aldrig fundet ud af, men fra den dag af var han nødt til at klare sig selv.

I mange år vandrede han bjergene i Azurien tynde for at få så meget viden om området som muligt. Han lærte flere ting selv, hvordan man fiskede, hvordan man fangede større dyr og meget andet. Men en ting som langsomt forsvandt fra ham, var hans evne til at begå sig omkring andre levende. Kun få gange i løbet af de næste 100 år, have Ainion kontakt til andre, hvilket har gjort hans evne til at forstå andre væsener utrolig lille, og gjort ham til en noget spøjs person.

Hans oplevelser har gjort Ainion til en dygtig jæger og overlever, som også er det der har reddet hans liv gang på gang, både ved angreb, mangel på mad eller ly mm, og været med til at skabe en noget sky, men dog dygtig elver.

Familie: En mor, Adanessa, og en far, Beleg, som nu begge er døde.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 8