Merissa er spinkelt bygget og kurvede former, der er blevet til efter mange år i korsetter og stramme kjoler. Hendes lange, mørkebrune hår er altid sat op i en ny spændende frisure og hun ynder at blive set med forskellige kjoler og smykker til hver nyt selskab, der byder sig - når hun går i de samme kredse omgivet af de samme folk, kan hun i det mindste få lidt variation i, hvordan hun tager sig ud.
Hendes ansigt er udstyret med et par fyldige læber, og hun er storforbruger af hvad end sminke, der lige er på mode - især hvis det kan fremhæve de grønne øjne.

Merissa kan skabe små lysende kugler indeholdende en bestemt stemning, som hun selv vælger. Stemningen hænger i luften og påvirker de nærmeste 1-2 meter i radius omkring sig. Kuglen lyser med et svagt lys alt efter hvilken stemning, hun har valgt, og klasker man den som en flue, går den ud. Hun ynder at gemme dem under borde eller i vinglas til fester.

Stemningen påvirker andres karakterer alt efter, hvad der er plotmæssigt sjovest - en god guideline er hvor god en mental udholdenhed, man har.

Der kan maksimalt være to stemninger samtidig, og de holder et par timer, hvis ingen bruger dem. Når nogen er i nærheden og bliver påvirket af stemningen, suger de langsomt chakraen ud af den lille lyskugle - hvor hurtigt den bruges op afhænger af, hvor voldsom en stemning, den får pisket op. En ophedet diskussion vil således vare kortere tid end en afslappet, god stemning.

Styrker:
• Adelsdrama / Etikette
• Manipulerende
• Stædig / Viljefast

Svagheder:
• Temperamentsfuld
• Utålmodig
• Børnene (Dem lægger man ikke hånden på!)

Merissa har et iltert temperament. Hun vil have tingene gjort på sin måde og ellers overhovedet ikke. Hun har en udpræget holdning til alting og skarpe meninger om alle. Hun er omsorgsfuld og forstående over for folk, hun mener fortjener det - eksempelvis hendes egne børn og dem, der står hende nær. Fremmede og især rivaliserende adelige kan hun hurtigt sætte en kold og afvisende facade op overfor.

Arvind er den forsonende figur i hjemmet, der kan få hende til at falde til ro og se andres side af sagen, når hun har kørt sig selv for langt ud af ét spor. Han kan få hende ned fra de højeste følelser og selvom de ikke har det mest romantiske kærlighedsliv, nærer Merissa en dyb platonisk kærlighed for ham.

Men hun higer efter dramaet lige så snart, det er væk, for det er alt, hun har. Som tidligere prinsesse af Isenwald var hendes skæbne at blive til mere end den pyntefigur, hun er nu. Selvom hun stadig har sit navn og et sted at være i landet, ulig sin mor, tænker hun somme tider på, hvordan det havde set helt anderledes ud, hvis hendes mor havde inddraget hende i det luskede foretagne, der til sidst endte med at få hende forvist.

Merissas opvækst var ganske almindelig for en prinsesse af Isenwald. Hun blev oplært kunst, kunnen og kultur, var trolovet fra fødslen. Hun var ikke ment til at overtage fyrstedømmet, men fik lige så meget oplæring i, hvordan man styrede et, skulle der ske storebroderen noget. Merissa elskede alt ved den magt, der kom med titlen, og selvom hendes egen trolovelse ikke var i de samme indavlede fyrstekredse, lugtede den langt væk af politik. En adelsfamilie med speciale i handel kunne sikre Isenwald en sikker rute gennem Amazonitskovene og op til Dianthos, hvorved Isenwald kunne omgå nogle af de tolder, der ellers ligger på at vandre direkte gennem et andet fyrstedømme med sine varer.
Alt tegnede til at blive endnu et overdådigt, omend middelmådigt interessant adelsliv. Indtil Merissa mødte Henry...

Henry tog Merissa med storm. Han var alt det, hun ikke så i sin omgangskreds og de indledte et hedt kærlighedsforhold i deres ungdoms bedste tid. Hun faldt for hans tilgang til verden, hans charme og direkte ord. Rusen af deres fælles begær slugte sommeren. Hun lovede ham at følge med ham ud i verden og lægge trolovelsen bag sig.
Men da hun blev gravid med Henrys barn, kunne hun ikke følge igennem med det. Selvom hun begærede livet med Henry, kunne hun ikke forlade de trygge rammer hos Isenwald og begive sig ud med et barn på ukendt land.
Hun skammer sig stadig over den beslutning hun tog: At forføre sin kommende ægtemand Arvind og ligge med ham inden brylluppet for så at få sin moder til at skynde ægteskabet igennem, så graviditeten ikke ville blive et problem.
Jo bedre hun lærte Arvind at kende, jo mere skammede hun sig over at have brugt ham på den måde - og jo mere kom hun også til at savne det friske pust, Henry havde været i hendes liv.

Siden da har Merissas liv været en blanding af barnepasning, adelige selskaber og hvad man ellers laver som fin dame. Med Arvind fik hun en datter, Hanna, nogle år efter Henrys søn, Geoffrey, blev født, og selvom de ikke ligner hinanden så meget som de burde, har Arvind været en kærlig far over for dem begge. Merissa har holdt sin hemmelighed tæt til kroppen og aldrig fortalt nogen om Geoffreys ophav.

Kun hendes moder må have gættet sagernes sammenhæng, men efter hendes eksil, føler Merissa sig tryg i, at ingen nærer mistanke.De få gange, onde tunger er begyndt at hviske i hjørnerne, har hun selv sørget for, at de klappede i.
Moderens forræderi mod Krystaltronen er både noget, Merissa er gået rimelig nemt fri af, samtidig med, at hun føler sig snydt. Fordi hun er bosiddende i et palæ i Dianthos, har ingen peget fingre efter hende, ligesom de har gjort mod broderen Markus. Samtidig er Merissa stensikker på, at deres gren af familien ville have deres ære i behold, havde hun været inddraget i planerne. Med hendes viden om Dianthosianske adel og hendes eminente snilde, ville ingen have opdaget moderens tilknytning til Kile Orden. Men med moderen i eksil og absolut intet ønske om at ligne en, der associere med hende, har Merissa misset sin mulighed for at sige det højt. De tanker får lov at bo sammen med hendes hemmeligheder.

Hanna Isenwald
Hanna er en livsglad lille pige med masser af gåpåmod og vidensbegær. Hun har en stærk fornemmelse af de sociale hierakier allerede og har lært meget om etikette fra sin mor. Det betyder ikke, hun ikke også kan lave narrestreger - der er dog ofte godhjertede og noget, man vil fnise af frem for at straffe.

Geoffrey Isenwald
Geoffrey slægter sin far på - altså den biologiske far. Han er handlekraftig og ambitiøs med en umættelig appetit på livet. Hans intelligens har ofte vundet ham en plads ved de voksnes bord inden for den seneste tid, og han har styr på sin etikette og sit udtryk helt ned til de nypudsede sko og tilrettede snørebånd.
Han kan virke distanceret og ligeglad til tider - noget der har skabt splid mellem ham og lillesøsteren.