Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Saga Beswick
Kaldet: Hellige Saga, Sags, Wick
Køn: Kvinde
Alder: 19
Fødselsdag: 23 februar
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Aladrios
Erhverv: Kriger
Nuværende levested: Safirien - Safirien
Race: Menneske

Udseende

Højde: 162 cm
Vægt: 48 kg
Saga har kort fyldigt og pjusket brunt hår. Det går til skulder længde og har sjældent anden opsætning. Øjnene har et isblå skær, omend de nærmest fremstå klare og hvide, øjnene er indrammet af lange sorte øjenvipper. Huden er ren og kaukasisk, dog forkommer den gylden af solens varme stråler. I pande og på kinderne er der malet røde aflange trekanter med spidsen vendt nedad. Ørerne er smykket med store runde flader af et semi hårdt materialle. Om halsen er en halskæde bundet omkring med få tænderne af forskellige væsner. Efterfølgende hænger en anden kæde med en grøn krystal, som er taget fra en druide.

Ved særlige lejligheder vil hun være maler på mere af kroppen for at gøre sig selv mere fremtræden og iøjenfaldende.

Hun er ikke høj kvinde af sin slags, men hun har et kriger hjerter, og selvom hun virker spinkel - forkommer hun yderst muskuløs i ophedet kampe. Ved rejse og kampe, vil hun bære en magiske hun har - ligesom med krystal-halskæden - taget som sejre fra en druide hvortil et vidt pelsstykke følger med. I pelsen, lige bag maskens slutningen, vil to øre stikke op. Man vil i værste tilfælde tro onde ånder er blevet sendt afsted hvis man blot så hende i farten eller som uskyldigt barn.
Faceclaim: San/Mononoke (Princess Mononoke)

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Generel beskrivelse af personlighed:
Saga havde ikke decideret styrker og svagheder, men hun er en kaotisk karakter som levede for sit eget velgående og en verden eller lande i hendes verdenssyn. Hun talte med en stærk klarhed om hvad hun tror på og mener bør ske, men hun kan ende med at sige tingene for hårdt og hensynløst. Det stopper hende dog ikke fra sine mål og sine drømme om at have freden i sin hånd. Det kan måske stemme over ens med hendes trosretning, men for hende giver det mening. For at skabe balance, skal der et blodbad til, ellers kommer balancen ikke op at stå igen.

Men Saga er, så snart man kommer tæt på hende et menneske med stor forkærlighed for sammenhold og loyalitet. Hun giver måske ikke sin højre arm ud, men hun finder gerne én arm at give ud for at gøre sit for sin ven eller krigspartner. Selvom det ikke altid kan ses at hun er op for humor og andre mennesker tilværelse, gør hun sig i det. Det hele ville kunne betragtes som en facade - også selvom dette er hendes livsstil at være som en lukket musling.

Kender man hende dog ikke, vil hun godt kunne virke irriterende og frembrusende, hun ytre sig - og med noget indebors, forfærdeligt meget uden mange overvejelser af hvem hun ville kunne fornærme.

Styrker:
- Fægtning og nævnekamp. Hun er eminent til det og taber sjældent en kamp trods hendes unge alder. Er det dog mod en magiker eller en som har "fordele", vil det være sandsynlighed hun må lade sig overgive.
- Tale sig fra ting. Saga evner et talent for at tale for sin sag, omend det er med folks gode vilje.
- Udholdenhed. Hun står ved sine fødder og der skal magen til før hun lader sig undertrykke. Omend det er totur eller bare social sammenkomst.

Svagheder:
- Familie og hendes kæledyr. Det er en af hendes største svagheder. Hun trodser ikke rigtig sin familie eller vanære dem. Men skulle de gå i mod hende eller blive holdt som ansvarhavende for hende med fare for deres eget liv, ville hun komme i et kritisk dilemma med sig selv, sin person, sin trosretning og sit tilhørforhold.
- Vand. Ikke generelt vand som i drikke eller regn, men hun nære en stor frygt for dybt hav hvor hun ikke kan bunde eller med risiko for at drukne.
- Kærlighedskomplikationer. At give sit hjerte er ikke noget hun gør sig i, men hun kan falde i med begge ben og fortvivle sine forpligtelser. Hun gør en kæmpe dy i ikke at falde i eller involvere sig med nogen, da det førhen har ledt hende til et uheldig udfald med døden som følge. Hun vil ikke ændre sig eller føje sig, men kroppens mysterier strider gerne hidsigt i mod.

Baggrundshistorie

Det var ikke en pinefuld eller guldskes-oplevelses at være barnet Saga. Født i mellem staldene og rigerne. Hun var et barn som var hovedsageligt ment som en kommende slave eller tjenestepige. Men efter hendes fader blev en kriger, begyndte han at oplære den unge datter til at kunne svinge et svær før hun kunne lave koldbøtter og vejrmøller som mange andre unge-piger fik mulighed for at kaste sig ud i. Hvis de altså var i de rette omgangskredse og stande. Saga der i en alder af 7 år mestret en daggert til perfektion i selvforsvar og nedlæggelses af modstander fik (med hendes største ønske) et svær som krævede begge hendes hænder og armes styrke til at løfte den i starten.

Misundelse var ikke noget Saga så med på de andre piger på hendes alder for at være frigjorte i sådan et omfang at de ikke kæmpede i mudret, sandet, træerne - alverdens områder for at få et fodfæste. Det handlede ikke altid kun om at svinge kniven eller sværdet, men også om at kunne bruge kroppens kræfter. Hun havde en kampteknik i kroppen tilsvarende en kvinde i slut teenagerne årene på det tidspunkt.

Hendes forældre havde med tiden en forståelse for at deres datter var mere end bare en mulig kommende kammerpige, måske en kriger i en eller fleres tjeneste. De så sig stolte af den færdighed deres pige i så ung en alder have erhvervet sig. Som 13 året fik hun sin første tjans for den adles familie som beskytter for deres barn. De, adles familien, frygtede fra tid til anden at deres barn var i fare for mulig kidnapning eller frygt for at blive slået ihjel. De så måske mulighederne i at benytte et andet barn, med evner inde for kampteknik og kniv/sværd-fægtning.



Frigørelsen fra det sted hendes forældre snart havde været ansat som kriger og kammerkvinde i femten år. Saga drog videre væk fra det. Hun havde ikke længere behov for at lege barnepige. Evnerne for at drage i krig, være en kriger i så ung en alder var et mål for hende. Med en hest drog hun sydpå for at finde nogen uroligheder hvor hun kunne have en aktiv indflydelse på hvad der skete. Selvom Saga ikke havde evnet sig mulighederne for at begåes i andres selskab uden magen besvær, lukkede det hende hurtigt at få en ven, Radagast. Han var blot nogle få år ældre end hende. De ting han ikke mestret i sværdfægtning lærte hun ham, og de ting hun skulle trænes op i (alt fra nævnekamp til hurtig undvigelse) lærte han hende op i. De var et perfekt makkerpar som de kom i aktion.

Men som månederne løb i mellem fingrene på dem og de kom tættere på hinanden. Måtte deres vejes skilles som de havde hver deres kald som guderne kaldt på dem.



To år passeret fra hendes afsked med Radagast, hun stod nu som en sytten årig kriger med erfaring som en kriger på tredive. Saga var blevet kendt for sine færdigheder på slagmarken. Hendes sandhvide hår var et varetegn for de som hørte om hende og kendte til hendes evner. Hun sloges for balance og ville ikke tjene nogen som ikke så hendes ideologi for fred og balance mellem skabninger og guderne.

Men som hun stod uden nogen at tjene og uden nogen at kæmpe mod, drog hun til de diverse handelsbyer for at opleve deres stand, civilstatus og rummelighed. Hun var ikke altid glædeligt mødt - men kunne ikke ændre tingene som de var nu. Her løb hun på den få år ældre Radagast igen. Maven havde været fyldt med sommerfugle og krudt. Men det måtte hurtige braste sammen. Det ene havde ledt til det andet, et nej var ikke blevet accepteret og trusler var blevet givet.
Før man kunne gøre noget, havde hun svunget den bette daggert hun gemte på bag i tøjet havde hugget et dybt snit i halsen på den person hun engang skulle have skabt fred i verden med.

Saga forlod samme dag stedet det var sket og lod hans krop ligge bag sig. Der blev det klart for hende at fred og balance kom ikke af sig selv, de som ikke ville gå med til dette, de måtte bøde på den en eller anden måde. Hun talte gerne for at de skulle se fordelene i at der var den balance i livet hun så. At ingen var mere eller mindre end nogen anden på sigt. Men det kom ikke til sig selv.

Det første drab blev ikke det sidste fra hendes side af.



En druide var blevet den syvende sjæl hun tog. En druide med en særpræget magiske, blodrød, med tre huller (to til øjne og en til mund) som var omridset med gul farve, der dækkede hele ansigtet.

Han var en mægtig druide i sine kanter af landet - men han ville hjælpe de som så kaos vokse op over alt. Saga valgte at udfordre ham til en kamp i hans tro om at hun kunne magi. Det var hans først og sidste fejltagelse i druide livet. Det havde ikke været en let kamp, men han var blevet besejret og hovedet lå fra kroppen. Som fortjeneste for at vinde over ham, tog hun hans maske. Og som Saga valgte at gennemsøge hans krop, fandt hun en grønkrystal halskæde, den beskyttet individet fra besværgelser og forbandelser. Selvom krystallen ikke ville vogte lige så godt over hende som den havde med ham, gav den hende en svag beskyttelse rent magisk - og rent praktisk var den af et solidt materiale som ikke kunne knækkes med naturlige materialer.

Med druidens magiske artefakter fik hun i flere landsdele tilnavnet Hellige Saga. Hun kæmpede for sin egen sag og tabte sjældent en kamp. Hun talte med blod på tanden og for fred i hendes verdens syn og sin guds syn. Det syn som engang havde været så klart og rent var nu blevet hendes egen fortolkning af gudens retningslinjer og symbolik.




Familie: Fader Kommandant Rufus Beswick, efter mange års tros tjeneste hos en adelig blev han kommendant i hans lille hær.
Moder Eira Beswick. En kammerkvinde hos samme adelige som sin ægtemand

Lillebroder Ake Beswick. Hans fremtid er endnu lys og åben for alt.

Andet

Krystallen om halsen er grøn og er magisk anlagt efter den forhenværende eger, druiden mod nordøst. Dens primære formål var ikke at beskytte indviet for magiske angreb eller forbandelser, men ligeså at varsle om angreb og fare inde for en bred radius. Den ville oplyse så snart noget var i gære. Om Sagas hals vil den også oplyse når hun gik til angreb, da den ikke er forbundet til hende, men druiden. Efter få år, måske måneder, ville den ophøre med at fungere optimalt med beskyttelses mod magiske angreb (milde angreb) eller ved varsling af angreb. For at hun ville kunne få den optimale funktion ud af denne krystal, skal den forbindes til hende og hun skal opsøge en som vil hjælpe hende med dette.

Foruden krystallen har hun et væsen som hun ridder på - og som fungere som hendes kæledyr - det er en ulv-lignende skabning. Fyldig og stor, gylden hvid i pelsen og med et beskidt mundtøj fra sine bytter (hovedsageligt mad fra smådyr).

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig