Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Falovan Graver
Kaldet: Falovan
Køn: Mand
Alder: 30
Fødselsdag: 11 September
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Tror på sig selv.
Erhverv: Rejsende
Nuværende levested: Turmelinien - Lever på vejene af Turmelinien
Race: Menneske

Udseende

Højde: 185 cm
Vægt: 90 kg
Falovan er en høj mand med lys hud. Når man kigger på Falovan og den kropsholdning han har så bliver man ikke i tvivl om at han bygget solidt, med en kamp vægt på de solide halvfems kilo, så er han ikke bange af sig og de ses tydeligt i den rolige holdning han oftest har omkring folk fordi han ikke føler sig fysisk truet af dem.

Han har relativt kort men meget mørkebrunt, på grænsen til sort, hår der næsten altid er smøget tilbage uden det store besvær. Falovan’s ansigt er meget intimiderende, med en skarp stærk autoritær facon indbyder det næsten til en vis underdanighed hos sine medmennesker. Dette er kun hjulpet af hans intense brune øjne og det mørke overskæg som vokser lige under hans næse.

Faceclaim: Davriel Cane (Magic: The Gathering)

Magi

Magisk evne (1): Nekromanti: Falovan har erhvervet sig evnen, igennem sin slægt, til at rejse de døde til et falsk liv på jorden som en uddød. Selv om kroppen bevæger sig og kan snakke og ”kommunikere” så er kroppen faktisk intet mindre end en dukke der udfører dukkemagerens, altså Falovan's ønske efter bedste evne.

Falovan’s nekromanti tillader ikke at reparere skader, det giver kun falsk liv, så jo tættere på døden personen var da Falovan genoplivede dem jo mere livligt vil denne opfører sig og jo tættere på den afdødes reelle fysiske styrke vil "dukken" være. Dog skulle der være skader som der kræves reparation til for at kroppen kan bevæge sig ordentligt, så må han selv fikse dette.

For at ”vække” de døde igen skal Falovan være fysisk i nærheden. Han behøver dog ikke røre ved dem de skal bare være inden for en vis radius. Han har desuden heller ikke et hårdt maksimum på hvor mange han kan vække. Men jo flere han vækker jo mere sindsløse og "vilde" bliver de, og jo mindre skade skal der til for at dræbe dem igen. Det skal også siges at det selvfølgelig kræver en vis mængde energi af ham at bruge evnen og holde de uddøde i live selv om dette for den enkelte uddød ikke er en stor mængde så løber det op. Han kan på nuværende tidspunkt have tyve uddøde i gang uden at vise de store tegn på anstrengelse. Men jo flere der bliver vækket der over, jo hurtigere bliver det en fysisk anstrengelse der i sidste ende kan forårsage at han besvimer eller i værste tilfælde selv dør. Bliver hans bevidsthed brat stoppet enten ved at blive slået ud eller Besvime så vil hans evne automatisk stoppe med at virke, dette gælder dog ikke når han ligger sig til at sove da han på et ubevidst plan godt ved at evnen skal fortsætte, hvis altså det er det han ønsker. Selvfølgelig tager det stadig energi at holde dem aktive og han vil derfor få en utrolig dårlig søvn der ikke giver meget energi tilbage. Imens han sover kan de uddøde kun udføre meget få funktioner som "Hold udkig og angrib vis der kommer noget" eller "vandre rundt i et bestemt område" mere kompleks information kan de ikke gøre uden at han er aktiv og vågen.

Falovan kan styre sine dukker med simple kommandoer enten verbalt eller ved tankens kræft, dog ved brug af verbale kommandoer kommer budskabet mere tydeligt igennem til dukken. Men naturligvis virker det jo sådan at jo flere dukker han forsøger at styre både verbalt og ikke-verbalt jo mindre finmotoriske bliver de. Selv vis han kun styrede en enkelt så er disse dukker selvfølgelig langsommere og mere sløve end vis de var i live, så selv om en helt frisk soldat jo stadig ville vide hvordan man kæmpede selv på et teknisk niveau ville kroppen reagere sløvere end normalt, hvilket ville gøre det nemmere at besejre den uddøde. Det skal også lige pointeres at Falovan's uddøde ikke er i stand til at bruge deres evner hvis disse ikke er af en fysisk karakter, altså for eksempel et sæt vinger der lod dem flyve kan stadig virke vis de ikke har taget skade, men evnen til at manipulere ild kan ikke aktiveres.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Clairvoyance: Igennem hans primære nekromantiske evner oplever Falovan hvad end information der måtte være tilbage i den afdødes krop. Dette kan være minder, tanker, følelser eller andre sanselige indtryk. Falovan kan genkalde disse for en kort stund (en uge) efter genoplivelsen. Men derefter skal han i berøring med den afdødes krop vis han vil have denne information ”genopfrisket”
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Styrker: Skrubeløse, Viljefast, tålmodig.
Svagheder: Arrogant, Paranoia, kontrollerende.

Generel beskrivelse af personlighed: Falovan er en typisk mand med alt for høje ambitioner i forhold til det lod i livet han nu engang er blevet givet. Dette stopper ham dog ikke fra at forsøge at erhverve magt og rigdomme både på lovlig og ikke lovlig vis. Altså love er jo bare retningslinjer. Alt dette under undskyldningen om at "verden har allerede taget alt fra mig, så jeg tager bare det tilbage som det skylder mig." Heldigvis er Falovan ikke dum. Han ved hvordan han skal spille spillet i de fleste tilfælde. Kræver situationen at han spiller underdanig så vil han gøre dette, også selv om han vil hade hvert et sekund af det.

Personligt er Falovan skrubeløse, selv om det som oftest er en styrke for ham virker det også som en svaghed, når han er blandt dem der kender hans sande "jeg." Falovan er ikke en person der laver nære relationer, også selv om han måske gerne vil have det engang i mellem. For ham er venner som oftest bare våben der bruges på den sociale slagmark. Dette gør ham dog også til en meget viljestærk og målfast, om end ensom person. Han er sikker på han nok skal få alle sine ambitioner udlevet, det kræver bare tid.

Dog bliver han da også personligt påvirket af den objektivisering han mentalt laver af dem omkring ham for at holde den selv-på-førte ensomhed i skak. Det gør ham meget kontrollerende, for der er ingen der skal gøre brug af hans "ting" uden at han har givet samtykke først. Selv om man ikke skulle tro det, så gør denne kontrollerende natur, at han er meget hurtig til at blive aggressiv når han ser nogle forsøge at tage det han føler er hans, nogle gangen endda fysisk voldelig.

Grundet nogle meget grusomme og personlige oplevelser i hans liv så lider Falovan med en stor del paranoia, til et punkt hvor han faktisk oplever tvangstanker omkring det. Han tror simpelthen at folk er ude på at bruge hans færdigheder for deres egen vinding, hvilket jo sjovt nok også er det han som oftest selv gør. Desværre er denne dobbelt standard tabt på ham.

Baggrundshistorie

Falovan blev født ind i en lille familie der boede i en lille unavngivet flække nær Tusmørkedalens bjerge og Amazonitskovene. Falovan led aldrig nød i sin barndom, dog var det heller ikke ligefrem rige. Falovan’s far var den lokale kirkegårdsgraver, elsket af folket i flækken også selv om han var sær. Falovan’s mor var det eneste barn til den lokale smed. Så hvad Falovan skulle med sit liv var jo næsten forud bestemt.

Lige så snart Falovan kunne holde en hammer og en blyant blev han sat til at arbejde og at lære at læse, selv om hans fader dog forsøgte hårdt at få ham til at blive kirkegårdsgraver så var det hans moders ønske at han skulle fortsætter Morfarens erhverv og blive en boglig lærd mand. Falovan var dog enig i dette da han allerede som barn ville noget mere end bare at grave huller.

Men alle ”gode” ting har jo en slutning. I dette tilfælde blev det Falovan’s mor som måtte lade livet, en sygdom tog hende da Falovan var ti år gammel.
Det knækkede både Falovan og faderen. Selv om faderen accepterede det som Kiles vilje så var Falovan ikke lige så interesseret i bare at lade en gud gøre som den havde lyst til. Faktisk var hans vilje til at få sin mor tilbage så stærk at det vækkede hans evner og fik sin afdøde mors krop til at bevæge sig igen. Lykkelig efter at havde udført dette mirakel fremviste han det til faderen som naturligvis ikke var lige så glad.

Han bankede Falovan sønder og sammen til et punkt hvor drengen var mere døden nær, men han overlevede. Faderen fik aflivet den uddøde, selv om det tog masser af mental styrke. I de efterfølgende år så Falovan ikke dagens lys. Det eneste underholdning han havde var at eksperimentere med hans evner ved at genoplive hvad end kryb der fandt vej ind til ham.

Faderen så ham som et monster, og bildte endda alle omkring ham ind at Falovan døde af samme sygdom som tog moderens liv, sorgen over tabet af både barn og barnebarn tog livet af den gamle smed. Som tiden gik blev behovet for ekstra indtægt dog for stort og Falovan’s fader lod ham komme i smedjen for at arbejde. Men kun når der ikke var nogen i nærheden. Dette gav Falovan to ting et afbræk fra hans eneste anden underholdning som var at øve sig med sin evne, og igennem dette holde sin krop stærk og det gav ham håb, et håb om et liv uden for hans ”fængsel.” Det tog dog hele fem år før hans håb bristede og han knækkede. Falovan angreb sin far og dræbte ham koldblodigt.

Nu fri fra hans fængsel drog han ud i verden og på mange måder genfandt sig selv som en af verdenens mange rejsende. Uden et fast sted at bo stod det hurtigt klar for ham at han måtte gøre brug af alt hvad han havde, hans evner så vel som hans viden for at arbejde med metal og ja bare hans stærke krop, for selv det var der værdig i. Alt imens han drømte om at tage det tilbage som verdenen havde stjålet fra ham.
Og det er her vi finder ham nu. Den evige eventyrer der rejser fra sted til sted uden noget hjem, og hvis eneste selskab er hund som er blevet vild.


Familie: Mor: Død
Far: Død

Andet

En tidligere gårdhund som han fandt i det fri. Dyret besluttede sig for at han kunne være en god herrer og han gjorde intet for at sige den imod. Han kalder den "Bæst"

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel