Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Abraham CerberusKaldet: Abraham
Køn: Mand
Alder: 24
Fødselsdag: 17. Januar
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Han tror lidt på alle guder
Erhverv: Jæger, landevejsvandrer
Nuværende levested: Omrejsende - Intet fast
Race: Varulv
Uddybende om race: Menneske
Udseende
Højde: 178 cmVægt: 61 kg
Øjenfarve: Brun
Hårfarve: Sort
Hårstil: Lettere krøllet og ofte nede i hans øjne
Kropsbygning: Muskelbetonet og slank
Hverdagstøj: For det meste relativt stramme bukser, støvler, skjorter og veste, men nærmest alt hans tøj bærer præg af at han ikke har et fast hjem.
Ar- Og eller andre permanente skader: Bidemærke på venstre underarm og ar fra piskeslag.
Særlige kendetegn: En tattovering af flere grene der strækker sig op af siden på hans hals.
Faceclaim: Kim Taehyung
Magi
Magisk evne (1): Element magi (jord): Evnen til at manipulere med jord og sten. Abraham er blev stærk nok i brugen af evnen til at han kan flytte med klippestykker og lignende. Han er også i stand til at forme jorden, samt fremkalde mindre jordsskælv. Derudover evnen til at at kunne fornemme seismiske bevægelser i hans nærhed.Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Knusende Fornærmelser: Med denne evne er Abraham i stand til at gøre fysisk skade på andre mennesker ved noget så simpelt som at sige en fornærmelse til dem. Han er ikke i stand til at dræbe med evnen, men hvis han gør brug af evnen mens han siger et grimt ord, så kan det blandt andet føles som en syngende lussing eller et slag til ansigtet på den person han fornærmer. Han har ikke altid lige god kontrol over evnen, da den er meget afhængig af hans humør. Nogle gange virker den lidt af sig selv. Han skal desuden bevare øjenkontakt for at evnen fungerer, så det er ikke bare så nemt at han bare kan stå 20 meter væk og råbe af folk.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel
Personlighed
Styrker: Stædig, snu, trænet kriger, ufrivilligt charmerende, årvågen, hårdtarbejdendeSvagheder: Kynisk, alt for ærlig, voldelig, stædig, aflukket, paranoid
Generel beskrivelse af personlighed:
Abraham er en fåmælt mand, der for det meste holder sig fuldstændig for sig selv og isolerer sig fra andre. Han er hældende meget mod den introverte side af personlighedstype og ser absolut ingen grund til at skulle få nogle som helst venner i livet, men trods dette ender han alligevel lidt for ofte med at binde sig til andre hvis han først har mødt dem og har fået en god tilknytning til dem. Han smiler utroligt sjældent og virker meget mystisk, hvilket ofte tiltrækker folk til ham, skønt det slet ikke er, hvad han ønsker, men lige gyldigt hvad får han jo alligevel sjældent sin vilje og ender bare med at følge med på hvad andre gør. Lederpotentiale? Bestemt ikke! En god mand? Nej, det kan man vist heller ikke kalde ham. Han er hårdt præget af jalousi, hvilket er et træk han udmærket godt selv er klar over og det er også en af hovedgrundene til at han ikke har den store motivation til at indgå som en fast del af noget som helst samfund.
Skønt dette, er han ensom og han hader det. For han ved ikke, hvordan han nogensinde skulle kunne interagere i længere tid med andre uden at såre dem. Bogstaveligt talt. Han er alt for ærlig og siger sin mening uden at tænke på hvad andre føler og det har alt for ofte ledt til store konflikter, som han egentlig helst bare gerne ville undgå.
Han var allerede voldeligt og aggressivt anlagt før han blev en varulv og efter han blev til det, er disse negative træk blevet stærkere og mere hindrende for ham i hans sociale liv. Det har gjort ham ekstremt reserveret og som oftest er han egentlig bare typen der sidder i baggrunden og lytter uden at sige hvad han mener om ting, for hvad nu hvis han ender med at gøre nogen ked af det? Han er hverken en god eller en skidt mand, han lever livet på den grå linje. Han er heller ikke særlig taktfuld eller høflig når det kommer til stykket og derfor måske nok den værste kandidat når det kommer til at have en person med til større banketter og lignende. Faktisk ville det være bedst hvis man smed ham i en rolle hvor han kunne få lov til at gøre brug af sine upassende ord og handlinger, men selv det har han ikke lyst til. Han vil bare gerne have et normalt liv med normale venner, men det er han efterhånden pessimistisk nok til at vide, at han nok aldrig får.
Baggrundshistorie
Som barn voksede Abraham op i et meget normalt liv. Hans familie, der boede i Dianthos, levede på handel og derfor var de tilhørende den øvre del af middelklassen, hvortil de selvfølgelig levede et godt liv uden mangel på noget som helst. Som det også var tradition i familien ønskede de, at deres ældste skulle arvetage deres arbejde, mens den næstfødte skulle blive en del af Lysets Hær. På denne måde, var Abrahams lod i livet forseglet og da han blev 15 år gammel blev han indlogeret hos Lysets Krigere som en væbner. Det var ikke helt hvad han selv ønskede, men han ville gerne gøre sine forældre glade, så han indordnede sig uden at brokke sig det mindste.To år var han i tjeneste hos Lysets Hær, før han ødelagde alle sine chancer for at blive noget stort. Han ville aldrig blive en kriger eller en ridder som det ellers var blevet planlagt, for Abraham havde et aggressivt temperament der havde en tendens til at løbe af med ham.
Og tjeneren på slottet havde simpelthen bare gjort ham vred for sidste gang, sådan som hun flirtede med en anden mens han virkelig havde forsøgt gang på gang at gøre kur til hende. Det var en ung knægts fejl og det vidste han godt det øjeblik han råbte ad hende og kom til at kalde hende adskillige skældsord til hun lå blødende på gulvet, midt om natten. Hans evne havde taget grobund i hans sjæl og han var bange for den. Så bange, at han valgte at melde sig selv til Lysets General for sin overtrædelse. Han fortalte ikke at det var en evne der havde gjort det, og tjeneren nævnte heller intet. For alle andre så det ud som om at han havde banket hende syndersammen og han tog nu imod sin straf. En straf, der førte til endnu flere straffe. Først en måned i byvagtens fængselscelle med de tilhørende, så en bøde på 5 jader, som hans familie alligevel havde barmhjertighed nok til at betale. Han blev smidt ud af Lysets rækker øjeblikkeligt og så snart han var fri fra sin fængselsstraf slog familien også hånden af ham og ville ikke længere kendes ved en så voldelig mand, der ikke kunne styre sig selv.
Han var nu efterladt til sig selv og i hans sorg og vrede, rejste han bort fra Dianthos og valgte at leve et liv på landevejen, hvor han blot forsøgte at brødføde sig selv ved at sælge bytte, som han nedlagde, til forskellige landevejskroer. Det var blevet en hverdagsting for ham, at leve på vejen, men da han fandt en ulv en fuldmåneaften gik det endnu en gang galt for ham. Han troede han kunne skræmme den væk, men så heldig var han altså bare ikke. Han blev bidt i armen og det eneste der reddede ham fra at blive ædt levende var hans medfødte evne til at manipulere med jorden omkring sig. Efter den ulyksalige affære fik han overtalt en kroejer til at hjælpe sig med det dybe, ubehagelige sår.
Han blev meget paranoid herefter og foretrak at sove på kroer så meget som det var muligt. Han fandt senere ud af, at ulvebiddet bar en forbandelse med sig. Han valgte blot af affinde sig med det, som han havde gjort med alle de andre ting, skæbnen havde lyst til at straffe ham med. Siden da han har han blot levet for sig selv og har egentlig mest af alt bare undgået folk i hans frygt for at de skulle blive smittet af hans fænomenale uheld.
Familie: Far: Edwin
Mor: Aldith
Storebror: Elric
Lillesøster: Eda
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Over middelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel

Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3
Lige nu: 0 | I dag: 3