Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Zafael Qeal ath I'endrith
Kaldet: Zaff, 'Stormbringeren', Zaladins Mørkelver
Køn: Mand
Alder: 293
Fødselsdag: 31.5 år 1731
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Nalish'ra og Zaladin, men beder oftest til Valeria
Erhverv: Soldat ombord på Valerias Tåre, som sejler for Mørket
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Obsidianøerne - Valerias Tåre, Obsidianøerne
Race: Mørkelver

Udseende

Højde: 179 cm
Vægt: 69 kg
Zafael er ganske lav for en mørkelver. Hans krop er smidig og muskuløs, men på den måde der tyder på, at han som regel ikke løfter meget mere end sin egen vægt. Huden har en blålilla nuance med kontrast til det hvide hår.
Øjenfarven skifter i takt med tidevandet - når det er på sit laveste er den helt lys og går nærmest i et med det hvide i øjet, men i takt med at vandet stiger bliver øjnene mørkere og mere livfulde.

Håret er hvidt og holdt forholdsvis kort, ofte strøget om bag de spidse ører. Han går som regel i sømandsklæder med lange læderstøvler og tætsiddende uniform, der giver ham maksimal bevægelse. I bæltet fastspændt om livet sidder hans to sværd - Sereg Ithil og Sinya Ithil. Blodmånens og Nymånens klinger, som han har erhvervet sig i sin tid som pirat.

Magi

Magisk evne (1): Tidevandets Komme: Zafaels fysiske kunnen er direkte knyttet til tidevandets kommen og gåen. Når det er på sit højeste, forstærkes hans styrke, udholdenhed og smidighed til et mærkbart, omend ikke umenneskeligt niveau. Der er dog også en bagside af evnen - når tidevandet er på sit laveste, bliver han grebet af sløvhed og effekten bliver modsat.
Selvom det boost, evnen giver ham, udelukkende er fysisk, påvirker det ham også mentalt - og han angriber med stor kraft og tro på sine egen styrke, nærmest utrættelig ind til tidevandet trækker sig tilbage, hvorefter han kan være svær at vække, når vandet er på sit laveste. Evnen påvirker ham mest, når han er i nærheden af havet og både dens negative og positive effekter mindskes jo længere indlands, han kommer.
Evnen er særligt kraftig ved springflod - når der enten er nymåne eller fuldmåne. Her bevarer han også sin fulde førbarhed hele døgnet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Stormbringeren: Zafaels stemme kan styre vindene i hans umiddelbare nærhed. Jo mere kraftfuldt og insisterende han synger, jo mere tager vinden til. Synger han dæmpet, kan vindene lægge sig. Han har en idé om, at han også med tiden vil kunne lære at skifte retning på vinden, men dette har han endnu ikke helt mestret. Han styrer vindene ud til en hundrede meters afstand fra sig selv.
Hvor meget kraft der er i evnen afhænger også kraftigt af evne (1) - Han er aldrig i stand til at bringe særlig meget vind, hvis hans energi er lav.
De par gange det er lykkes ham at skabe en hel storm med sin stemme, har haft hårde konsekvenser efterfølgende, hvor han nærmest ikke har kunne tale i flere uger.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Styrker:
Fyldt med gå-på-mod.
Stort set frygtløs, når han kaster sig ud i kamp.
Har håndteret både sværd og knive siden han kunne holde om et skæfte.
Stor kreativitet - hvilket ses både i hans problemløsning og kampteknik.

Svagheder:
Sløvheden, der rammer ham når tidevandet er på sit laveste.
Dumdristigheden, der ofte rammer ham når tidevandet er højt.
Svært ved at håndtere stilhed og at være alene med sig selv.
Går i mild panik hvis han hverken kan se eller høre havet.
Er bange for måger.

Generel beskrivelse af personlighed: Zafael elsker at imponere og være i centrum. Han kaster sig gerne ud i dumdristige situationer i håb om at imponere sine overordnede - og her sætter han ikke sin egen sikkerhed særlig højt. Han holder også af kamp og det sus af spænding der kommer med blodet, der sprøjter. Dem, som falder for hans klinger, er svagere end ham, og han har ingen skrubler ved at se dem dø.
Han har gennem sit liv og sin magi fået en utrolig stor tilknytning til havet, og han føler sig bedst tilpas med skibsplanker under fødderne.

Baggrundshistorie

"Tidevandet er bundet ind i din skæbne. Dets kommen og gåen vil definere din fremtid."

Sådan sagde I'endrith, klanens ældste, om den nyfødte Mørkelver. Klanen, som var opkaldt efter hende, havde hjemsted i Kzar Moras takkede bjerge ud til kysten, og Zafael var altid tiltrukket af de skummende bølger, der med stor kraft kastede sig mod de skarpe klippeskær.
Oplæringen og træningen var hård, og der var ikke meget kærlighed at give af. Zafael udviklede sig hurtig til at blive en nysgerrig, dumdristig dreng, der altid søgte at opnå mere og blive bedre end andre. Selv om de ældre bifaldt knægtens gåpåmod, straffede de ham også hårdt med magi, når han gik over stregen.

Træningen fortsatte til han nåede sit halvtredsende år, hvor en storm rejste sig med tidevandet og hamrede mod klippekysten med en kraft, som var det Zaladin selv, der havde påkaldt den. Zafael kunne dog ikke gemme sig for dens magt - han skulle bevise sit værd gennem en hård prøvelse, og således trodsede han den frygtelige storm, klamrende sig til de fugtige klipper. Lige ind til en stor bølge greb ham og slugte ham.

Aldrig havde han følt sig så magtesløs, som da han kæmpede forgæves mod havets magt og bevidstløsheden, til sidst tog ham.


"Ved Valerias Rådne Tang, hvad er det, I har fisket op der!"

Da Zafael kom til bevidsthed, befandt han sig på et skibsdæk. Over ham stod en stor, bredskuldret mand, der tydeligvis havde orkblod i årerne og gloede ned på ham. Han var iført en kaptajns hat og dødningeflaget, der vejrede i den kraftige vind, fortalte allerede en del om skibets og besætningens formål.

Kaptajnen hed Krusk, fandt Zafael snarest ud af, og skibets navn var Skønjomfruens Sang. De var pirater, som levede af at overfalde handelsskibe langs Krystallandets usikre østkyst, og her fandt Zafael langsomt sin plads - først nederst i fødekæden, hvor han blev tvunget til at skrubbe dækket, mens han lærte ordene i deres brogede sprog, men senere arbejdede han sig langsomt opad.
Det værste ved de tidlige dage var kaptajnens trofaste følgesvend, en måge som kreativt var døbt Morgens, der med hak og skrig gjorde en dyd ud af at plage mørkelveren i sit arbejde.

Dette fortsatte, selv efter han var steget i rang, og adskillige årtier senere havde erhvervet sig positionen som førstestyrmand, overlevende størstedelen af de andre pirater på skibet. Kort tid efter slog han til. Langsomt, som folkene på skibet var blevet udskiftet, havde han smigret sig ind på dem, så de ville stå bag ham, når han endeligt gjorde mytteri mod kaptajnen.
Selve processen var kort. Kaptajn Krusk gik planken ud, og det første Zafael gjorde, var at vride halsen om på Mogens.

Tre dage efter ramte stormen dem.

Zafael havde opnået en vis erfaring som styrmand, men ikke nok til at styre Skønjomfruen i sikker havn. Hun gik ned ved det nordøstlige Krystalhav, druknende besætningen med sig.

Bortset fra Zafael.

Det første han lagde mærke til, da han igen slog øjnene op og hev grådigt efter vejret, var lyden af de skrigende måger, der kredsede omkring ham. Da en af dem gik så vidt, at den nappede ham i benet, var han for alvor overbevist om, at fuglene var ude efter ham. Måske ville de hævne Mogens.

Men Valeria havde valgt at lade ham leve, selv om hun var vred, og det trøstede ham, mens han humpede af sted langs kysten. En uge senere kom han for første gang til Fristavn, Piraternes By.

De næste par århundreder brugte Zafael på at skabe et navn for sig selv. Han sejlede med adskillige piratskibe og besætninger, altid arbejende på at komme højere i rang, få den bedste del af rovet og bygge på historierne om den frygtede pirat "Stormbringeren".

Det var ikke altid noget, der faldt i resten af besætningens smag, og på det sidste piratskib, han sejlede på, mærkede han selv forædderiet og oplevede for tredje gang i sit liv druknedødens nære pust, da besætningen kastede ham overbords, og han til sidst, bevidstløs skyllede op på land på Obsidianøernes uvelkomne kyst.

På stranden blev han mødt af en dæmon med en fremstrakt hånd: "Der er plads til dig her, hvis du vil udøve storhed."

Og sådan blev Zafael en del af Mørket.

Familie: I'endrith-klanen, alle bestående af Mørkelvere, er Zafaels eneste familie, som han ikke har set længe.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel